>Frode Nør Christensen - foredragsholder<

 

Frode Nør ChristensenFrode Nør Christensen foredrag:

Foredrag 1: Her er mit liv! Fra Mindstruplund til Strassburg
Foredraget handler om bondesønnen fra Mindstrup, der nåede til tops i dansk politik, stik imod alle hans planer. En knægt der fra barns ben lærte om modgang og kamp i livet. Dramaet har fuldt ham hele vejen, og han går aldrig på kompromis med sin samvittighed. I et levende og inspirerende fordrag fyldt med alvor og humor kommer vi langt omkring. Spændende fra mødet med Indomesiens prædident Suharto, til vælgermøder rundt om i landet.

Også livet som politibetjent i København med vietnamdemonstrationer, Nørrebro med ”Den sorte firkant”, og den spirende narkosalg i 1970erne indeholder højspænding, sorg og masser af humor krydret med en spæd politisk opstart, hvor det slet ikke var meningen, at han skulle ende som folketingsmedlem, medlem af europaparlamentet og trafikminister, med politisk ansvar for 85.000 medarbejdere. Han gennemførte i 1987 lovgivningen om Den faste forbindelse over Storebælt. Danmarks hidtil største anlægsprojekt, der kostede ham mange ”øretæver”, men som i dag er et anlæg ingen vil undvære.

Foredrag 2: Hvorfor gider vi egentlig politik?
I et humørfyldt, spændende og alvorligt foredrag tager fhv. minister, Frode Nør Christensen, os alle med på en lang rejse i det politiske landskab, om hvorfor politikere i det hele taget gider arbejdet.

Det hele startede ved et middagsselskab i Holstebro og til tiden nu som fhv. minister, bosat i den gamle kongeby Jelling ikke langt fra Mindstrup, hvor han blev født. Ind imellem kommer vi ind på Christiansborg, op i statsministeriet, til Trafikministeriet og til den pensionisten på Thyholm, som ved hvert valg sendte ham en halvtredskroneseddel til hans valgkampagne. Frode Nør Christensen mener i øvrigt at politikere ikke skal være bedre uddannede en andre, bedre begavede eller rigere.

De skal afspejle befolkningen som helhed og være i besiddelse af flid, flid og atter flid samt en vis portion hæderlighed og et stort engagement. Mere kan man ikke forlange til den løn er Frode Nør Christensen holdning, og han går i øvrigt ind for ”smudstillæg” til folkevalgte. Han gør også op med fraserne om politikerlede! Og Frode Nør Christensen stiller også et stort spørgsmålstegn ved den måde politikere behandles på af pressen. Han gider ikke høre på mennesker, der bare efterplaprer gårsdagens avisoverskift, for som han siger: ”Mennesker kan åbenbart dresseres til hvad som helst, men han vil gerne ”dressere” mennesker til at tænke selv og danne deres egne meninger”. Og alt for mange glemmer at politik handler om mennesker og politikere er også mennesker, der bare prøver at udøve den mindst dårlige styreform ”demokrati” på den bedst mulige måde.

Foredrag 3: Kristendom, krise, kirke, kværulanter og ”ahaoplevelser”.
Frode Nør Christensen fortæller i dette muntre og alvorlige foredrag om, hvordan vi lever livet bedst muligt med den kristne arv i bagage. Han bor i den gamle kongeby Jelling, hvor Harald Blåtand gjorde danerne kristne, og han spørger om præsternes prædikener gennem hundreder af år har hjulpet på kristendommen?

Netop nu er det aktuelt at spørge sådan, for vi lever i en tid, hvor den enkelte er sig selv nok, som en anden Per Gynt, der siger: ”Her hos os i troldenes flok, trold vær dig selv nok”. Egoismen har virkeligt gode kår i vores moderne tid, med mobiltelefoner og alt det andet, der fjerner os længere og længere fra samtalen, der styrker fællesskabet, der er så vigtigt når man erkender at livet er en krise! Det giver stof til eftertanke når han fortæller om sit møde med Berlinmuren og dens fald, og om hvordan man ikke kunne knække den kristne tro trods 40 års undertrykkelse. Han spørger derfor tilhører om de er vanekristne eller parate til at gøre en indsats for vores gamle kulturarv, som han ikke mener det er en selvfølge at vi bevarer. Kirken skal være mere end ”ahaoplevelser” og spagettigudstjenester, og kirken må aldrig blive politisk kastebold, og han ryster ikke på hånden, når han siger at tomme kirker også kan være præstens skyld.

Frode Nør Christensen mener, at der bør være plads til flere lægprædikanter, der kunne gøre kirken mere levende mange steder. Derfor er det vigtigt for Frode Nør Christensen, at vi vælger at leve livet som kristne MED-mennesker. Det er ikke nok at være menneske siger han, og fortæller om mennesker som han har mødt på sin vej, og som var med til at sætte livet i perspektiv, ligesom mødet med Berlinmuren. Vi skal ikke alene turde træffe det valg selv, vi skal også vedstå en så alvorlig beslutning, som det jo virkelig er.


 

 

Relaterede kunstnere:

 

Deux Femmes: Elegant - diskret akustisk baggrundsmusik . Guido Paevatalu - danish . Michala Petri og Lars Hannibal - musikalitet - virtuositet - barokmusik . ::Tove Hyldgaard og Tonny Landy:: Elegante og bevægende på samme tid . :.Trompet entertainer Per Nielsen . Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solomusikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music