 Simi
Jan en eftertragtet foredragsholder, der med humor og
nærvær bringer den store verden hjem gennem personlige historier om
mennesker i verdens brændpunkter, som hun selv har mødt. Hun brænder
for det hun formidler og i sine gribende og medrivende foredrag
tager hun tilhørerne med på en tankevækkende og spændende rejse, der
gennem hendes omfavnende personlighed bliver vedkommende og
autentisk. Og altid med et glimt i øjet, så alle er med, og alle går
beriget derfra. Simi fanger sit publikum med en sjælden energi,
og hendes foredrag er derfor også eftertragtet som et underholdende
indslag til pep-talks, konferencer og firmajulefrokost.
Simi
Jan har siden 2006 været udenrigskorrespondent for TV2 Nyhederne. I
knap fem år boede hun fast i Pakistan og Afghanistan, men har også
rapporteret fra utallige andre steder i Mellemøsten samt fra
terrorangreb i Europa og naturkatastrofer i Nepal og Australien.
I januar 2012 blev Simi Jan hædret med den prestigefyldte
Berlingske Fonds Journalistpris, og kunne endvidere ses i TV2´s
dokumentarserie “korrespondenterne”. I 2008 blev hun kåret som Årets
TV-Talent ved TV-branchens årlige TV-Festival, og har også modtaget
Danners ærespris for at sætte fokus på vold mod kvinder, Dansk
Kvindesamfunds Mathildepris, og i 2015 blev hun hædret som ”lyserød
elefant nummer 100” for at være en af de 100 ”synlige, usædvanlige
kvinder, der på markant vis har præget samfundsdebatten i de seneste
100 års Danmarkshistorie.”
Simi Jan er født i 1979 og er
uddannet journalist på Napier University i Skotland i 2003. Hun har
tidligere bl.a. arbejdet for DR, Politiken og BBC, og har
sideløbende læst Mellemøststudier og Arabisk ved Syddansk
Universitet. Simi Jan debuterede med den anmelderroste bog ”Til
te hos Taleban” i oktober 2012.
Simi Jan kan bookes
til følgende foredrag:
På job i verdens
brændpunkter Simi Jan giver en unik smagsprøve på livet
som korrespondent i orkanens øje – hør historierne bag om
historierne på TV. Gennem personlige beretninger fortæller hun om at
rapportere fra verdens brændpunkter; Om at turde bo i et land med en
konstant terror-og kidnapningstrussel; Om at arbejde som kvinde i et
mandsdomineret fag, og rapportere fra konservative lande, hvor
kvinders plads ofte er bag hjemmets fire vægge; Om den grænseløse
gæstfrihed og næstekærlighed midt i krigen. Simi Jan har ikke kun
gjort en dyd ud af at lære de lokale at kende, for at forstå
samfundet indefra, men har også taget store ricisi for fx at møde
taleban-krigere i et forsøg på at fortælle den anden side af
historien. Men Simi Jans foredrag er også en fortælling om, at kæmpe
for det man brænder for, og at tage skæbnen i egen hånd. At turde
springe ud på dybt vand uden at vide, hvad der venter. For de første
par år efter endt uddannelse kunne den unge journalistspire ikke få
job nogen steder – ingen ville ansætte hende. Men hun gav ikke op
– og i 2006 blev hun ansat hos TV2 Nyhederne, men efter blot et år
sagde hun sit faste job op, solgte sin lejlighed og rejste ud i
verden for at udleve sin drøm som korrespondent. Det blev
begyndelsen på en faglig og personlig dannelsesrejse i verdens
brændpunkter.
Der er lagt op til et spændende og
indsigtsfuldt foredrag fortalt med liv og sjæl af en kvinde, der
brænder for sit arbejde.
Spring ud i livet
Tag ejerskab over dit eget liv og udlev dine drømme. Du kan
hvis du vil. Sådan lyder det fra Simi Jan, der selv har kæmpet for
at udleve sin drøm om at blive korrespondent. Men hun har ikke fået
noget forærende undervejs. I flere år efter hun blev
færdiguddannet journalist kunne hun ikke få et job, og da det
endelig lykkedes, sagde hun kort tid efter selv farvel til fast job,
feriepenge og pensionsopsparing for at rejse ud i verden og
rapportere. Selvom mange rynkede på næsen. Hun solgte sin lejlighed
og møbler, og flyttede teltpælene til Pakistan og senere
Afghanistan. Det var et eventyr. En satsning. Sjovt, men også hårdt
og grænseoverskridende. Og mest af alt lærerigt og givende. For
livet er for kort til at lade stå til, hvis du ikke er glad. Du skal
selv tage ejerskab over dit liv – og se muligheder i begrænsninger.
Det er sundt og du ender nok endda med at blive et gladere menneske.
Et underholdende og inspirerende foredrag om at turde se sig selv i
øjnene – og kaste sig ud på dybt vand. Kom og få et spark i røven af
en kvinde, der gør det med humor og et glimt i øjet.
Skræddersyede foredrag:
Simi Jan kan skræddersy et
foredrag, der passer til netop jeres arrangement, som fx: –
Hvordan nyheder bliver til – kom med bag skærmen og ind på
redaktionen. – Kvinder i Mellemøsten – med tråde til Danmark og
æresrelaterede udfordringer. – Kulturforståelse eller
misforståelse. Oplagt til firmaer, der arbejder flerkulturelt. –
Sikkerhed og do´s and dont´s når medarbejdere fx skal udstationeres
i Mellemøsten.
|