>Kvintetten car1di2gans<

The cardigans: "Long Gone Before Daylight"

I det seneste år har svenske bands i dén grad surfet videre på den rockbølge, som naboerne mod øst i mange år har ladet skylle ud over alverdens hitlister.

Navne som The Hives, The Ark og The Sounds har med deres enkle, energiske lyd sparket tiltrængt nyt liv i rockdyret.

Et af de svenske bands, der i en endog markant periode har stået stærkest i bevidstheden er The cardigans. Kvintetten præsenterede fra begyndelsen en twistet, glad og uskyldig indgang til rockscenen centreret omkring blonde Nina Perssons lyse vokal, og bandets støt stigende popularitet kulminerede med udgivelsen af megasællerten "Gran Turismo" (1998).

Ikke mindst fordi MTV-generation adopterede især de sært urolige "My Favourite Game" og "Erase/Rewind".

Nu er "Long Gone Before Daylight" på gaden, og der er ikke megen festmusik tilbage. 11 overraskende langsomme og countryinspirerede sange kredser om det evigaktuelle tema "den svære kærlighed", og stemning og lyd passer perfekt til stearinlys og tosomhed.

Hvis kredsen skal udvides yderligere skal det allerhøjst være med en flaske rødvin.

En nu sorthåret Nina Persson akkompagnerer smukt de countryinspirerede melodier, Jönköpingdrengene. Altsammen inderligt og intimt. Udtrykket er på alle måder blevet mere alvorligt og dybere, eksempelvis i "Lead Med Into The Night": "I went to far, yes I came too close - I drove away the one that I loved the most - now I ride the tide on a boat made of sand - I'm sailing for another to guide me to land".

Og det slæbende tempo går igen igennem alle sange, undtagen i nummeret "A Good Horse", hvor en lidt rusten og skramlende guitar med lytterne.

Men det gør ikke noget, for det smittende cardigans-glimt-i-øjet titter stadig frem rundt omkring. Sandsynligvis vil "Long Gone Before Daylight" ikke sælge lige så godt som "Gran Turismo", for det store bredtfavnenede hit er ganske enkelt ikke til stede.

Til gengæld er det deres bedste album til dato, og det kan puttes i sammen kategori som Becks vidunderlige "Sea Change" fra sensommeren sidste år

I anmeldersammenhænge så klichéfyldte ord som "moden" og "voksen" ulmer på tungen, men det springer vi over i denne omgang... det er jo stadig The cardigans.