>42minuttersbifald<

Længe før Leontyne Price debuterede i Carnegie Hall i New York, havde hun fået et godt navn i Europa.

Hun var 38, da hun stod på en af de ganske få scener, alle simpelthen må stå på, hvis deres ry som solist i verdensklasse skal have mening.

Det er lidt underligt, at hun først kom til Carnegie Hall i 1965. Da var hendes stemme på højden, og da hun fire år tidligere - efter en række store succeser i Europa - debuterede på Metropolitan Opera i New York i Verdis "Il Trovatore" fik hun en så stormende applaus, at bifaldet først lagde sig efter 42 minutters forløb. Det er stadig én af The Mets rekorder.

 Det er første gang, hendes debutoptræden i Carnegie Hall udsendes på cd, og den tekniske standard kunne være en anelse bedre. På den anden side er vi her ved historiske optagelser, og det øger tolerancetærsklen.

Price, der genne årene hentede så mange priser på en række scener, viser sig også fra sin uramerikanske side. Hendes sjæl er dybt forbundet med spirituals, og dem giver hun fire af tillige med Gershwins "Summertime" fra Porgy and Bess" - og det alt sammen rammet ind af 25 arier fra forskellige operaer samt ikke mindst Brahms' "Zigeunerlieder".

Det er en direkte optagelse med Prices egen præsentation af numrene, hvilket ikke trækker fra - historisk set. En mere overbevisende Price kan opleves i operaindspilninger, hvilket ikke gør BMGs serie med genopdagede seancer med verdenssolister overflødig.

I New York er Price på en behagelig hjemmebane. Price rediscovered. 66:20 BMG 09026 63908-2 Ubrudt klaverlinje Koppel & Bentzon Hermann D. Koppel (1908-98) og Niels Viggo Bentzon (1919-2000) var sammen med Vagn Holmboe de komponister, der stod stærkest i efterkrigsårene i Danmark.

Så forskellige, de end er, nød de også at spille hinandens musik. Nu er en sekstet for klaver og blæsere af hver af dem samt en blæserkvintet af Bentzon samlet på én cd, og de bliver fremragende fortolket af Radiosymfoniorkestrets blæserkvintet.

Den historiske linje bagud sikrer pianisten, Nikolaj Bentzon - søn af komponisten Bentzon, der i øvrigt selv var en fremragende pianist, og det samme kan siges om Koppel.

Blæserensemblet har kun eksisteret siden 1998, og den "unge" Bentzon er bedst kendt som jazzpianist og mangeårigt medlem af Radioens Big Band.

Tonesproget er i alle tre værker ret traditionelt - med masser af lyriske episoder, men også stærkt afvekslende og med et klaver, der skifter mellem at være dominerende og at indgå i dialog med blæserne - undertiden også i en underordet rolle.

 De tre kammermusikalske værker er skabt mellem 1942 og 1971. Koppel & Bentzon. 52:42 Olga/Dacapo, 8.224208 Blide Stockholm-toner W.A. Mozart.

 Sjældent har et samarbejde mellem to kunstnere resulteret i så store succeser, som da Mozart og du Ponte i 1783 besluttede at samarbejde.

Det resulterede i tre operaer, der alle befinder sig i den absolutte top blandt operaer, der opføres i dag. "Le nozze di Figaro", "Don Giovanni" og "Cosi van tutte" er rene tilløbsstykker. Her bliver de serveret sammen i en boks, der desuden indeholder Mozarts "Die Zauberflöte", og det sker i en musikalsk indpakning, der er så blid, at solisterne aldrig har problemer med at få udtrykt deres følelser klart og tydeligt.

Her viser tidstypiske instrumenter sig som en klar fordel for lytterne. De fire operaer er optaget i Stockholm mellem 1987 og 1992 med Arnold Östman som den, der dirigerer Drottningholms hofteatrets orkester og kor.

Om rene svenske optagelser er der dog ikke tale. Barbara Bonney er den store udenlandske stjerne i "Figaros bryllup", "Don Juan" og "Tryllefløjten", Della Jones er med i de to første og Bryn Terfel optræder i Don Juan, der spilles i Prag-versionen.

Blandt de nordiske esser høres Håkan Hagegård og Petteri Salomaa. De fire operaer kræver næppe nogen større præsentation. Alene i deres titler er en magi, der har overlevet i mere end 200 år, indgraveret. Her gives de i versioner, der i overvejende grad bæres af solistiske præstationer med et orkester, der holder sig blødt og beskedent i baggrunden.

 Mozart-operaer. 10 cd-boks. 10.35:16 Universal/Decca, 470 860-2 Schubert fuldendt Franz Schubert ####€€

Livet igennem var Schubert (1797-1828) tiltrukket af den symfoniske form, som han beskæftigede sig seriøst med fra han var 14 og indtil få uger før sin død.

Mindst 13 gange gik han med sikkerhed i gang med et symfonisk værk, men han afsluttede kun syv, mens en ottende kendes som "den ufuldendtAcademy of St Martin in the Fields under ledelse af Neville Marriner har alligevel indspillet 10 Schubert-symfonier, og det hænger sammen med, at Brian Newbould har forsøgt at færdigtænke tanker, Schubert aldrig selv nåede frem til. "Den ufuldendte" er blevet fuldendt efter færdiggørelsen af en skitsesats og som slutsats er tilføjet mellemaktsmusikken til "Rosamunde", hvilket måske også har været Schuberts oprindelige hensigt.

Fragmenter til andre symfonier er bearbejdet efter Schuberts skitser og orkestreret af Newbould, hvilket har givet to "nye" symfonier". Det er værker, der for de fleste viser hen til forbilleder som Haydn, Mozart og Rossini - men over dem alle svæver den lyriske tone, der er så typisk for al Schuberts musik. Schuberts 10 symfonier. 6 cd-boks, 6.07:16 Universal/Philips, 470 886-2

Relaterede kunstnere: