Vikinger – fra markedsføring til Me too.
Hvem var vikingerne og hvorfor er vi stadig så draget af dem
mere end 1000 år efter?
Jim Lyngvild har mange titler, men en af
dem er vikingeentusiast. Han bruger vikingerne i fortællingen om alt
fra øl til cremer og udstillinger, og lægger sig gerne ud med det
etablerede parnas. Hvorfor…? Fordi der er milliarder af turisme og
marketingskroner i netop denne særegne danske kulturperiode.
”Ved at rykke ved grænserne og folks forestillinger, gør jeg
historien levende, så den forstås anno 2019. Uden denne levende
fortælling, bliver perioden degraderet til oldtidsfund, og den var
så meget mere end det. Jeg tør GODT gå planken ud og tager gerne de
øretæver det medfører” Siger Jim selv om epoken hvor danskerne for
alvor satte sig på verdensmagten.
Foredraget henvender sig
bredt, til erhvervsfolk der skal have styr på den gode historie, de
historieinteresserede og de nysgerrige. Ikke nødvendigvis med
vikingerne som afsæt, men med dem i baghånden, har Jim Lyngvild
skabt sine forretninger, der tilsammen omsætter for flotte tocifrede
millionbeløb om året – og der er langt mere at hente i netop denne
skattekiste. Desuden står Jim Lyngvild bag Nationalmuseets nye
vikingeudstilling, som allerede nu har vist sig at være en kæmpe
publikumssucces. Danskerne er vilde med vikinger!
Tag med på
en visuel og oplevelsesrig rejse, som spænder trådene fra nutiden og
over 1.000 år tilbage i tiden.
Kræver Projektor/lærred
|