Musiker
Eigil Linddahl henvender sig til det brede publikum med
country inspirerede musik, både til private, foreninger,
markedspladser, friluftscener, pubs, byfester mv.
Eigil
Linddahl har mange års erfaring, synger og spiller guitar så det når
ud over rampen, han er populær og spiller både country, rock, og
mere folkelig musik. Ved fester spiller han også dæmpet dinermusik.
Eigil Linddahl har været på dansktoppen og har optrådt på TV.
Eigil Linddahl kan også bookes sammen med en eller flere musikere.
Randers-sangeren EIGIL LINDDAHL har været viden om i sin musikalske
karriere. Eigil Linddahl startede i sin pure ungdom som
pigtrådssanger – musikstilen som igen i dag er populær – kaldet
tresser musik ! I halvfjerdserne etablerede Eigil et af Midtjyllands
populæreste danse-orkestre – KEEP ON. Med dette orkester turnerede
Eigil landet tyndt inden han trak sig tilbage for en tid at blive
restauratør. Livet ”på landevejen” trak dog mer’ og mer’ i den
”gamle cirkushest” og sidst i firserne havde Eigil etableret et nyt
orkester – denne gang med vægten lagt på country-musikken.
Flere indspilninger af såvel egne som andres numre blev udgivet på
plade, og det blev til flere Jukebox-hits – bl.a. ”Lim På Stolen” og
den første udgivelse af ”Himmelhunden” som omgående viste sig at
blive et hit af dimensioner. Eigil’s version blev dog trukket
tilbage af pladeselskabet, da man ikke kunne blive enige med
rettighedshaverne, hvorefter det blev en anden dansk kunstner der
løb med ”laurbærrene”. Eigil havde på en tur til Sverige hørt Hasse
Andersons originalversion af ”Himmelhunden” og tog den med til
Danmark – resten er vist historie.
Han har opnået et stort
trofast publikum, efter mange års optræden. Publikum er med når han
optræder. Eigil Linddahl er et sikkert kort når det drejer sig om
country inspireret musik til enhver lejlighed.
|