Pigtrådsgruppen The Rocking Ghosts blev dannet i sommeren 1962 af Svend Bonavent Larsen (dm), Tommy Petersen (org,piano) (begge tidligere Tommy's Band), Timm Bo Madsen (lead-g) og Jørgen Frederiksen (rhythm-g). I maj 1963 erstattedes Tommy Petersen af Johnny Dyhrberg (el-b) og udvidelse med John Andersen (lead-vo) (ex- The Sundowns). Vandt den 28. januar 1964 Københavnsmesterskabet i Pigtrådsmusik i Nora Bio, hvilket førte til en kontrakt med Metronome Records og Jørgen Ingmann som producer. Den instrumentale debutplade var Vilja, Oh Vilja af Franz Léhar. Det vokale gennembrud kom med deres egen Belinda, med hitliste placering i 13 mdr., desuden blev pladen udsendt i mange europæiske lande, samt USA og Japan. Under engagement i Bremen april 1965 forlod Johnny Dyhrberg gruppen, og blev erstattet af Kai Rose Petersen (el-b), og ved årsskiftet til 1966 forlod Jørgen Frederiksen gruppen, og blev erstattet af Bjørn Holte Jensen (rhythm-g) (ex- The Ex-Checkers). Opnåede, som mest solgte plade, hitlisteplacering både i 1966 og 1967 med Oh, Oh What A Kiss, en ombearbejdning af Über den Wellen af Johan Strauss. I september 1967 ville The Rocking Ghosts ændre stil til en mere psykedelisk flower-power-inspireret popsound, som betød at Timm Bo Madsen og Kai Rose Petersen forlod gruppen p.g.a. musikalske uoverensstemmelser. Debuterede med den nye stil ved Procul Harum koncerten i Tivoli's koncertsal. Den nye gruppe indspillede 2 single plader for CBS Records med følgende besætning: John Andersen, Svend Bonavent, Bjørn Holte, John Trefeldt (ex- TheTreffters), Fin Michael Musanti (rhythm-g, org) (ex- The Playmakers) og Bent Hansen (el-b) (ex- The Meteors). The Rocking Ghosts var i årene 1964 - 1967 meget populære og spillede bl.a. i Giraffen, Enghaveparken, Hit House og Dansetten i København, men havde primært sit største publikum uden for København. Turnerede meget i Tyskland, Østrig, Italien, Sverige og Finland. Musikalsk og imagemæssigt var gruppen meget inspireret af Cliff Richard & The Shadows' kombination af vokal og instrumental rock & roll end tidens langhårede beattoner. Ved stilskiftet i 1967 havde de gamle fans svært ved at acceptere det nye image, og i foråret 1969 blev gruppen opløst. The Rocking Ghosts medvirkede musikalsk i følgende danske film fra 60'erne: Jeg en elsker - Min søsters børn - Mig og min lillebror - Pigen fra Egeborg. Kun indspilningen fra Min søsters børn er udsendt på plade i 1966. The Rocking Ghosts indspillede under navnet The Tigers i 1964 en reklameplade for benzinselskabet ESSO. I efteråret 1974 gendannedes The Rocking Ghosts med John Andersen (lead-vo), Svend Bonavent (dm), Timm Bo Madsen (lead-g), Kai Rose Petersen (el-b) og Bjørn Holte Jensen (rhythm-g) som forlod gruppen i efteråret 1975. På opfordring indspillede gruppen for Metronome Records, danske versioner af Belinda og Oh, Oh What A Kiss, som blev til Åh, sikken blomst. Begge titler blev stemt ind på Dansktoppen's 1. plads i flere uger. The Rocking Ghosts havde gjort det igen. Indspillede et album med søskendeparret Lecia & Lucienne (ex- The Scarlets), i sommeren 1975. The Rocking Ghosts fortsatte 1975 og 1976 med kun at optræde i weekenderne og indspille plader. Ved årsskiftet til 1977 blev gruppen opløst. I oktober 1983 blev Jørgen de Mylius opfordret til at samle The Rocking Ghosts til en TV-optagelse med John Andersen, Svend Bonavent, Timm Bo Madsen, Kai Rose Petersen og Bjørn Holte Jensen. Efter TV udsendelsen fortsatte The Rocking Ghosts som instrumental band under navnet The Shadoogies, men skiftede tilbage til Rocking Ghosts, ved TV optræden og indspilning for Polygram Records, på albummet Train to Glasgow i 1988 med Timm Bo Madsen (lead-g), Kai Rose (el-b), Jørgen Mühlbrandt (rhythm-g) (ex- The Shamrocks), Jan Schiöpffe (dm), (ex- Coal Train)(ex- The Shamrocks), Gudmund Eiriksson (keyb) (ex- The Shamrocks). Den 1. marts 1989 forlod Timm Bo Madsen og Kai Rose The Rocking Ghosts. Den 1. april 1989 blev The Rocking Ghosts atter et vokal / instrumental band med John Andersen (lead-vo), Jørgen Mühlbrandt (rhythm-g), Jan Schiöpffe (dm), Gudmund Eiriksson (keyb), Michael Eckhausen (el-b) (ex- Coal Train) og Erik Bjerre (lead-g) og indspillede for deres eget pladeselskab Ghosts Music albummet The Rocking Ghosts Live i 1991, med placering på DR Dansktoppen. The Rocking Ghosts oplevede stor succes på gruppens Islands tour i maj 1991, hvor Oh, Oh What A Kiss var et stort hit tilbage i 1967. Den 1. maj 1992 forlod Jan Schiöpffe gruppen og blev erstattet af Svend Bonavent (dm), og den 1. juni 1992 forlod Gudmund Eiriksson gruppen, og blev erstattet af Peter Arhnung (keyb). Den 1. januar 1994 forlod Peter Arhnung gruppen, og Ole Trier (keyb) (ex - Rainbow og Los Valentinos) blev den nye pianist i The Rocking Ghosts. John Andersen, Svend Bonavent, Jørgen Mühlbrandt, Michael Eckhausen, Erik Bjerre og Ole Trier indspillede for Ghosts Music, i janaur 1994, albummet Oh, Oh Daisy, hvorfra titel nummeret opnåede placering på DR Dansktoppen. Desuden har gruppen medvirket i flere TV udsendelser bl.a. Hit, Hærg & Hentehår i 1993 - Dansktop på 1'eren 1994 - Blind passager 1995 m.fl. Den 1. februar 1999 forlader Erik Bjerre gruppen og bliver erstattet af Niels Werner (lead-g) (ex- Fourways). Med denne besætning fejrer The Rocking Ghosts 40 års jubilæum i 2002. Gruppen har fortsat stor succes og har bookinger 12 måneder frem i tiden med deres optræden over hele landet, som ægte 60'er band, med deres legendariske Ghost Sound.
oves der! |
Relaterede kunstnere:
Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands
Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse
Kim Sjøgren -
Professor of violin and chamber music