>Brødrene Olsen<

 

Brødrene Olsen

I 2011 udgav Brørene Olsen Cd'en "More Songs". Albummet
byder på flotte versioner af 14 klassikere.

Musiker-Børsen booker Brødrene Olsen

Jørgen Olsen (født den 15. marts 1950) og Niels "Noller" Olsen (født den 13. april 1954) stammer fra Odense. De flyttede med deres forældre til København, og allerede da de var henholdsvis 12 og 8 år, startede de bandet "The Kids" med Morten og Niels Thybo. I 1965 var de opvarmningsband for The Kinks, da de besøgte Danmark. I 1967 optrådte The Kids med to numre i filmen "Masser Af Pigtråd". Det samme år vandt gruppen en pigtrådskonkurrence i Forum (København).

I 1970 var gruppen kendt som Olsen og udskiftede flere gange medlemmer. På et tidspunkt spillede Erik Stephensen guitar i bandet, - han er nu bedre kendt som TV-journalist. På dette tidspunkt skrev Jørgen Olsen de fleste af gruppens sange. I begyndelsen af 1971 gik både Jørgen og Noller til optagelsesprøverne på hippie musicalen "Hair". De fik begge roller. Jørgen havde en af hovedrollerne og da LP'en blev udsendt, kunne man høre ham på fem af sangene, ligesom han sammen med Eddie Skoller udsendte titelsangen på dansk. De fik begge stor personlig succes i musicalens danske opsætning.

Efter succes'en i "Hair" kontaktede de forskellige managers og pladeselskaber for at præsentere deres egne sange og kompositioner. Materialet var så godt, at Brødrene Olsen indspillede deres første album "Olsen" i London med Peter Knight's Orchestra. Endvidere ledsagede de The Moody Blues på albummet "Days Of Future Past". Pladen udkom i midten af 1972 og var den første plade herhjemme, der solgte mere end 100.000 eksemplarer (alle sangene var på engelsk). Brødrene Olsen blev pludselig et af de største idoler, man havde set i Danmark. Duoen spillede mange steder i Europa, bl.a. til en store koncert i Tivoli i København og på Knokke i Belgien. To singler blev udsendt fra deres debut album: "Angelina" (det er stadig deres kendingsmelodi) og "Jimmy Loves Me" - begge blev store hits på hitlisterne i Danmark.

I 1973 var plakater af Brødrene Olsen på unge pigers vægge landet rundt. Duoen arbejdede meget hårdt; de spillede på festivaler, i TV-udsendelser og radioprogrammer herhjemme, i Schweiz på Montreaux, i Tyskland på Rostock og Sopot i Polen. I 1973 udsendte de to singler "Vienna Express" og titelmelodien til deres nye album "For What We Are".

Efter Brødrene Olsen havde udsendt singlerne "My Sweet Baby" forsøgte de at komme ud over det rent poppede og i 1974 udsendte de LP'en "For The Children Of The World" i samarbejde med UNICEF. Det år kunne man se Brødrene Olsen på scenen i Japan på The World Popular Music Festival og rundt i verden. I 1975 kom der bare en single: "Kodachrome"/"Den Dag Det Skete". B-siden var for mange mennesker den første dansksprogede plade, de hørte med Brødrene Olsen på dansk. Efter et års pause, hvor mange af deres fans var bange for, at gruppen havde glemt dem, vendte Brothers Olsen (sådan var de kendt i udlandet) tilbage med en masse nye udgivelser; to LP'er "Back On The Track" og "You're The One" samt seks spændende singler: "Only Lies", "Crack Brain Madonna", "Music Is My Only Friend", "You're The One", "King Of Rock 'N' Roll" og "I Just Saw An Angel". I slutningen af 1977 var Brødrene Olsen 100% "Back On Track". . . Igen var de et stort hit i Japan på The World Popular Music Festival.

1978 var ikke så kaotisk for duoen. De udsendte en ny LP "San Francisco" og derfra kom den Danske Melodi Grand Prix sang og single; "San Francisco"/"Marie" (hun var meget populær i familien Olsen, som du vil kunne se). Singlen var første gang Brødrene Olsen udsendte en dansk sang som en A-side. Selvfølgelig blev det en af deres mest solgte plader nogensinde.

Fra da af var Olsen pladerne lidt mere "Dansk Toppen" venlige. "Dans, Dans, Dans" var deres nye LP i 1979. Titelmelodien blev udsendt som en single og begge forblev på best sellers-listen i lang tid det år. 1970'erne var en rigtig god periode for Brødrene Olsen.

I 1980 var den eneste ny plade hit singlen "Laila". Efter 12 måneders pause var Brødrene Olsen tilbage med ny energi i 1982. Deres nye singler "Marie Marie" (hun var også tilbage igen)/"Feels Like I'm Crazy" (#21 i Tyskland), og "Louise" var ikke kun nogle af de største hits i Danmark dette år, de var også en stor succes i Tyskland.

Singlen "Neon Madonna" var deres længe ventede nye plade i 1984. Den var igen en enorm succes herhjemme og i Tyskland. Singlerne 2Rejsen Til Solen"/"The Game Is Over" blev udsendt i Danmark i 1985. I Tyskland var "The Game Is Over" A-siden, som endnu en gang blev et stort hit for dem. Igennem hele deres karriere solgte Brødrene Olsen næsten 2 millioner plader i Tyskland.

I 1986 blev "Fællessang I Parken" - en opsamling af deres største singler - udsendt. Albummet blev et Top-ti hit i Danmark. I 1987 udkom et koncept album med titlen "Rockstalgi", hvor Brødrene Olsen spillede deres versioner af deres favorit klassikere fra 60'erne (lidt ligesom David Bowie's "Pinups" LP), som bl.a. indeholdt "I Saw Her Standing There", "If You Gotta Go, Go Now" og "Hello Mary Lou".

Albummet var en stor succes og alene i Danmark solgte Brødrene Olsen over 25.000 eksemplarer. I 1989 arbejdede Jørgen Olsen alene og deltog i det Danske Melodi Grand Prix med solosangen "Fugle". I 1990 udsendte Jørgen sin første solo LP "Det Stille Ocean2 og optrådte igen solo i det Danske Melodi Grand Prix - denne gang med "Berlin". I alt har Olsen familien deltaget i denne konkurrence syv gange, hvilket er en verdensrekord.

I 90'erne har Brødrene Olsen i perioder holdt pauser og koncentreret sig mere om deres daglige arbejde - de er begge pædagoger. Men i 1994 var vores to helte plade aktuelle igen med deres nye selskab CMC.

Brødrene Olsen optog en opsamlings LP, "Greatest and Latest", med mange af deres mest kendte hits og nogle helt nye sange. Fra den kom hit singlen "Flyvende Sommer". Det var faktisk deres første nye single i næsten ti år - både album og single var en kæmpe succes.

Brødrene Olsen havde igen travlt. De spillede live og forberedte et talk show på fjernsyn med dem selv som værter og med mange danske berømtheder og stjerner som gæster.

En legende af dansk pop og rock fortsætter med denne nye "The HitStory Of Brødrene Olsen" i 1999. Og hithistorien fortsætter, for ikke alene vandt brødrene det danske Melodi Grand Prix med det smukke hit "Smuk Som Et Stjerneskud", men for første gang i 37 år vandt de den internationale sejr hjem til Danmark.

Brødrene Olsen fortryllede såvel jury som publikum med et fantastisk sceneshow og fremførelse af sangen i sin engelske version - "Fly On The Wings Of Love". Under hele pointgivingen lå Danmark suverænt i toppen, og ingen andre lande kunne forhindre brødrene i at flyve guldsejren hjem til Danmark, som året efter var vært for det internationale Melodi Grand Prix.

I disse anledninger valgte Brødrene Olsen at udgive et nyt fremragende jubilæumsalbum – ”Celebration” – der indeholder de mest populære numre fra en imponerende karriere. Albummet udkom den 17. oktober 2005.

12 år efter sejren i Stockholm udgav Brødrene Olsen nyt album: Wings of Eurovision, hvor de giver deres fortolkninger af de allerstørste klassikere fra det Internationale Melodi Grand Prix.



 

Relaterede kunstnere: