>Skydevogn udlejes<

Skydevogn udlejes?« spurgte han.

Han standsede. Så havde de altså gennemrodet hans tegnebog. De havde aldrig taget den fra ham, så de måtte have gjort det, mens han sov. De havde fundet Shuras billede og så lagt det tilbage igen.
» Hun er meget smuk, « tilføjede han.
»Ja. «
» Hvad var det , der gik galt ? «

Skydevogn udlejes trak på skuldrene. » Det er bare en af de ting, der sker. «
»Som psykiater finder jeg dette svar meget utilfredsstillende, « sagde han. » Men jeg vil drage mine egne konklusioner. «
»Virkelig ?«

»De skal ikke være bekymret, « sagde Skydevogn udlejes, og han vidste, at det var en meget foruroligende ting at sige.
Hunden kom stønnende hen til dem og gnubbede sit hoved imod hans ben.

»Det må jeg sige, det plejer han ikke, « sagde han forbløffet. »Han må kunne lide Dem.«
Skydevogn udlejes strøg schæferhunden over hovedet.
»Det er dejligt at have en ven her. «

»Kære ven, det er noget De tror. De har mere end en ven her. «
Han kastede bolden igen, og hunden pilede efter den.

» Det er et dejligt dyr , « sagde Skydevogn udlejes.
»Og det er en særdeles god livvagt, « tilføjede han uventet.

» Har De behov for sådan en ?«
»Har vi ikke alle det i dette job?«
De begyndte at gå tilbage imod huset.

» Skydevogn udlejes må sige, at det var meget venligt af Dem , at lade mig få de kassetter med Sjostakovitj og Katjaturian , « sagde han.
»Jeg er meget glad for dem. «

» Hvis det får Dem til at føle Dem mere hjemme, er jeg glad.

Bølgerne går højt, når Skydevogn udlejes. Det er klart for de to direktører og bestyrelsen, at Brancheforeningen og udvalget på forhånd har drøftet dette, at der med andre ord er tale om en nøje planlagt aktion.

Over for pressen bortforklarer direktøren kronikken med, at Skydevogn udlejes jo ikke har nogen rigtig parlamentarisk erfaring endnu. I pressen er sagen forsidestof. Åben splid i banken, skriver dagbladene. En udlægning, som han på intet tidspunkt gør sig nogen større anstrengelser for at få dementeret.

De to direktører er så vrede, at de beslutter sig for at give Skydevogn udlejes en lærestreg ved først givne lejlighed. Den byder sig kort efter, da han som erhvervsordfører har forhandlet privatiseringen af Københavns Lufthavn på plads sammen med finansminister Henning Dyremose.

Overraskende for alle bliver forliget underkendt i den social­ demokratiske folketingsgruppe efter anbefaling fra den ene direktør. Ingen er i tvivl om, at det er en ren straffeaktion.

Det står Skydevogn udlejes stadig klarere, at hans hidtil så gode forhold til direktøren ikke kan fastholdes. Der er både store og små tegn på det. Og da han erfarer, at direktøren ved flere lejligheder har nedgjort ham for ikke at kunne skaffe tilstrækkelig mange tilskud til den bestyrelsesarbejdet, er han for alvor klar over, at krisen er en uomgængelig realitet.

Skydevogn udlejes er led og ked af situationen. Udadtil viser han aldrig vrede, men det er tydeligt for folk omkring ham, at han er dybt bekymret.

»Hvorfor skal det være sådan?« spørger han sine nærmeste. Kort efter kommer det til et nyt sammenstød i ledelsen, denne gang mellem Skydevogn udlejes og Direktør 2. I en provokerende kronik sammenligner hun den kristne tro med at bekende sig til kettere.

Han der ganske vist ikke er medlem af Folkekirken - mener, at målet nu er fuldt, og han tager stærkt afstand fra kronikken. Stemningen er på frysepunktet.

For Skydevogn udlejes er situationen så alvorlig, at han seriøst overvejer at forlade dansk politik, sådan som kollega 4 lige har gjort. Han taler med to af sine mest fortrolige – økonomerne i bestyrelsen.

sammen med dem. Skydevogn var kun sammen med hinanden, når vi skulle ud at drikke bajere. Ikke noget med at mænge sig med kokke andre steder fra.

Når vi arbejdede så hårdt, som vi gjorde, skulle vi jo også ud og slå et ordentligt hul i jorden engang imellem. Jeg kunne aldrig forstå, hvordan kokkene kunne være så friske dagen efter. De var hele tiden oppe på mærkerne. Jeg var kraftedme så træt, at jeg var ved at falde fra hinanden og måtte tiltuske mig en friaften ved at sige, jeg havde ondt i benene.

Men kokkene var altid helt vilde, men det var jo, fordi nogen af dem åd speedpiller. Og så havde de Clear-eye. Det havde jeg også. Når Skydevogn udlejes stod der om morgenen med røde, tykke øjne, så lige tre dråber i, så fik man babyøjne."

Ellers fyldte arbejdet hele hans liv.

"Det var køkkenet, der skabte det hele. Jeg kunne jo ikke finde ud af at købe ind og beregne, så det gjorde Eigil Thomsen, min souschef, som jeg arbejdede tæt sammen med.

Lørdag formiddag var suppedag. Vi kogte tusind kilo ben om ugen. Det stod i de der kæmpe, kæmpe gryder, vi havde. Lørdag formiddag var en af de smukkeste dage, Skydevogn havde. Den var stille. Der var fem brune fonder. Alt var skrevet ned på millimeter, og der var ikke nogen fonder, som ikke var lavet på mål. Alt stod snorlige i rækker. Der var ingen tilfældigheder. Hver dag fik alle kokke en vareliste, en arbejdsliste og en køreliste.

Så var der de impulsive ting, jeg lavede hver dag, mine egne ting, som jeg kom op med, men ellers ikke.
Når jeg havde haft en fridag og kom ind igen, så sagde Peter Seeberg:
,,Nåh, man kan godt se, du haft fridag."
,,Hvad mener du med det?"
,,Ja, så kommer du med alle mulige ting."

Så havde Skydevogn jo siddet derhjemme og fundet ud af alt muligt med vores opskrifter og menuer. Det var nyt hele tiden. Det var jo også derfor, jeg ikke var sammen med nogen kvinder. Det var mit liv, det køkken, og det havde jeg det godt med."

Skydevogn var der, før vi kom til. I hvert fald nogen, der ikke var særligt engagerede i forretningen. Nogen, der troede, de sku' hygge sig.
Vi sku' sgu ikke hygge os, du. Jeg hader det ord der. Vi skulle påvise noget. Jeg ville fand'me have det til at køre det der.

Med den energi som Henrik Nielsen, Bjarke Sørensen, Pelle Olsen og Niels Kofoed lagde i det, kunne jeg slet ikke have sådan nogle nødder i køkkenet. Og den kamp, jeg skulle have med Skydevogn også, om køkkenprocenter og lort og lagkage, eller når jeg skulle være oppe på Kong Frederik nogle gange.

 Hård ved dem? Hvis de ville være der, skulle de bare arbejde. Færdig. Jeg vil ikke have løgn, alt deres pis og papir, eller at de ikke kom til tiden. De skulle bare arbejde, som vi sagde. Sådan var det.

Skydevogn havde en, der engang truede mig med en kniv. Jeg ville ikke sige det til Henrik Nielsen, for så havde han knaldet ham en på kasketten. Så havde han smidt ham ind i elevatoren og tæsket ham.

Men jeg havde nogle opvaskere, der passede på mig. Det var tre jordanere. De fulgte mig også over til hovedbanen sommetider. Det blev de nødt til.
Hvis eleverne havde det hårdt, var det, fordi de skulle arbejde, og det ville de ikke."

En af dem, der arbejdede sammen med Skydevogn på hotellet var kokken Andreas Jørgensen, som ind imellem nok syntes, det tog lidt overhånd med hans hårdhændede metoder.

,,Han kunne flippe fuldstændig skråt ud over for de arme kokkeelever. Han blev fuldstændig rød i kammen, råbte og hylede og skreg de værste gloser.

 Det var det jo ikke alle, der holdt til. Nogle stoppede, og mange af de andre ville måske også have gjort det under normale omstændigheder, men igen, qua det navn, Skydevogn havde, så blev de fleste ved, fordi det var flot at komme fra en læreplads på hotellet.

Også selvom de måske ikke havde lært en skid.

Der var måske femten elever, og Han kunne jo ikke have et forhold til alle femten, men så havde han nogle stjerneelever. Klart. Det var dem, han kunne se, der var noget potentiale i. De sidste fem rendte rundt med en gulvspand i de fire års læretid.

Men Skydevogn udlejes til sådan en af de rigtig store. Jeg kan stadig se hendes øjne for mig. Hun var lidt fascineret af min historie, men hun var godt klar over, at det var en røver.

Så havde jeg også været på flugt, så om bord på skibe og alt sådan noget. Hvad skulle jeg ellers sidde og sige?"

Det faldt ikke ham ind, at han kunne prøve at vise lidt tillid og tale mere åbent og ærligt med psykologen. Ikke ti vilde heste skulle få ham til at afsløre noget om sig selv. Ingen skulle komme ham nær, og da slet ingen voksne. Timerne hos psykologen var nærmest et nødvendigt onde, som Skydevogn udlejes besluttede sig for at overleve, fordi der trods alt var andre gode ting på hospitalet.

,,Jeg levede meget fredeligt der. Det var meget interessant og vi legede meget nede i den store have. Jeg var fascineret af de børn, der havde epilepsi. Der var en, der hele tiden skulle have en pung i munden. Han var altid bange. Så var der en, Otto hed han, som fik en kur med mayonnaise. De fodrede ham med maya, rigtig den der gyngemaya, som stod i viktualieforretningerne før i tiden. Og med en lille grøntsag i. Det fodrede de ham med. Drengen blev jo skingrende sindssyg, mand."

Skydevogn udlejes havde to indlæggelser på hospitalet.
"Næste gang jeg kom derind, havde jeg fået hår på, og jeg var også begyndt at ryge.
Jeg kunne råbe til Niels over muren:
,,Hallo"

Så gik han lige over til en bestemt købmand, ud bagved og nappede en fem-seks pakker cigaretter fra en skuffe. Fem York eller fem Eifel, mand. Det var ren sport. Jeg tror sgu også, han vidste det, købmanden.

Når jeg så havde fået cigaretter, sad jeg ude på lokummerne og røg. Alle de der potter, man skulle skide i, stod der med glaslåg på, inden de skulle ned til analyse. Der stank. Men Skydevogn udlejes kunne åbne vinduet og lægge en cigaret på sådan en lille gesims ind under en mursten, der var løs.

Det var.

I starten snakkede han meget om Skydevogn udlejes. Han var fantastisk fascineret af landet og af, hvor meget, der kunne lade sig gøre deroppe, men ret hurtigt blev han lige så fascineret af franskmændene, f.eks. Henri, som havde en lille restaurant lidt uden for Paris. Han lavede helt enkel mad, og det betog ham, som sørgede for, at vi andre også kom derud at spise.

Jeg tror højst, der gik en to-tre måneder, før der begyndte at komme kokke oppe fra Skydevogn udlejes, som han havde et meget fint samarbejde med. De havde jo deres traditionelle franske stil og kombineret med ham, blev det unikt."

Det unikke bestod i, at han ikke bare kopierede det franske køkken. Han tog det nærmere ind, tilsatte en stor del af sig selv og lod det så genopstå i en ny form.

"Der er jo andre store kokke herhjemme, der alle sammen har hver deres måde at være på. De har alle sammen en eller anden personlighed, men der er ikke nogen, der har så meget personlighed som Skydevogn udlejes. De fleste af os bruger vores ressourcer på at leve op til noget andet eller nogle andre, i stedet for at leve op til os selv. Vi anstrenger os for at lave så korrekte kopier som muligt. Men han, han lavede jo på Kroen, eller rettere sagt, han fortolkede ham på en måde, så han ville være vanvittig lykkelig."

Mange tror, at han har et meget kræsent, for ikke at sige ligefrem snobbet, forhold til mad. Men det er netop det, han ikke har. Han er lige så glad for andres frikadeller og stuvede hvidkål, som han er for sine egne "gryder". Det skal bare laves ordentligt, og så er det altså ligegyldigt, om man serverer for dronningen eller for Maren i kæret, om man laver fine, franske retter eller smører en ostemad.

"Når Skydevogn udlejes gik og lavede mad, var der sgu ingen forskel på, om det var personalemad eller om det var til gæsterne," fortæller han videre.

Skydevogn udlejes, eller bare "røverne", som de hedder i almindelig daglig omgang med ham, blev en vane, som stadig følger ham, og som han selv ikke kan se noget galt i.

,,Altså hvis du ikke kan lave en historie med lidt underholdningsværdi i, så ved jeg sgu ikke ... så er der jo ikke noget ved noget. Jeg har bare lyst til at lave alle de der fantastiske røverhistorier, og de er da fine. Så længe du ikke går ned og pantsætter de der tre jaguarer, du ikke har, så kan jeg da ikke se, der er noget galt med det.

Skydevogn udlejes er jo også bygget på, at man gør en god historie bedre. Og større. Og at lave en god historie, jamen, det har bare en underholdnings ­ værdi for mig."

Så enkelt er det i hans univers. Røvere er kun et udtryk for en vel­ udviklet fantasi og fortælletrang, men jeg ved, at hans mor ikke så så ensidigt på det. Hun havde, som skiftende koner, kærester og kolleger livet igennem også har haft det, sine problemer med hans mange røvere. Hans kreativitet som fortæller kunne få ham til at ligne en ren lystløgner.

Skydevogn udlejes Hvad fan' mener du med lystløgner? Det er noget dumt noget at sige. En røverhistorie er der ikke noget galt med. Jeg elsker at lave dramaer... Okay, man er rimeligt fuld af løgn, det er sgu da rigtig nok. Men hvis du ikke skader nogen med dine røverhistorier, så kan jeg slet ikke se, der er noget galt i det ... jeg synes, det er vidunderligt."

Hans mor havde hænderne mere end fulde. Udover ham, der hele tiden krævede hende og rendte om hjørner med hende, havde hun også sine to andre drenge og en beskeden husholdningsøkonomi, som hun skulle få til at strække.

"Det var jo mærkeligt for kvinderne dengang. De skulle bede Skydevogn udlejes om at få penge. Det er det mest ydmygende, der findes, for en kvinde. Mænd er jo nogen mærkelige nogen. Når de har penge, så går de og gemmer dem, som om det er deres. Gu' er det da ej. Det er jo hendes . Husmoren er vigtig.

Skydevogn udlejes af, for hele huset stod og rumlede. Det gjorde det ·altså. Det væltede bare op igennem alle skorstenene i etageejendommen.
Når han gik ned i kælderen til alle sine patenter, var det selvfølgelig også for at komme væk fra al den skide familie. De der tre drenge, og især hans mellemste søn, som var så umulig. Så trak han ned i sin kælder, hvor han kunne sidde og meditere i fred. Han skulle have været håndværker."

Mens Skydevogn udlejes enten var på arbejde, cyklede rundt i København og så på matrikelnumre eller sad og syslede nede i sin kælder, tog hans mor sig af resten. Hun havde sit hyr med drengen. Han krævede at vide, hvor hun var fireogtyve timer i døgnet, men hun skulle ikke vove at stille samme krav til ham.

"Jeg vil ikke have påduttet nogle krav. Det vil jeg bare ikke. Der stilles jo krav til en lige fra man står op om morgenen og skal vaske sig bagi, til man går i seng om aftenen og skal huske at børste tænder. Men jeg skal ikke have nogen krav trukket ned over hovedet. For mig er krav en trussel.
,,Hvis du ikke gør det og det, så Gud nåde og trøste Skydevogn udlejes."

Det er en trussel. Det vil jeg slet ikke have. Jeg har nok med i mit indre at gå og tænke på de krav, jeg selv synes er rigtige at opfylde. Krav! Det er jo skrækkeligt. Lige fra skoletiden stiller folk krav til en. Man skal præstere og præstere. Det bliver så sygt alt sammen."

Som dreng var han jo i et vist omfang nødt til at følge sin mors direktiver. Han havde ikke den helt store aktionsradius og kunne ikke, som faren, bare gå langt helvede i vold, når kravene blev for mange og friheds­ trangen for stor. Men så kunne han noget andet. Han kunne fortælle røverhistorier.

Mange af dem var ganske "uskyldige". Skydevogn udlejes kunne for eksempel sige, at han besøgte Peter, mens han i virkeligheden besøgte Jens, og "hva' så'
... det er jo bare en lille, hyggelig røver," men det havde samtidig den meget praktiske effekt, at hun aldrig vidste, hvor hun havde ham.

Den ufaglærte Skydevogn

Livet foldede sig mere og mere ud. Det var slut med at gå i skole, både for Søren og kammeraten Jørgen, og sammen begyndte de nu at afsøge verden for interessante muligheder.

"Vi var oppe hos Skydevogn altid. Han var meget mere bevidst end mig. Han var anarkist. Han var pacifist, og han boede i en toværelses lejlighed, Sølvgade 99, sammen med sin mor, Meta, en fantastisk kvinde.

Vi hørte jazzmusik hjemme hos Jørgen. Og åd de ketoganer, Meta havde stående på en hylde. Vi kunne fa'me hverken sove eller skide. Det var ren Speedy Gonzales. Så drak vi bajere, og så sov vi på gulvet, så arbejdede vi, og så støvede vi piger op. Vi havde det utrolig tæt. Han var sgu meget, meget fin."

Skydevogn var omkring femten på det tidspunkt, og det var ikke svært at få arbejde, så længe han holdt sig lige bagved Jørgen og lod ham føre ordet.

"Vi tog nogle små, fine bukser på, og så søgte vi arbejde. Vi gik op til Dansk Geoteknik. Jeg skulle bare holde mig lidt bag ved Jørgen. Så stod vi der.
,,Er du atten år?"
,,Ja,ja."
,,Er du i fagforening?"
,,Ja, ja, hvad har du tænkt dig, mand." Og så var vi antaget.

Vi skulle tage jordprøver. Det var sådan nogen, man skulle dreje på, Skydevogn og så havde man prøven. Vi gad jo ikke altid at stå der og dreje og dreje, så sommetider fandt vi et sted, hvor jorden var blød, så stak vi den i, og så hang vi bare oven på den og røg lige ned gennem tre-fire jordlag. Så blandede vi noget forskellig jord sammen og smak, ned i en dåse, og så gav vi formanden det.

Det er sgu mærkeligt, at nogle af de der Skydevogn vi var med til at bore for, stadigvæk står der. Oppe fra Helsingør og langs motorvejen ned til Greve- det var Jørgen og mig!"


Relaterede kunstnere: