>Klaus og Karin Strandholm<

Forside/menu * Booking forespørgsel

 

Klaus & Karin Strand-holm – TIP ET HIT

Klaus & Karin Strand-holm i festlig musikquiz med livemusik og gætterier. Klaus Strand-Holm, der er kendt fra Klaus & Servants, spiller og synger hits fra flere årtier, mens Karin Strand-Holm stiller spørgsmål om de enkelte numre. Der bliver sunget med ved bordene, der bliver grinet og hvisket til naboen. Hvem var det nu, der sang det nummer? Hvad var det nu, det hed?

Tip et Hit” er et populært underholdningskoncept, ægteparret Strand-Holm turnerer med over hele landet. Alle kan være med til at gætte på sange og typisk er der spisning og kaffe i forbindelse med musikquizzen. Onsdag aften i Jyllinge var ingen undtagelse.

Arrangementet blev indledt med spisning, hvorefter ægteparret fik seniorerne til at synge med og gætte på sange, der appellerede til alle i salen. Der var engelske hits som ”The Young Ones” og ”Wonderful Land” samt danske hits som “Avenuen” og ”Søde sommerminder”.

"Selve konceptet med ”Tip et Hit” fandt Karin og jeg på, da jeg engang havde været med i TV-udsendelsen ”Hit med Sangen”. Det var sjovt og underholdende, især for os i panelet, men jeg fornemmede, at publikum ikke havde det så sjovt, som vi havde oppe i panelet. Så Karin og jeg har gået og arbejdet lidt med et koncept, hvor også publikum er med til at gætte og hvor alle kan være med uden at være eksperter," fortalte Klaus Strand-Holm som optakt til aftenen.

I løbet af showet fik publikum testet både stemmebånd og hukommelse, mens Klaus Strand-Holm spillede og sang sig gennem en stribe hits, der skiftevis fik klapsalver og smil til at afløse hinanden.