>Carsten Islington - historiefortæller - foredragsholder - booking<

 

Carsten Islington - historiefortæller - foredragsholderCarsten Islington er en vaskeægte storyteller.

Et alsidigt menneske. Hans stemme er som en lun efterårssweater, der beroliger og skaber et særligt nærvær. Han fungerer i såvel helt små grupper som i store sale som Bella Centret og DR´s Koncertsal. Han er i mange sammenhænge blevet brugt som afsluttende foredragsholder eller som ham, der får energien og smilet tilbage efter en hård konferencedag med sin ”Story-entertainment”. Carsten Islington kan bookes som foredragsholder, storyteller - eller som konsulent, hvor han hjælper med at skabe konkrete fortællinger.

Carstens liv tog sin begyndelse i 50’erne i storbyens små baggårde. Han forlod Vesterbro en regnfuld onsdag aften i 1993 for i stedet at krydse ørkener og oceaner og arbejde outrerede steder. I sin karriere har han haft så forskellige titler som tegner, borebisse, receptionschef, silobygger, trucker, filmanmelder, ”troldelog” - og dørmand på Københavns skumle barer. Først og fremmest er Carsten Islington sig selv - uspoleret og original.

Islington har lært sig faget historiefortælling fra bunden. Han begyndte med at lære af børnene, som er de bedste coaches. De går, hvis de keder sig. Siden beskæftigede han sig med fortællinger til TV & radio, og historiefortælling blev gradvist hans liv.

Når Fanden bliver gammel, så går han i kloster. Carsten Islington har valgt landsbyen Kragebjerg på Midtsjælland som sit kloster. Her lever han i dag et enkelt liv som landsbyens smed. Blandt mudrede klappegrise, arbejdsheste og tyren Alterban kan han være fuldt til stede.

Efter et begivenhedsrigt liv fyldt med de vildeste eventyr kunne Carsten Islington måske falde til ro. Hans filosofi og levemåde ændrer han nok ikke.

”En god historie har den lille detalje, at den skal udleves først!” Udover at holde liv i gamle traktorer og landbrugsmaskiner i den gamle smedje, istandsætter han også en gammel husbil fra 73, som får hans motorcykel hængende bagpå, Han bliver nødt til at følge trækfuglene for at evigt at forny sig.

Historiefortælling er en stærk kommunikationsform, som når os alle. Den henvender sig til vores kollektive underbevidsthed og minder os om alt det, vi godt ved i forvejen. Dens billedsprog får os til at huske på det alment menneskelige og skaber samhørighed.

Forstår man den gode histories væsen, grundprincipper og dybe rødder, har man et kraftfuldt kommunikationsværktøj. Når en virksomhed eller organisation mestrer historiefortællingens kunst, får den magt til at påvirke omverdenen.

Vi er de historier, som bliver fortalt om os.

Foredrag:

Smeden fra Kragebjerg - Om at være i nuet, hele livet

Sug til dig af Carstens Islingtons visdom i et inspirerende og underholdende foredrag om at være i nuet, hele livet. Nuet er mere end blot en pause fra rotteræset. Det er heller ikke bare et tilflugtssted, vi kan hoppe ind og ud af i en planlagt meditation. Nuet er selve livet.

Med sin åbne indstilling til tilværelsen og sin fandenivoldske natur har Carsten Islington altid formået at gribe nuet og flyde med de muligheder, der er opstået. Det har bragt ham ud på vilde eventyr i verdens afkroge og frem til i dag, hvor han har taget hul på et nyt livskapitel som smed i landsbyen Kragebjerg på Midtsjælland. Et roligt livskapitel, hvor han også er ægtemand til Line og vis legeonkel for steddatteren Clara.

En harmonisk barndom gav Carsten modet og selvværdet til at leve helt og fuldt. Moderen elskede den buttede, rødhårede dreng betingelsesløst. Faderen opfordrede Carsten til at følge sin natur”Skal du tisse, så tisser du, er du sulten, så spiser du, og er du træt, så sover du,” lød faderens mantra, og han mente, hvad han sagde.Hvis den lille Carsten skulle tisse, når familien kørte i bil, så bremsede faderen op på stedet og bildte sønnen ind, at der stod i færdselsloven, at man godt måtte tisse op af højre forhjul. Også selv om det var midt på Vesterbrogade.

Faderen mente ikke, at Carsten skulle spilde sin tid på uddannelse. ”Du har store hænder, du skal nok klare dig!” Det var de ord en meget ung Carsten fik med på vejen, da han tog alene ud i livet med sine få ting på en lejet ladcykel. Med sig havde han kun diplomet, han havde fået efter ”Den lille svømmeprøve” i 1964 og den ballast, som forældrenes ubetingede kærlighed havde givet ham.

Carsten Islington har derfor taget sin uddannelse i livets skole. Han har lært, at det primære for et menneske er kroppen. Den krop, som lever, ånder og er i livet. Hans egen krop har altid befundet sig uden for de bokse, de fleste af os andre lever i. Med en tro på stjernerne og deres velvilje har han kastet sig hovedkulds ud i nye eventyr – men han har dog husket faderens råd:

”Tag aldrig beslutninger om natten, hvor du kun er hoved og tanke. Det rigtige valg tages stående i en solopgang med græs mellem tæerne.”

Vikingen fra Dannevang - Om livets cyklusser og vores historiske arv

Find din indre kriger eller skjoldmø og skab respekt, retning og ikke mindst netværk.

Med denne levende fortælling gør Carsten Islington os bevidste om vores åndelig arv fra vikingerne og giver inspiration til, hvordan vi kan bruge deres ånd og evner til at gøre os gældende i livet – hvad enten vi kommer med en business-baggrund, fra højskoleverdenen eller fra en hvilken som helst niche af danernes rige, Danmark.

Grækerne gav os videnskaben og den græske mytologi. Romerne berigede os med infrastruktur, domstole og love. Vores nordiske forfædre, vikingerne, har ligeledes efterladt os med en skatkiste af viden og visdom, som præger vores samfund og tænkning den dag i dag. Kvaliteter som mod, styrke og åndelighed i kombination med håndværksmæssig knowhow og sans for både netværksskabelse og handel ligger i vores DNA og er en del af den gave, vikingerne har efterladt os.

Carsten Islington leverer inputs til jer, der ønsker at flytte andre mennesker med jeres kommunikation og giver inspiration til, hvordan man skaber et stærkt personligt narrativ.

Han kommer blandt andet ind på livscyklusser og forklarer, hvordan vi kan bruge indsigten i livets cyklusser til at forstå os selv og hinanden.

Historiefælleren selv ligner ikke kun sindbilledet på en viking på ydersiden, men også på indersiden. Med sit kraftfulde væsen har han ligesom vikingerne levet et udfarende liv, der har ført ham rundt i verden på ”oplevelsestogter” og rundt i Danmark som storyteller.

Proletaren fra Vesterbro - Historier fra Carstens liv

Et underholdende foredrag fyldt med historier fra Carstens liv. Et liv på kanten af det umulige. Perfekt til anledninger hvor voksne mennesker skal have et uforpligtende grin og en god historie. Hvor vi alle genkender os selv og det menneskelige. Carsten blev født som proletar på Vesterbro. Han lærte hurtigt, at skulle der ske noget i livet så måtte han handle, han fik ikke noget foræret. Men handlede han, så skete der også noget. Og frygten den kunne han ikke tage sig af, for hvad var i virkeligheden det værste der kunne ske?

Carsten fortæller røverhistorier fra det virkelig liv. Fra sin første uskyldige rene kærlighed, over tvivlsomme hårdtslående kvinder på Vesterbro, Bedrevidende ensrettede Quinder i kollektiverne. Tiden som borebisse i Sahara, trucker i Australien og alskens outrere jobs i alle verdens hjørner. Fattig kunstner i baggårde i indre by til Dørmand på snedige skumle bare. En masse fiaskoer og succeser, som Mand, kunstner og menneske. Altid med et ufattelig selvdrift og mod, selvironi og humor. Selv når det var værst.





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solomusikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music