>Cheese'n Wine Music - Henrik Bay - Niels Stuart - Smoothjazz<

 

Cheese'n Wine Music - Henrik Bay - Niels Stuart - SmoothjazzCheese'n Wine Music spiller til receptioner, jubilæer, firmafester, fødselsdage.

Det er intet mindre end to af landets fineste musikere, der står bag Cheese n' Wine Music. Vi er Niels Stuart (saxofon og fløjte) og Henrik Bay (guitar), og vi har gennem mange år været et par af de mest efterspurgte musikere indenfor jazz- og underholdningsgenren.

Som duo kan vi skabe den helt rigtige atmosfære til en reception, et jubilæum, en firmafest eller en fødselsdag. Vi sætter stemningen med alle de populære numre fra den amerikanske sangskat, inciterende latinamerikanske rytmer og gode danske sange. Alt sammen uden at virke dominerende - men med fin fornemmelse for arrangementets karakter.

Hvis det ønskes, kan vi også udvide orkestret med op til 7 personer og spille op til dans.

Niels Stuart og Henrik Bay.
Hvis du mener, du har set os før, så er det nok rigtigt. For vi har sammen og hver for sig spillet, indspillet og turneret med navne som Finn Ziegler, Jesper Thilo, Sigurd Barret, Clark Terry, Lill-Babs, Johnny Reimar, Roy Eldridge, Niels Jørgen Steen, Thad Jones, Sylvia Vrethammer, Otto Brandenburg, Daimi, Thad Jones, Peter Belli, Peder Kragerup, Lone Kellerman, Ole Koch Hansen og mange, mange flere.

Cheese n' Wine Music er derfor essensen af mange års erfaring, fremragende musikerskab og en enestående evne til at skabe den rette stemning.

Vælg Cheese n' Wine Music til dit næste arrangement. Så går du ikke galt i byen.

Repertoire:

Jazz: Ain't misbehavin’, Basin Street Blues, Body and soul, Bye Bye Blackbird, Call me, Cheek to cheek, Corcovado, Cry me a river, Desafinado, Do you know what it means to miss New Orleans, Don't Get around much anymore, Embraceble you, Fly me to the Moon, Georgia on my mind, How High the Moon, I Can't give you anything but love, I Only have eyes for you, I Remember you, Mack the knife, Manha de carnival, Meditation, Misty, Mona Lisa, On the sunny side of the street, Smoke gets in your eyes, Stella by Starlight, Tea for Two, Teach me tonight,
The Girl from Ipanema, The Lady is a Tramp, They can't take that away from me, This Masquerade, Watch What Happens, What a wonderful world, When you're smiling, Whispering, You'd Be so Nice to come home to.

Andet: Can’t Buy me Love, Dein ist mein ganzes hertz, Det var en lørdag aften, For once in my life, Got to get you into my Life, Havnen, Here, There and Everywhere, Hvorfor er Lykken så Lunefuld, Let it Be, Mads Doss, Månestråle, Norwegian Wood, Petite Fleur, Till there was you,
Tre røde Roser, With a Little Help from my Friends, You are the sunshine of my life.

Henrik Bay
Født i Svendborg 1963. Allerede i skoletiden var guitar hovedinteressen for Henrik– guitarstrenge var mere velkomment end lommepenge. Klassisk guitarundervisning var det første skridt på vej til en karriere indenfor musikken. Jazzen var et naturligt element i hjemmet, hvor også faderen var udøvende jazzmusiker og derfor blev det helt naturligt den stilart som blev valgt som en af de foretrukne. Det resulterede i at Henrik meget hurtigt blev en del af Fyns musikliv, bl.a. som medlem af Riverside City Band. Henrik spillede også en del med Atlantic Bluesband og Muttes swingband

I 1981 flyttede Henrik til København og blev professionel musiker. Det legendariske ”Ole Nezers Pianobar” var et af de steder hvor han tit og ofte spillede men også Københavns andre spillesteder fik glæde af hans forrygende guitarspil, bl.a. sammen med Richard Boone og Ann Farholt. Også England, Frankrig og det meste af Norden har haft fornøjelsen af at have Henrik Bay på turne – i øvrigt ofte sammen med Niels Stuart.

Siden 1985 har Henrik specielt arbejdet som jazzguitarist med bl.a. Jesper Thilo, Ann Farholt, Bo Stief, Jesper Lundgaard, Alex Riel, Svend-Erik Nørregaard, Hugo Rasmussen, Ole Koch Hansen, m.fl.

Han har lavet pladeindspilninger med bl.a. Sylvia Wrethammer, Putte Wickmann, Sivuca, Erik Petersen og Thomas Clausen. Tillige er det blevet til en del børne-cd’er med Sigurd Barret samt Otto Brandenburg og Michael Friis.

Igennem en lang årrække har Henrik spillet i Tivoli – bl.a. under ledelse af kapelmester Helmer Olesen og med sangerinder som f.eks. Lill-Babs og Susanne Lana. Også Københavns førende jazzklub La Fontaine har tit Henrik Bay på programmet og her i selskab med en række af landets dygtigste jazzkunstnere.

Som det ses spænder Henrik genremæssigt meget vidt, hvilket gør ham til et oplagt valg – også indenfor selskabsmusik hvor han har en stor erfaring.

Niels Stuart
Født i København i 1946. Niels begyndte at spille i skoletiden, hvor han bl.a. spillede sammen med Pierre Dørge og Mads Vinding. Senere har han spillet i Leonardo Pedersens Jazzkapel, Ole Stolles Orkester, Swingstyrke 7, Kansas City Stompers, Otto Brandenburg, Lone Kellerman. Han har spillet i en fast TV udsendelse med Finn Zieglers orkester.

Udover danske jazzmusikere har Niels også spillet med bl.a. Roy Elridge, Clark Terry, Harry Sweets Edison, Budd Johnson, Slim Gaillard, Richard Boone, Etta Cameron, Doc Cheatham, Wild Bill Davison, Kenny Drew, Thad Jones, Jay McShann, Horace Parlan, Ed Thigpen & Sam Finkelstein.
Iflg. Politikens Jazzleksikon har Niels "udviklet sig til en af de mest begavede swing- tenorspillere, som det bl.a. kan høres på en række indspilninger med Kansas City Stompers, Swingstyrke 7 og John Uldall Kvartet". Medvirker desuden på indspilninger med bl.a. Finn Otto Hansen, Liller, Bamse, Melvis, Lone Kellerman, Otto Brandenburg, Daimi o.m.a.
Niels spiller på Saxofon, fløjte, klarinet samt midiblæs.

Udpluk af anmeldelser

I det amerikanske jazz- tidsskrift Down Beats årlige kritikerafstemning kåres der to kategorier af musikere. Den første omfatter de 'bedste' inden for hver instrumentgruppe, mens den anden gælder musikere, som fortjener større opmærksomhed.

Hvis man skulle foretage en lignende afstemning herhjemme, så var der en musiker, som var selvskreven til førstepladsen i den sidstnævnte kategori. Og det endda uden hensyntagen til instrument. Det er tenorsaxofonisten Niels Stuart. I sine ganske unge dage spillede han avantgardejazz med Pierre Dørge, men senere blev swingmusikken hans musikalske ståsted, undertiden også med et klædeligt anstrøg af beboppen.…… Stuart er ikke den, der stræber højt til vejrs eller vælter os omkuld. Men han indtager os med sit spils ukunstlethed og umiddelbare musikalitet, med dets usentimentale sødme og den fint syngende melodik, der strømmer igennem det..……CD’en er faktisk med sit særdeles blandede repertoire noget af en godtepose, for også tenorsaxofonisten Niels Stuart, der altid får mig til at mindes Zoot Sims, boltrer sig som en fisk i vandet.
...Boris Rabinowitch i Politiken

Niels 'Flipper' Stuart er som regel en fast leverandør af et sikkert, swingende og melodisk saxofonspil. Han er en af landets fine musikere, hvad både publikum og anmeldere har noteret. Det lader han sig ikke gå på af. Han søger ikke virakken men befinder sig bedst som sidemand
....Birger Thøgersen





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solomusikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music