Georg Ørskov har igennem de
seneste 25 år hjulpet virksomheder med at navigere i
forandringsprocesser, og han har holdt utallige foredrag rundt
omkring i hele Danmark.
Georg Ørskov tager fat i sagens
kerne, han udfordrer deltageren til at reflektere over sin egen
rolle i arbejdskulturen, og han går lige til stregen. Seriøsiteten
ledsages af humor og en stor portion eftertænksomhed.
Georg
Ørskov holder foredrag om blandt andet salg og service,
medarbejderudvikling, værdi- og strategiudvikling, ledelse og
forandringsprocesser.
Georg Ørskov (Direktør, foredragsholder
og procesanalytiker) kan tilbyde disse foredrag.
Hellere dø af grin end af ressourcemangel
Virkeligheden holder aldrig op. Vi får ikke ro, arbejdsro, skønt vi
har fortjent det. Derfor må vi ruste os til forandring. Det betyder,
at vi må ændre rutinen og se anderledes på vores hverdag. Vi skal
turde skabe mentalt overskud, for uden overskud kan vi ikke se
muligheder, men kun fæstne os ved rutinen.
I foredraget
udfordrer Georg Ørskov deltageren til at se sig selv udefra, se sin
egen rolle i kulturen på arbejdspladsen og til at stille sig selv
spørgsmålet: "Hvad bidrager jeg med?".
Det handler
om. fokus, tabt fokus eller et levende fokus
forandringsprocesser og kulturdannelser at få værdi i vores
arbejdsliv, så det ikke bare bliver til tid, der skal overstås i
ordentlig tid at holde fokus på de muligheder vi faktisk har, også
selvom vi har mistet overskud til at udvikle, og udvikle sig
sproget "kammertonen"; om at tale til og med hinanden og ikke om
hinanden at få gjort tid til liv Foredraget bygger på Georg
Ørskovs begreber "serie 3-møder", "sur-kultur" og "sig det!". De
sætter fokus på medarbejdernes rolle i en virksomhedskultur og giver
håndgribelige og brugbare værktøjer til at ændre en usund kultur.
Moralen er, at vi ikke kan løse en opgave med det, vi mangler.
Et fokus på det vi mangler, skaber mentalt underskud og i så fald
vil enhver opgave eller forandring synes uoverskuelig. Georg Ørskov
får faktisk tilhørerne til at sætte fokus på muligheder, altså de
ressourcer vi faktisk har og som kan udvikles.
Foredraget kan
afholdes for både små og store grupper, især grupper, hvor
deltagerne har forskellig baggrund. Foredraget kan også tilpasses en
enkelt faggruppe og kan varieres fra 1 til 3 ½ timer.
De markante forældre
En humoristisk
belysning af de moderne forældres forvaltning af forældre-rollen.
Specielt med fokus på deres "markante" holdninger og krav diverse
børneinstitutioner og skoler.
- Hvordan skal vi forstå dem?
- Kan vi samarbejde med dem? - Er de blot et tidsbillede, der går
over?
Målgruppen kan være de professionelle, der møder de
markante forældre i hverdagen. Også plejepersonale oplever dem som
"De markante pårørende". Hele tiden stiller de spørgsmål, der i
virkeligheden er krav. De mener, deres situation bør diskuteres lige
nu. De har travlt, de arbejder for meget, de er veluddannede og
velformulerede. Ofte dækker de over usikkerhed, der måske kan være
vejen til samarbejde. Vi har haft fantastiske aftener, hvor vi
blandede forældre/pårørende og personale om dette emne.
Vi
kender dem også som "De bevidste forbrugere", der har "uddannet sig"
i produktet og ved, det kan købes billigt på nettet. De har skabt
hovedbrud i mange handelsforeninger. Oplev dem i selskab med Georg
Ørskov, der udover Hr. og Fru Klog også tager Familien Glad,
Familien trist, Hr. og Fru Matador og Familien Dejbjerg med.
Foredraget er for institutioner, skoler, plejepersonale,
handelsforeninger og butikspersonale. Foredraget kan tilpasses
målgruppen og kan afholdes for både store og små grupper. Det kan
varieres fra 1 til 2 ½ time.
Ledelse kræver format
Det handler om lederrollen og om det privilegium det
er, at få lov at tage beslutninger på vegne af andre mennesker liv.
Man påtager sig en rolle, som indebærer nogle spilleregler.
Deltagerne udfordres til at stille sig selv spørgsmålene:
-
Hvad forventer medarbejdere af en god leder? - Har jeg format til
at lede? - Har jeg format til at se mig selv udefra? Kunne jeg
tænke mig at blive ledet af mig? - Har jeg overskud til at
erkende fejl, eller vil jeg bare have ret?
Ledelse handler om
loyalitet overfor den idé, lederen repræsenterer. Har man sagt ja
til rollen, har man også sagt ja til idéen. Det handler om, at idéen
og opgaven konstant forandrer sig. Lederens opgave er at sætte
medarbejdernes fokus på de muligheder, der kan gøre idéen til
virkelighed, og samtidig fjerne fokus fra det, der mangler.
Det handler om at få ledelse ud af munden, og så handler det om at
udfylde en rolle, medarbejderne tør tro på. Det handler om format.
Foredraget er for ledere, nye som garvede. Tonen er le og lær,
uangribelig seriøs, men samtidig fyldt med humor.
Flere foredrag med Georg Ørskov
Et foredrag
tilpasses altid behovet hos den enkelte virksomhed eller institution
og tager udgangspunkt i de udfordringer, I står i. Foruden de tre
beskrevne foredrag Hellere dø af grin., De markante forældre og
Ledelse kræver format kan et foredrag omhandle et eller flere af
følgende temaer:
- Salg og service - Medarbejderudvikling
- Værdi- og strategiudvikling, læs mere under værdiproces -
Ledelse - Forandringsprocesser
Georg Ørskovs begreber
"serie 3-møder", "sur-kultur" og "sig det!" bruges i flere foredrag.
De sætter fokus på medarbejdernes rolle i en virksomhedskultur og
giver håndgribelige og brugbare værktøjer til at ændre en usund
kultur.
|