Der bliver mulighed for at synge sammen med Grethe Sønck, når Samvirke byder på høstfestival i dagene 6.-8. september.
Der bydes på et bredt underholdningsprogram i de tre festdage. Fredag kan der danses til Mason i hallen. Lørdag åbner høstfestivalen med gratis kaffebord for pensionister i området. Om lørdagen kan man komme i det nostalgiske hjørne, når seniororkestret spiller evergreens.
Samme eftermiddag dukker en af de mest folkelige danske sangerinder op, nemlig Grethe Sønck. Hun vil synge nogle danske klassikere sammen med publikum, idet der er tale om et syng-sammen arrangement.
Om aftenen bydes der bl.a. på fællesspisning og dans til danskpoporkestret Klaus & Servants. Dagen efter bydes der bl.a. på linedance, modeshow og vinderen af børnenes melodi grand prix, inden festen slutter sidst på eftermiddagen
Lions Club og kommunen forventer godt tre hundrede deltagere ved efterårsfesten for pensionister næste lørdag i Messecentret.
Garden underholder ved indgangen og programmet byder desuden på underholdning ved Hilda og Keld Heick, som optræder to gange blandt andet med et syng-sammen arrangement, hvor sangene indgår i de omdelte programmer.
Hilda og Keld udgav allerede i 1976 en plade, og siden 1981 har de optrådt sammen på utallige scener og udgivet en mængde cd'er.
Ved efterårsfesten i Messecentret underholder desuden harmonikaorkestret og sædvanen tro er der kaffebord, lotteri og bortlodning på indgangsbilletterne.
Velkomsten er lagt i hænderne på præsidenten for Lions Club og formanden for kommunens socialudvalg. For serveringen står medlemmer af Lions og deres ægtefæller samt medlemmer af socialudvalget.
FOF har torsdag aften 10. oktober inviteret gruppen til at give et musikalsk foredrag om "Visen - følelsernes sprog", oplyser skolelederen.
Det finder sted på MedieCentret, hvor folke- og visegruppen vil give deres foredrag. Musikalsk spænder gruppen vidt med sang, harmonika og percusion. De vil spille et bredt repertoire af fortrinsvis nye danske viser og sange, herunder flere af gruppens egne numre med overvejende lyriske tekster.
Gruppen er inspireret af den danske visetradition og den nordiske folketone.
Dansklubben inviterer søndag eftermiddag alle til dans i MedieCentret. Det er sqauredans, det drejer sig om, og caller er Henny. Hun lægger niveauet efter, hvor gode dansere der vil være på gulvet, hvorfor alle får en chance for at prøve sig ud i den amerikanske folkedans.
Nyt på gaden igen. Socialudvalget ved Kommunen har nu sikret at næste nummer af Nyt også udkommer. Formanden kan ikke fortælle præcist, hvor meget udvalget har skudt i bladet, men slår fast, at det kun lige er, så det næste nummer bliver en realitet.
Ifølge udvalgsformanden er det muligt, at bladet næste år bliver støttet af paragraf 115 midlerne, og at der derfor ikke bliver brug for yderlige støtte fra socialudvalget. Hun roser folkene bag bladet for deres store indsats, men håber, at de næste numre bliver lidt mindre ambitiøse og kostbare.
Der er da også udsigt til et noget billigere produkt, da der allerede er fundet besparelser på tryk og porto.
Pensionister på tur
Pensionistforenings løvfaldstur, der er en eftermiddagstur og finder sted torsdag, vil gå af veje over Vildmosen forbi Manna, Thise og Vrensted til Børglum Kloster. Efter en lille pause vil bussen stile mod Løkken Vejkro og et stort kaffebord, inden hjemturen.
Pensionistforeningens formand oplyser, at hun på grund af planlægningen meget gerne vil have tilmeldinger snarest.
14 til bibelmaraton
14 tog imod invitationen til at deltage i et bibelmaratonforløb - dels ved at møde op den første aften, dels ved at melde sig interesseret i at være med, oplyser sognepræsten, der sammen med Menighedsråd står bag arrangementet. De fremmødte deltog i planlægning af forløbet med fordeling af forskellige praktiske opgaver, der ligger ud over den personlige indsats med Bibellæsningen.
Møderne vil foregå i kirken, hvor præsten vil fortælle om næste etape og læse op fra bibelen.
Mødeaftenerne vil forme sig som andagter, som vil være åbne for alle
interesserede, selv om de ikke er med i selve maratonforløbet. Disse aftener
er planlagt til at foregå hver 14. dag og varer cirka tre kvarter. Første
aften er tirsdag 1. oktober.
Relaterede kunstnere:
Den lille forskel - Syngepigeshow
Dorthe Kollo:
Booking 2069 0397
Erik Grip
Erik Hansen Glasspiller
Fede Finn & Funny Boyz
Flemming Krøll
Grethe Mogensen
Gry
Johansen
Günther
Krautseppl
Gårdsangerne Troldrosen
Hanna Ragnarsdottir
Helge Engelbrecht og Neighbours
Hot'n'Tot
Hugo Mortensen - et godt grin - stand-up for pensionister
Inge-Marie Nielsen solist - viser - folkemusik
Inge & Per - Seniormusikforedrag
James Rasmussen Trio
Jan
Hertz - Senior Stand-up
::Jan Schou - sommerrevyskuespiller::
Jenner & Gadedrengene
Jens Gothenborg - fællessang - musik - musikalsk foredrag
Jensens Jazz Serenaders
FvCrEvEB9WCz
Ole Erling - 14092011.200728