Smukke toner fra den
danske sangskat, der fortolkes af Sopran Anita Lerche og Pianist Bo
Riemer. Albummet ”Songs from the Kingdom of Denmark” er en hyldest til den danske sangskat, og en ægte kærlighedserklæring til Danmark og vort danske modersmål. Det er skabt i et samarbejde mellem sopranen Anita Lerche, og den virtuose og udtryksfulde pianist Bo Riemer. Ud over at fejre den danske sangskat er målet at udbrede kendskabet til det danske sprog og musik i udlandet. Efter en verdensomspændende sangkarriere med stor succes indenfor særligt punjabi-musikken, hvor Anita Lerche fik sit internationale gennembrud i Indien tilbage i 2006, har hun nu valgt at gå tilbage til sine danske rødder med udgivelsen “Songs from the Kingdom of Denmark”. Hun akkompagneres af hendes musikalske samarbejdspartner gennem mange år, pianisten Bo Riemer. Ud over at mestre et væld af genrer som jazz, rock, pop, teater- og revymusik, improvisation og kirkemusik er han organist ved Sions Kirke, Østerbro. På den musikalske rejse føres vi gennem vidunderlige landskaber af traditionelle folkemelodier, gamle og nyere danske sange, inklusiv en enkelt Kai Normann Andersen vise. Hjertet åbnes med sange fra 1800 -og 1900-tallet sunget på det danske modersmål med et dybt og poetisk indhold skrevet af blandt andre Grundtvig, Ingemann, Blicher og H.C. Andersen. Fortolkningerne af de danske sange lægger vægt på synergi mellem vokal og klaver, og på at følge en klassisk åre, der er med til at skabe en nærværende og tidløs oplevelse. Anita Lerche fortæller: ”Efter at have boet over 20 år i udlandet kender jeg alt til afsavnet der følger med, men det har også været med til at skabe dyb taknemmelighed og stolthed over mit danske modersmål og den danske sangskat. Der er så meget rigdom at finde i de danske sange som beskriver Danmark og den danske kulturarv så rørende smukt. Jeg håber inderligt at vores album ”Songs from the Kingdom of Denmark” vil være med til at glæde andre udenlandsdanskere, og samtidig udbrede kendskabet til vores rige sangskat ude i verden. ”Songs from the Kingdom of Denmark” udkom d. 29. februar 2024, og udgivelsen blev fejret ved en række koncerter i Danmark, der blev strålende modtaget af et rørt publikum. Albummet har vundet den prestigefulde pris ”Award of Excellence, Female Vocalist” fra Global Music Awards. Pressedækning inkluderer Billed-Bladet, Familie Journal, diverse aviser, radio, tv og albummet blev vel modtaget af Kongehuset. Henover sommeren planlægges endnu en turné i Danmark, hvorefter Anita Lerche og Bo Riemer glæder sig til at kunne dele de udvalgte juveler fra den danske sangskat ved events i udlandet og at kunne repræsentere Danmark musikalsk på fornemmeste vis. UDTALELSER: Et unikt samarbejde mellem sopranen Anita Lerche og pianisten Bo Riemer, hvor man for alvor mærker betydningen af ens modersmål, den danske sangskat og kulturelle rødder, fremført på allerfineste vis af de to. Når Anita Lerche, synger ”I Danmark Er Jeg Født”, synger hun H.C. Andersens ord så overbevisende, at der er direkte forbindelse til folks hjerte og sjæl. Githa Schultz, Tidsskriftet Kulturinformation Perler fra den danske sangskat med Anita Lerche, akkompagneret af Bo Riemer. Sjællandske Nyheder Uforglemmelig oplevelse! Anita, du tryllebinder som altid med din skønne stemme. Dine fortolkninger af de skønne gamle danske numre, rører dybt og vækker virkelig den nationale følelse. Bo, man må sige at du er et med dit piano. Alicia Wibom Ortega Mirabal Skøn sang og exceptionelt spil på flygel til vores fælles sangskat. Disse sange er med til at minde os om vort skønne fædreland, og at vi ikke skal tage friheden og freden for givet. Christian Brahe-Pedersen Fantastisk koncert! Jeg er blæst bagover af den harmoni, som Anita har med Bo. ”Tit Er Jeg Glad” blev serveret så inderligt, så jeg fik gåsehud. Og jeres fortolkning af "Den Danske Sang"... Wow! Frank Jacobsen Koncerten var en særdeles positiv, velklingende, nostalgisk og charmerende oplevelse. Hasse Ferrold, CEO, International Club Copenhagen Teksten fortolkes af Anita Lerche lyst og klart og hiver i nostalgien, medens Bo Riemers improvisatoriske akkompagnementer gør sangene helt nye og vedkommende. Maleen Meget fin, smuk og følsom koncert. Anita sang vidunderligt og hendes meget dygtige pianist Bo Riemer, spillede fantastisk til sangene. Jytte Amundsen, Formand, Herlev Visevenner I klæder hinanden! Dejlig sang og fremragende akkompagnement! Jakob Lorentzen Anita Lerche er bosiddende i USA og fik sit internationale gennembrud i Indien tilbage i 2006, som den første vestlige kvinde der udgav et soloalbum på sproget punjabi. Hun har sunget i DR Pigekor og blev senere uddannet i London på musical konservatoriet Mountview Academy of Theatre Arts i 2001. Gennem årene har Anita vundet adskillige priser, inklusiv “Special Contribution Award” ved UK Bhangra Awards, ”Best World Artist of the Year”(nominering) af Josie Music Awards og Global Music Awards har anerkendt hende med den prestigefulde pris ”Award of Excellence, Female Vocalist” for det seneste album ”Songs from the Kingdom of Denmark”. Efter mere end 20 år i udlandet og med en solid international karriere i bagagen går Anita nu tilbage til sine rødder med sit 6. soloalbum, der er en hyldest til den danske sangskat. Bo Riemer er organist og kantor i Sions Kirke på Østerbro i København. Men han favner bredt fra kirkemusik til jazz, improvisation, folkemusik, rock og pop. For ham er alt musik. Han var i mange år akkompagnatør og pianist på den Storkøbenhavnske teater- og revyscene. I en årrække var han fast samarbejdspartner med Elisa Kragerup. Han er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2006 som elev af Lasse Ewerlöf. Videreuddannet i improvisation bl.a. hos Jakob Lorentzen (DK), David Cassan (F) og Gunnar Idenstam (S). Han komponerer egne værker for piano, orgel og kor. Bo har fået grundlagt sin passion for den danske sangskat som korsanger i Roskilde Drengekor. Fotograf af alle billeder: Dan Møller, Dan Photography |
Relaterede kunstnere:
Trompet entertainer Per Nielsen . Erling Jepsen - humorforfatter - foredrag . Trine Gregorius - mediecoaching . Vanebrydningsforedragsholder:: . Jane Rosengren - 26 timer - om peak performance
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Opera
Partybands
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere