>Tordenservering<

Ved I, hvorfor Ørum vandt i Robinson? Der var ingen der havde set ham...: guuud Ørum er du her stadigvæk ....og Victorine... hun gjorde det meget godt...hun så ud som om, hun havde boet på en øde ø før....

Han går rundt på scenen. Sort t-shirt, jeans og lyseblå træningstrøje. Hvide kondisko. 300 par øjne kigger på ham, og deres ejermænd blotter tænderne i stearinlysenes skær.

En mand brøler, mens en kvinde klukker som en forkølet hest. Han nyder det. Kigger ud over forsamlingen og fyrer pointer af som salver fra et skarpladt gevær.

- At få folk til at grine er det næstbedste i verden. Og stand-up er jo på mange måder den mest simple form for humor. Det er en mand og hans mikrofon. Og så handler det om, at få folk til at grine spontant.

Han smiler. Et smil der ifølge hans venner kan få de fleste piger til at udlevere deres mobilnummer. Men selvom han er sjov, er det ikke ham, vi ser på forsiderne af ugebladene hver uge. Og hører man ordet stand-up, er hans navn ikke det første, der popper op på den indre skærm. Hvis man da overhovedet kender det.

For Anders Fjelsted lever en forholdsvis anonym tilværelse som en af dem, der for at få folk til at grine. - Jeg har jo ikke lavet de store tv-programmer, og det er selvfølgelig en del af forklaringen på, at jeg er forholdsvis ukendt.

På mange måder er jeg måske lidt for normal. F.eks. startede jeg samme tid som Omar, og han har da nok fået nogle jobs, fordi han samtidig har en anden etnisk baggrund. Det er det, jeg mener med at være lidt for normal.

Og så er det også en branche, hvor det handler om at være inde i varmen. Lidt som Tordenskjolds soldater. Efter gymnasiet var Anders Fjelsted godt klar over, at det ikke var den akademiske vej, han skulle gå.

Så i 1995 vovede han sig ind i stand-up'ens ubarmhjertigt skarpe spotlys. 19 år var han. Og det gik forrygende. Han blev kendt som den første nogensinde, der havde vovet sig op på en stand-up scene med så store ører.

- Jeg har altid været klassens fjollegøj både i folkeskolen og i gymnasiet. Men til familiefesterne er jeg altså ikke den eneste, der er sjov. Og blandt vennerne ikke den eneste der fjoller. Selvom det måske nok mest er mig. Ordene flyder ud med et smil og godt krydret med københavnsk dialekt.

Tilbage på scenen snupper han mobiltelefonen fra en af de fnisende handelsskoletøser foran scenen. - Lad os nu se. Han bladrer sms'erne igennem, mens publikum hujer.

- Jeg vil hellere bolle med Anders, staver han så og sender den til Emil. Publikum jubler, da den med et bip ryger gennem cyberspace til den intetanende modtager.

For Anders Fjelsted kan læse publikum. Han ved hvad de vil ha'. - Jeg har aldrig oplevet, at klappen går ned, og nu er jeg efterhånden for rutineret til det. Men man kan da komme ud til et sted, hvor folk bare ikke griner.

Og som udgangspunkt siger man, at det ikke er publikum, der er noget i vejen med. Så må man jo lave lidt om. Igennem den seneste måneds tid har Anders Fjeldsted turneret land og rige rundt som vært ved DM i stand-up. Sammen med de forrige års vindere vennerne Samuel Meijer og Geo.

I jagten på Danmarks nye sjove mennesker. - Det er spændende at finde de nye talenter, og så er det fedt at være sådan lidt på turné. Det er jo halvt hobby og halvt arbejde. Og vi har oplevet mange gode, men også mange kummerlige komikere på denne her tur.

I Anders' lærebog er noget af det, der gør en god komiker, blandt andet at kunne overraske. Og at kunne se tingene fra en skæv vinkel. På scenen er han selv nået til joken om Ebbe Sand og hans ene klunke.

Og Danmarks farligste dyr dræberhvepsen og dræbersneglen. For de ting han joker med handler om virkeligheden. Den virkelighed vi allesammen kender. - Jeg behandler emner, der bare popper op i hovedet. Jeg er ikke den, der bestemmer mig for at sætte mig ned og skrive noget materiale.

Det dukker op i hovedet pludseligt, og så improviserer jeg også en del. Og så er jeg heller ikke typen, der synes, at det nødvendigvis bliver for plat at snakke om lort. For hvis man gør det på en original måde, så kan man godt lave sjove jokes om lort.

Og når Anders Fjelsted ikke optræder på landets comedy-klubber, siger han godmorgen til københavnerne i sit faste job som morgenvært på en radiostation.

I dag skal han hjem til hovedstaden, hvor han om en uges tid skal være vært ved semifinale og finale i DM. Samtidig skriver han løbende på nyt materiale, der bl.a. skal fyres af ved sommerens turné i juni.

Og drømmene er store. Også større end de ører, der blandt enkelte har givet ham tilnavnet Fjeløre. Han har tidligere optrådt på det store lærred i Peter Bays dokumentarfilm "De nye sjove".

Og ambitionerne er da også at nå ud til flere mennesker end dem, der besøger landets comedy-klubber. - Jeg vil lave noget comedy, hvor så mange som muligt ser mig og griner. Og det ville jo oplagt være tv. For her får man det større bifald og grin, som er det man lever for.

Relaterede kunstnere: