>Margaret Lindhardt - radiovært - foredragsholder - booking<

 

Margaret Lindhardt - radiovært - foredragsholder - bookingForedragsemner Margaret Lindhardt

En stemme i radioen (med musiker)
Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen bl.a. som vært på programmer som Go’morgen P3, P4 Aften og ikke mindst det legendariske ønskeprogram Giro 413, som hun har stået for i sammenlagt næsten 20 år. Hun har desuden fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet Danmark kort og lagt stemme til alle mulige slags udsendelser både på radio og TV, f.eks. dokumentarprogrammer, ungdomsudsendelser, drama og satire. Mød personen bag stemmen og hør om et langt og farverigt liv inden for murene i DR og om både sjove, overraskende og nervepirrende oplevelser fra de mange år ved mikrofonen. Undervejs er der fællessang, hvor Margaret Lindhardt synger for på en række populære sange – akkompagneret af en professionel musiker.

36 år som stemme i radioen (alene)
Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen bl.a. som vært på programmer som Go’morgen P3, P4 Aften og ikke mindst det legendariske ønskeprogram Giro 413, som hun har stået for i sammenlagt næsten 20 år. Hun har desuden fortalt flere hundrede historier om Danmark og danskerne i programmet Danmark kort og lagt stemme til alle mulige slags udsendelser både på radio og TV, f.eks. dokumentarprogrammer, ungdomsudsendelser, drama og satire. Mød personen bag stemmen og hør om et langt og farverigt liv inden for murene i DR og om både sjove, overraskende og nervepirrende oplevelser fra de mange år ved mikrofonen.

Syng med Giro 413 – historier om programmet og fællessang
Kom bagom et af radioens mest populære programmer, der i 70 år har skabt søndagshygge overalt i landet. Margaret Lindhardt har været vært for Giro 413 i sammenlagt næsten 20 år mellem 1995 og 2017. Det har givet hende et særdeles godt kendskab til danskernes familie- og festliv, så hun har i massevis af anekdoter om de forskellige slags hilsner og musikønsker. Der er også meget at fortælle om programmets lange og farverige historie, om fantasifulde indsamlingsmåder og om musikken i radioens ældste og stadig mest rummelige underholdningsprogram. Ud over at bringe hilsner og musikønsker er formålet med Giro 413 at samle penge ind. Hør, hvem der får glæde af de indsamlede beløb, og hvad de bliver brugt til. Til Giro 413 hører der naturligvis også musik, og publikum får rig lejlighed til at synge med på nogle af de kendte og elskede sange, der siden 1946 har været spillet i Giro 413. Margaret Lindhardt synger for, og en professionel musiker akkompagnerer, så alle har lyst til at synge med.

”Fællessang gør glad” – Højskolesangbogen – foredrag og fællessang
Fællessang er en berigende måde at være sammen på. Man bliver simpelthen glad af at synge sammen med andre – ikke mindst når det drejer sig om de kendte og elskede sange, der er samlet i Højskolesangbogen. Det er bl.a. sange om naturen, historien, kærligheden – og det at være dansk. I dem ligger vores fælles historie, identitet og kulturarv, og de taler så smukt til både hjertet og hjernen. Margaret Lindhardt sammensætter en blandet buket af gamle og nyere sange fra Højskolesangbogen og synger for, og undervejs fortæller hun om sangene – og om sit eget forhold til den danske sangskat, som hun har levet tæt med siden barndommen. En professionel musiker spiller til. Arrangøren sørger for seneste udgave af Højskolesangbogen.

Carl Nielsen og hans sange
Hør om Carl Nielsen som sangskriver og syng med på nogle af hans mest kendte og populære sange. Mange danskere kender Carl Nielsens musik bedre, end de tror – nemlig gennem hans melodier til en lang række kendte, danske sange, som han komponerede sideløbende med sine symfoniske værker. Det karakteristiske for hans folkelige sangmelodier er, at de er genialt enkle og lettilgængelige – uden at være banale. Han har skrevet musik til over 300 sange og salmer og lagde grunden til den folkelige højskolesangtradition sammen med komponisten Thomas Laub. Carl Nielsen har f.eks. skrevet musikken til Jeppe Aakjærs digt om “Jens Vejmand”, der blev årets store hit i 1907. Også populære børnesange som “Jeg ved en lærkerede” og “Solen er så rød mor” har han sat toner til. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen fra 2006 er der stadig 36 sange med melodi af ham. Margaret Lindhardt fortæller om Carl Nielsen som sangskriver og synger for på en række af hans mest kendte og elskede sange akkompagneret af en professionel musiker.

Margaret Lindhardt har i 2019 udgivet bogen : En julekalender – 24 nedslag på decembervej.

Den tidligere vært på Giro 413 har begået en livsglad, personlig og eftertænksom julekalender. Læs et kapitel hver dag i december.

Fra den ene dag til den anden sker der en forandring. November føles grå, mørk, våd, trist og uendelig lang. Dagene bliver kortere og dagslyset svinder ind. Det forekommer som om det aldrig vender. Men så bliver det den 1. december, og det er, som om kalenderskiftet gør underværker … Underværkerne er mange slags. Det er glæde. Det er forventning. Det er lys og minder. Det er kærlighed og fred. Det er overskud og langmodighed. Det er adventshygge og samvær. Men det er også modsætningen. Det er ensomhed, sorg og savn for dem, som ingen har. Det er udsathed og skrøbelighed. Det er fattigdom. Det er gavegivningens svære kunst.

Julemåneden er kontrasternes tid. Og Margaret Lindhardt sætter spot på mangfoldigheden i tilværelsens vilkår, når hun i 24 små fortællinger lader det glædelige budskab være prisme for sit liv.

En julekalender – 24 nedslag på decembervej – Et musikalsk foredrag
Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen, hvor hun blandt andet var vært på Giro 413 i næsten 20 år. Hør hende fortælle om sin bog ”En julekalender – 24 nedslag på decembervej”. Julekalenderen er en personlig og biografisk fortælling om Margaret Lindhardts forhold til hjerternes fest. Den handler om alt det, julen bringer med sig af både glæder og udfordringer. Der er gavmildhed og forventning, kærlighed og lys, samvær og hygge, men også ensomhed og savn, udsathed og fattigdom. Julemåneden er kontrasternes og følelsernes tid, hvor også traditioner og minder fylder. Det samme gør den svære kunst at give gaver. Med julen som udgangspunkt sætter hun spot på mangfoldigheden i tilværelsens vilkår. Hvert kapitel indledes med et vers fra en sang eller salme – de fleste relateret til jul.

Undervejs skal vi sammen synge en del af dem akkompagneret af pianisten Christian Baltzer, der også vil sørge for en poetisk og stemningsfuld musikunderlægning til Margaret Lindhardts oplæsning af udvalgte steder i bogen.

En julekalender – 24 nedslag på decembervej
Margaret Lindhardt har i 36 år været en kendt stemme i radioen, hvor hun blandt andet var vært på Giro 413 i næsten 20 år. Hør hende fortælle om sin bog ”En julekalender – 24 nedslag på decembervej”. Julekalenderen er en personlig og biografisk fortælling om Margaret Lindhardts forhold til hjerternes fest. Den handler om alt det, julen bringer med sig af både glæder og udfordringer. Der er gavmildhed og forventning, kærlighed og lys, samvær og hygge, men også ensomhed og savn, udsathed og fattigdom. Julemåneden er kontrasternes og følelsernes tid, hvor også traditioner og minder fylder. Det samme gør den svære kunst at give gaver. Med julen som udgangspunkt sætter hun spot på mangfoldigheden i tilværelsens vilkår. Margaret Lindhardt fortæller om baggrunden for de 24 små fortællinger og læser op fra bogen.





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music