>Viggo Sommer - booking<

 

Et musikalsk "sit-down comedy" show

Han blev landskendt i den musikalske trio ”De Nattergale”, som havde stor succes med deres humoristiske jyske tekster, fremragende skildringer af et karakteristisk persongalleri tilsat sjove, skæve begivenheder - og altid med et charmerende glimt i øjet!

I foråret drager Viggo Sommer på en turne og præsenterer sit soloshow, som har arbejdstitlen: "Hvad skal det til for?"

Publikum vil opleve en oplagt og reflekterende entertainer, som mestrer den fornemme kunst at bevæge sig mellem selvbiografisk materiale, vestjyske anekdoter og regulære løgnehistorier …

Viggo Sommer har i over 20 år sat sit præg på den danske underholdningsscene og er en af landets mest geniale og morsomme entertainere.

Showet tager udgangspunkt i Viggo Sommers lange karriere og indeholder både klassikere fra ”De Nattergale”s mangfoldige repertoire, spritnye sange og rigtig mange forrygende historier, som er opstået undervejs...

Glæd Jer til en aften, hvor humor og timing er ganske unik!

Viggo Sommer som Finn Nissen er en knaldhamrende overkapacitet!

Jeg stiller gerne min kompetence til rådighed ved arrangementer af en vis kvalitet / kvantitet. Mine år i TV branchen har lært mig at bevare roen i selv meget tilspidsede situationer og derved sikre det enkelte arrangement en naturlig afvikling / logistik.

Finn Nissen (Viggo Sommer) har været konferencier ved bl.a. Århus Symfoni Orkesters Nytårskoncerter ’07, ved Prinsens Musikkorps Nytårs-koncerter ’06 og et hav af store og mindre firmarrangementer.

I august ’06 fulgte Finn Nissen (Viggo Sommer) desuden radioværten Søren Dahl fra programmet Cafe Hack rundt på dennes tur med “Post Danmark Rundt 2006 “.

Finn Nissen (Viggo Sommer) har, sammen med resten af medarbejderne på Canal Wild Card, vundet den eftertragtede TV-pris “Den Gyldne Bjørn”. Prisen blev vundet i kategorien “Bedste Sendetid”

Viggo Sommer og hans backhowlers

Viggo Sommer fortæller røverhistorier og synger. Få besøg af en tidligere sangfugl, når Viggo Sommer fortæller røverhistorier og giver et par numre på guitaren - akkompagneret af sine musikalske legekammerater - The Back Howlers.

Viggo Sommer er nemlig løbet ind i to af Danmarks bedste musikere i form af Ulrik Bust og No Thorning. Og de fandt hurtigt ud af, at de egentlig svingede ret godt sammen.

Faktisk så godt, at de har besluttet sig for at tage trioen med på en forårsturné, hvor kærligheden til musikken og humoren vil være det bærende element - og grundtonen vil være The Blues.

Oplagt entertainer
Trioens frontfigur, Viggo Sommer, er især kendt fra tiden med De Nattergale, der bl.a. lærte os alle en lidt speciel form for dangelsk plus en god portion vestjysk, så københavnerne måtte have undertekster på.

Derudover har han også været med i en række andre tv-shows og film.

Denne aften vil publikum opleve en oplagt og reflekterende entertainer, som mestrer den fornemme kunst at bevæge sig mellem selvbiografisk materiale, vestjyske anekdoter og regulære løgnehistorier. Sammen med de to dygtige musikere levere Viggo en musikalsk og morsom aften, der nok ikke skal tages alt for alvorligt.

Det var bår’ dæjli, da De Nattergale prægede hele Danmark med deres knaldhamrende uha-da-da og fik skolelærere over hele landet til at rive sig håret med deres danskificerede engelsk. Både udtrykkene fra The Julekalender og Canal Wild Card er stadig kult-jargon.
Men nu sætter De Nattergale et endegyldigt punktum og synger deres definitivt sidste sang.

Trioen, der består af Carsten Knudsen, Uffe Rørbæk og Viggo Sommer, kommer ikke til at optræde sammen mere. I denne uge er de samlet for at slutte af med manér – med udgivelsen af deres samlede ”værker”, der meget nattergalsk har fået navnet The Boks.

– Vi kommer ikke til at optræde sammen mere. Fremover er vi solister, siger Carsten Knudsen, som ligesom Viggo Sommer tager ud og optræder. Uffe Rørbæk arbejder med TV – bag kameraet.

– Mens vi har gået og forberedt den her boks, er der da en masse minder, der er dukket op. På en eller anden måde er det da lidt vemodigt. Men et punktum er et punktum, og så må livet jo gå videre, siger Viggo Sommer.

– Vi tog i sommerhus sammen, og så var planen, at vi ikke kom ud, før vi havde noget bæredygtigt materiale. Det lykkedes som regel også. Men mange af aftenerne drak vi os fulde sammen, og det kom der så en masse ideer... og en masse vås ud af. På et tidspunkt besluttede vi os til at lade en båndoptager køre, så vi kunne genopfriske ideerne dagen efter. De optagelser er heldigvis ikke kommet med i The Boks. Det var simpelthen for pinligt – og dumt at høre på, smiler Viggo.


Relaterede kunstnere:

Jane Rosengren - 26 timer - om peak performance .  _-_048.188 Booking forespørgsel:: Peter Qvortrup Geisling - Lægens Bord . 1303.0810:: Lotte Heise - Meget veltalende - nærmest en "Hurtigsnakker"

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solomusikere
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music