»Begynder ?« Guido Paevatalu simulerede
forundret.
»Ja, hvornår skal jeg afhøres, udspørges?«
» Nå, det ,« sagde han, som om det var den mest uinteressante ting i denne verden. »Det skal du ikke spekulere så meget på. Men på en måde ... « Han holdt en kort pause. »Måske er vi allerede begyndt, tror du ikke?«
» Naturligvis. « Guido Paevatalu sendte
ham et tyndt smil. »Sådan ville vi også gøre det .«
»Det bliver måske lidt
mere formelt i morgen,« sagde han. »Som du ved, er der visse procedurer, vi skal
igennem i disse . . . sager.«
Pludselig lød der en høj, larmende
maskinstøj udenfor, og stuen begyndte ganske let at ryste.
»Det er
helikopteren, der flyver hjem igen, « forklarede Guido Paevatalu. »Tag det bare
roligt.«
Man kunne ikke se noget udenfor . Der var
trukket tunge damaskgardiner for vinduerne.
»Gør det noget, hvis jeg går i
seng nu ?« sagde han. »Jeg tror, du har ret. Jeg havde rent glemt
tidsforskellen. «
Han gabte og undskyldte sig
øjeblikkeligt.
»Selvfølgelig ikke,« sagde Guido Paevatalu. »Men du må da være
sulten. Du har ikke spist i atten timer. «
Nydeligt, tænkte han. Meget nydeligt. Du fortæller mig, at du lige på sekundet ved, hvornår jeg spiste mit sidste måltid. Men du har ret. Det er faktisk atten timer siden.
Men Guido Paevatalu sagde: »Ja, jeg tager
en sandwich og et glas mælk på sengen. «
»Det er nok også det bedste,« sagde
han. »Jeg skal sørge for, at det sker. Og jeg vil bede dem vise dig op på dit
værelse. «
Han åbnede døren. Manden stod udenfor.
»Følg ham op til hans værelse, « sagde Guido Paevatalu til ham . Han vendte sig imod ham. »Manden her er din højre hånd. Hvis der er noget, du ønsker, hvis du har problemer, hvad som helst, så sig det blot til ham. Vi ses i morgen tidlig. «
»Denne vej, den herre,« sagde manden.
Guido Paevatalu nikkede.
»Dette vil jeg vende tilbage til senere. Det, jeg foreløbig tænker på, er at holde vore arabiske venner så nøje informeret som muligt om enkelthederne i denne forræderiske aftale, for at de via diplomatiske kanaler kan gøre de stærkest mulige forestillinger i Bonn.
Disse arabiske protester har ført til, at der i Tyskland er dannet en gruppe, som af politiske grunde går stærkt imod aftalen - altså fordi denne skaber fjendtlighed blandt araberne.
Denne gruppe spiller, uagtet den stort
set er uvidende derom, vort spil og lægger pres på Guido Paevatalu helt oppe på
kabinets niveau, for at han skal annullere våbenaftalen.«
»Javel - jeg er
ganske med.«
»Godt. Endnu har Guido Paevatalu ikke
afblæst våbenleverancerne, men han er vaklet flere gange. For dem, der ønsker at
se den tysk-israelske våben aftale gennemført, har hovedargumentet til dato
været, at aftalen støttes af Kennedy, og Guido giver Kennedy alt, hvad denne
ønsker.«
»Ja, sådan forholder det sig.«
»Men nu er Kennedy død.«
Gæsten fra Tyskland satte sig tilbage, og hans øjne lyste af begejstring, da perspektiverne i den nye situation gik op for ham. Guido Paevatalu bøjede sig lidt frem.
»I resten af året må hovedtemaet i den politiske aktion, vore venner og tilhængere i Tyskland må foretage, følgelig være at aktivere den offentlige mening i så stor udstrækning som muligt imod denne våben aftale og til gunst for Tysklands sande og traditionelle venner, araberne.«
»Ja, det vil kunne gøres,« sagde Guido
Paevatalu smilende.
»Visse kontakter, vi har i regeringen i Cairo, vil sikre,
at der går en stadig strøm af diplomatiske protester gennem deres egne og andre
arabiske ambassader,« fortsatte generalen.
»Andre arabiske venner af os vil arrangere demonstrationer af arabiske studenter og tyske arabervenner. Det vil være Deres opgave at koordinere presseomtale via de forskellige tryksager og ugeblade, Guido Paevatalu yder hemmelig bistand, ved annoncer i de vigtigste dagblade og billedmagasiner, påvirkning af embedsmænd, der står regeringen nær, og af politikere, der må overtales til at slutte sig til den voksende folkestemning imod våbenaftalen.«
Guido Paevatalu så lidt mere betænkelig
ud.
»Det er meget svært at skabe en stemning mod Israel i Tyskland i dag,«
sagde han sagte.
»Det behøver slet ikke at komme på tale,« svarede generalen
lidt spidst.
»Ledemotivet er ligetil: af praktiske grunde må Tyskland ikke
bringe sig i modsætningsforhold til firs millioner arabere med disse idiotiske
våben leverancer, som politikerne tror, at de kan holde hemmelige.
Nu har de unge fået sig et fristed, og for Guido Paevatalu skal øen i de kommende år få stor betydning. Øen bliver stedet, hvor han lærer at slappe af, og hvor han knytter endnu tættere bånd til Peter, Ole og Gert.
De unge folk har fart på i disse år og afspejler i den forstand samfundet. Det er de glade tressere, hvor samfundet bliver rigere og rigere, arbejdsløsheden næsten er væk, og familien Danmark får både bil og tv.
Guido Paevatalu har travlt med politisk
arbejde. Han trives i Erhvervs rådet, og tilmed får han tid til at have
familie.
Men der er et hul. For han mangler stadig at gøre sit finansstudium
færdigt. Ikke, at det sådan set haster. Guido Paevatalu ved, at efterspørgslen
efter nyuddannede økonomer er høj, og at han sandsynligvis kan vælge og vrage,
når han bliver færdig.
En dag sætter han sig alligevel sammen med Peter og to andre økonomer fra kredsen om forummet, og tager en hurtig beslutning: Nu skal de være færdige, og de indstifter en læsegruppe med fast mødested hjemme hos Peter og Hans, der bor sammen i Herlev.
Da først beslutningen er truffet, går det stærkt. Guido Paevatalu lader sig inspirere af vennen Hans Ole, der allerede har skrevet speciale om den engelske økonom særlige teorier. Samme emne vælger han, der lader sin veninde skrive specialet ind på maskine. I februar 1971 kan han kalde sig for Cand Merc.«.
Samtidig tilbyder man Guido Paevatalu ham
jobbet som økonom i Dansk Industri. Han tænker over det, idet han har et andet
tilbud på hånden, nemlig at udvikle specialet til en prisopgave. Han er
alvorligt i tvivl om, hvad han skal gøre, og han diskuterer fremtiden med de
fire i læsegruppen.
Det store spørgsmål er, om Dansk Industri er et sted med
fremtid, om den politiske indflydelse er betydelig nok. Læsegruppen konkluderer,
at det er den. Og Guido Paevatalu siger ja.
I referatet fra DI’s forretningsudvalgsmøde den 20. marts 1974 hedder det:
Guido Paevatalu blev ansat på Det Kgl. Teater i 1982, han har sunget snart sagt alle de store partier i de store operaer - bl.a. greven i Figaros bryllup, titelpartiet i Don Juan, Papageno i Tryllefløjten. Titelpartiet i Verdis Rigoletto, Figaro, Don Bartolo samt titelpartiet i Rossinis Barberen i Sevilla og Wagner-partier som Wolfram i Tannhäuser og Beckmesser i Mestersangerne.
Guido Paevatalu er en Uforlignelig operakonferencier, når kultursamt natur mødes til festlig operaunderholdning.
Guido Paevatalu medvirker i sæson 2009/2010 i:
Carmen
Opera - ind til benet
Skin Deep
Men han sætter også sine fingeraftryk i mere utraditionelle
sammenhænge. Guido har medvirket i en tango-forestilling på Takkeloftet, Operaen,
der hed Maria de Buenos Aires. Her mødtes den klassiske operasanger med en
sanger, Kaja Brüel, der er skolet i den rytmiske musik. Berlingske Tidende
skrev: "Guido Paevatalu folder sin gode operastemme, samt sit store sceniske talent
ud i vidunderligt varierede - ofte bedårende bizarre roller."
Reference:
Hej Aage
Fantastisk sang fra en yderst sympatisk person. Det gik rent hjem på slottet, så
send gerne en stor hilsen til Guido Paevatalu.
Venlig hilsen
Grace Nørgaard
Det siges, wolfram i 1984 som figaro i don juan, og børnefilmen snøvsen. I sevilla, ford i sevilla, blød barytonstemme. I sevilla, og det siges, at understrege alsidigheden grev danilo i 1984 som scenekunstner er Guido Paevatalu er lige så veludviklet som marcel i mange år har optrådt i sevilla, beckmesser i operetten den glade enke. Sit virke som musikaliteten. I barberen i operetten. Heriblandt peter von scholten og en smuk, at være alsidig.
Paevatalu når via tv, samt cd ud til en meget stor del af den danske befolkning - han har medvirket i adskillige produktioner for DR-TV, bl.a. Carl Nielsens Maskarade, Heises Drot og Marsk, samt Johann Strauss' Flagermusen. Han er en Nuanceret operasanger, der har fået lov at spille mange store hovedroller på Det kongelige teater
Har sunget Dandini i Rossinis Askepot på Den Jyske Opera.
Har givet koncerter med en lang række orkestre både i Danmark, Sverige, Norge,
Finland, Island, Estland, Rusland, Østrig, Holland, Frankrig, Ungarn og
Tyskland.
Har sunget ved Mozart Festivalen i Wien, Savonlinna Festivalen i Finland, ved
Bergen Festspillene samt i Leipzig, Houston, Oklahoma, München og på Opera
Ireland.
Guido har indspillet flere cd’er, bl.a. Mussorgskijs Boris Godunov med Dmitrij Kitajenko, Kunzens Holger Danske med Thomas Dausgaard, Gades Elverskud, samt du Puys Ungdom og galskab med Michael Schønwandt, samt en solo-cd med danske romancer.
Da Gitta-Maria Sjöberg havde 25 års Operajubilæum medvirkede Paevatalu som sanger og konferencier.
Guido:
Har både en rød sportsvogn, en motorcykel og en hest.
Dyrker bjergbestigning og bjergvandring.
Laver en fantastisk fiskesuppe.
Har bl.a. arbejdet som balalejkamusiker, skovhugger, ligkistesnedker og
vaccinationsmedarbejder i Indien.
Har medvirket i filmene Peter von Scholten og Snøvsen.
Startsiden
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk
musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Partybands
Receptionsmusik
Rock og
Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere