Musik
Tine som også hedder Tine Mynster skaber musik, der kan åbne
børnenes ører for egen kreativitet i legeuniverset. Hendes musik
egner sig til at bygge og lege videre med, så den kan fungerer som
katalysator for spontanitet og kreativitet.
Musik
Tine synger, danser og fortæller om Auto Otto
Auto
Otto er en ganske særlig onkel, og han har et ganske særligt og
vidunderligt værksted for alle, der elsker biler – og det gør Musik
Tine. Med sin glade udstråling, smittende humør og musikalske
imødekommenhed synger og danser Tine sig igennem både nyskrevne og
velkendte sange om biler. Der er sange om den vidunderlige Gravko,
den seje Falckmand og Skraldebilen, der henter alt det, vi går og
smider væk.
Velkommen til en helt ny forestilling skrevet af
Tine Mynster og Gunvor Bjerre.
Musik Tine med Balder
– og hele farveladen
Velkommen indenfor i Balders
farverige verden – en helt ny musikalske forestilling om Balder og
hans kulørte familie.
I samarbejde med Gunvor Bjerre har Tine
Mynster lavet et musikalsk univers, hvor den lille populære ærtepose
Balder er i centrum. Med udgangspunkt i Balder-sangen, der er kendt
og elsket af mange børn og voksne i hele landet, har vi skrevet helt
nye sange med samme enkelhed i både tekst og melodi.
Denne
forestilling henvender sig til børn fra 1 år og opefter – afhængig
af alderen tilrettelægges forestillingen, så selv de mindste kan
være med.
Balder – og hele farveladen er en aktiv
bevægelseskoncert, hvor musik og sang kombineres med enkle
bevægelser, ligesom der sættes fokus på de forskellige farver,
ærteposerne har.
Musik Tine med familien Nissen –
juleunderholdning
Familien Nissen – helt nye
julesange med tekster af Gunvor Bjerre og musik af Tine Mynster
Med sin glade og musikalske udstråling sætter Musik Tine gang i
alle nissefødderne. Dansenissen Tine fortæller og synger om familien
Nissen – både skovnissen, køkkennissen og havenissen deltager i
denne musikalske fortælling.
Forestillingen er en aktiv
koncert, hvor både børn og voksne kommer op på dansegulvet – sangene
er skrevet, så man hurtigt kan synge med.
Tine Mynster
formidler musikalske koncerter med nærvær og musikglæde – musikalske
oplevelser der er til at tage med hjem i familien eller
institutionen.
Denne forestilling henvender sig til børn fra
2 år og opefter – samt deres voksne.
|