The
Cliffters bookes af Musiker-Børsen
Det var flere år før The Beatles gennembrud, at
Cliff Richard og The Drifters (Shadows) inspirerede og navngav
Danmarks første guitarorkester i 1960. Allerede året efter
overhalede The Cliffters sine idoler på den hjemlige hitliste.
Gruppen adskilte sig fra de tidligere rockorkestre ved elegant
sceneoptræden med ens hvide guitarer, lilla habitter og laksko.
Denne stil har Cliffters bibeholdt 44 år efter.
The Cliffters
udsprang af den københavnske gruppe The Ready Rock Boys, dannet i
57. The Cliffters brød igennem allerede med debutsinglen "My Heart
And I / How Wonderfull To Know
(Phillips, 1961).
Fire
singler alene i 191 blev det til, heriblandt "Django /Amapol"
(Phillips).
Django er den dag i dag en periode-klassiker, og
er siden udsendt i 32 lande, ligesom den findes i utallige
kopiversioner. Singlesucceserne fulgte herefter, bl.a. "Twistin'
Patricia / Listen To My Heart" (Phillips) 1962. I midten af 63
forlod Johnny Reimar og Jan Pedersen gruppen for at danne "The
Scarlets, og gruppen fik herefter skiftende besætning, bl.a.
medvirkede trommeslageren Torben Sardorf og Bjarne De La Motte, før
de var med til at danne The Hitmakers.
For et par år siden
besluttede gruppen at holde en ”pause”, men efterspørgslen på The
Cliffters var der stadig.
Det har fået rock-legenderne til
at stemme de gamle fenderguitarer og de fem musikere, med Johnny
Reimar i spidsen, er igen klar til at indtage landet med deres
kendte 60'er repertoire.
Cliffters har for nylig fået
gruppens oprindelige basguitarrist, Lars Koefoed tilbage. Lars var
kun 15 år da han var med til at grundlægge Danmarks ældste
guitarorkester - The Cliffters.