Kai
Vittrup er tidl. chefpolitiinspektør i København. Er nu ansat som
sikkerhedsrådgiver for Folketinget. Han er anerkendt som en af
landets bedste ledere.
Med klare holdninger og strategisk sans har Kai
Vittrup dirigeret store politistyrker, så der blev mere orden end
konfrontation. Selvlært, men i dag anerkendt som en af verdens
bedste ledere. De seneste år har han arbejdet for EU og FN i
verdens brændpunkter, som chef i den private sikkerhedskoncern EADS
i Saudi-Arabien.
Kai Vittrup foredrag:
Foredrag: Til den yderste grænse - om verdens
brændpunkter
Kai Vittrup beskriver sin ambition om at
gøre en forskel, og han fortæller om det arbejde, han har gjort med
at få danske værdier til at smitte af på nogle af verdens farligste
stater. Her er det
ikke altid demokrati og menneskerettigheder, der står øverst på
dagsordenen.
Kai Vittrup beskriver levende, hvordan det har
været og er at stå midt i disse brændpunkter, og om de kampe han har
kæmpet ved de yderste grænser. På den yderste grænse er det
momenterne, som afgør udfaldet. De momenter, hvor kalkuleret mod og
forbandet held skiller liv fra død.
"Det siger sig selv, at der
er forskel på politiarbejde i Danmark og Afghanistan, men uanset om
det er i København, Ringkøbing eller i de andre lande, hvor jeg har
gjort tjeneste - Kroatien, Bosnien, Østtimor, Irak, Kosovo og Sudan
- er idéen med et civilt politikorps den samme. At opretholde
sikkerhed, fred og orden. At sørge for, at love og regler bliver
overholdt. At forhindre forbrydelser og - når de sker - at være i
stand til at efterforske og følge dem retsligt til dørs."
|