|
 Et
foredragsarrangement omfatter typisk et foredrag
á ca. 1 -1 ½
times varighed med efterfølgende debat.
Samlet tid inklusiv
pause ca. 2 timer.
Foredragene kan indholdsmæssigt være
rettet mod:
• Forældre til børn i dagtilbud
• Forældre til
børn i skole, SFO/fritidshjem og klub
• Medarbejdere i dagtilbud
for børn i alderen 0-6 år eller SFO/Skole i forbindelse med
f.eks.pædagogisk aften eller pædagogisk dag
• Andre interesserede
voksne
Nogle af foredragene kan efter aftale kombineres
således, at to eller flere af emnerne kan behandles.
Foredrag af John Aasted Halse:
Foredrag 1: DEN NØDVENDIGE OPDRAGELSE – ér opdragelse
nødvendig?
Autoritet, indlevelse og dialog. Hvad er
børneopdragelse i dag? Ikke kæft, trit og retning. Ikke smæk og
lussinger, men hvad er det så og hvordan griber vi opdragelsen an?
Børn skal udvikle sig til selvstændige og socialt kompetente
individer. Det forudsætter, at de møder omsorgsfulde voksne, der
stiller krav, og som tydeligt viser børnene, hvor deres egen grænse
går. De nære voksne er børnenes vejledere, opdragere og
rollemodeller. Opdragelse handler om samvær og nærvær. Selvfølgelig
især mellem børn og forældre, men også pædagoger og lærere spiller
en rolle. En ny form for opdragelse kræver, at de voksne har
indlevelsesevne og er i stand til at se, hvad barnet er modent til
at forstå og modtage. Det centrale i børneopdragelse er nemlig ikke
kun, hvad man som voksen gør i forhold til børn, men i høj grad
også, hvad man er i forhold til børn.
I dette foredrag, der
er delvist baseret på John Aasted Halses nye bog: ”Den nødvendige
opdragelse – ér opdragelse nødvendig?”, gives et kvalificeret og
kærligt bud på, hvad børneopdragelse er i dag, og hvordan vi kan
gribe opdragelsen an i hverdagen, i hjemmet, dagtilbud og skole.
Foredrag 2: NÅR UNGERNE BLIVER UNGE – hvad så?
Kompetencer hos unge, hvad kan de, hvad kan de ikke?
Hvordan får man i hjemmet store børn og unge til at være sociale og
`gi ́ en hånd med ́. Om gruppens betydning for unge. Når vi er
bekymrede for unge og deres alkohol- og stofmisbrug. Er de for meget
på de sociale medier – og hvad betyder disse medier for de store
børn unge af i dag?
I foredraget, der er en udbygning af
foredraget: Den nødvendige opdragelse…, slås det fast, hvad der er
myter og hvad der er realiteter i store børns og unges liv. Hvilken
rolle skal forældrene spille? Er der for mange forældre som `står
af` på deres ansvar for deres store børn. Kommer de unge til at
styre forældrene?
Foredrag 3: “RESPEKT MAND”!! – om
børns respekt for hinanden… og de voksne
Man hører det
fra mange sider: Børn og unge mangler respekt for de voksne og for
de værdier, der omgiver dem. Samtidig hører vi om en stigende gruppe
af børn, der kan være ganske grove overfor deres jævnaldrende – ikke
mindst ved et voldsomt sprog. De mobber og udstøder andre uden at
tænke på følgerne. Er dette myter, eller er der noget om `snakken`?
Svaret er, at selvom de fleste børn stadig har en adfærd, der
betyder at de kan vise respekt overfor deres omgivelser, så ér der
indiskutabelt et nyt fænomén i vor tid: respektløse børn og unge. Og
hvad skal man gøre ved det? Nøgleordene er opdragelse, inddragelse
og tydelige og respektfulde voksne. For måske kommer vi voksne nemt
til at glemme, at respekt også handler om, hvordan vi er overfor
børnene. For skal børn vise respekt for de voksne, må de voksne også
vise respekt overfor børnene og være tydelige autoriteter. Hvor
autoritet i dag ikke er noget, man er, blot fordi man er ældre end
børnene – det er noget man gør sig fortjent til – hos børnene!
Foredraget, som ligger i forlængelse af foredraget: ”Den
nødvendige opdragelse…” vil ikke blot problematisere, men også
anvise, hvad man kan gøre ved fænomenet. Men det understreges, at
der er tale om et fælles ansvar for forældre og
skolens/institutionens medarbejdere.
Foredrag 4:
GRÆNSELØSE I SPROG OG HANDLING – ” fuck dig – din smatso! “
Vi har gennem nogle år diskuteret det moderne barns adfærd.
Pædagoger og lærere siger ofte: “Børn bliver mere og mere umulige –
vi kan ikke klare dem – forældre er løbet fra deres ansvar. Børnene
kan ord som børn ikke kunne tidligere – de taler groft til de voksne
– mange taler grimt til hinanden – de børn som taler grimt er tit de
samme som er grænseoverskridende i deres adfærd.” Andre siger
hertil: ” Børn har blot et andet udtryk end vi havde da vi var børn
– de leger jo bare – børn viser, positivt, at de ikke er
autoritetstro overfor de voksne. Når vi skælder ud, ja så gør
børnene det også!” Synspunkterne på børns adfærd og sprog er således
mange. Men, at flere og flere forældre og pædagogiske medarbejdere
oplever problemer i forhold til børns sprog, er der næppe tvivl om.
Foredraget, der tager udgangspunkt i John Aasted Halses bog:
”Fuck dig – om børns og unges sprog overfor de voksne.. og hinanden”
søger at give svar på, hvad der er er myte og hvad der er
virkelighed. Kan vi vende børns udtryksformer til noget positivt?
Kan vi vælge at opfatte børnene mere positivt? Hvad skal man gøre?
Lade stå til eller gribe ind? Og hvis man skal gribe ind, hvordan
da?
Foredrag 5: PUH-HA MOR, MÅ JEG IKKE FÅ EN FRIDAG?
– om stressede børn i en fortravlet verden
Tyveriet af børns
barndom – eller udvikling? Hvad skal børn have ud af deres barndom?
Børn så at sige “trækkes” ind i voksenverdenen: Medierne påvirker
dem så de konfronteres tidligt med krig, social ulighed og
seksualitet. Samtidig har forældres almene travlhed måske også en
betydning for børnenes oplevelse af stress i dagligdagen? Hertil
kommer, at man for tiden fokuserer meget på børn intellektuelle
udvikling, tidligere undervisning, læring i børnehaverne mv.. Hvor
bliver legen da af? Og pacer vi børn i dag?
I dette foredrag,
der som udgangspunkt har John Aasted Halses bog: ”Børn og stress”,
sættes fokus på den megen debat om, hvad børn skal have ud af deres
barndom og om vi er ved at få et nyt symptom blandt børn:
børnestress! Der vil også blive lagt vægt på tendensen til, at mange
børn i deres hverdag bliver så voldsomt stimuleret af medierne og
voksnes stimulerende påvirkning af børnene. Man kunne stille
spørgsmålet: bliver der tale om overstimulering og for lidt
umiddelbar oplevelse for børn? Og hvor er legen henne, ja hvád ér
leg.
Foredrag 6: DILEMMAFAMILIEN – DEN MODERNE FAMILIE – er
forældre urimeligt kritiske?
Moderne forældre gør som oftest en
stor indsats for at få arbejdslivet og forældreskabet til at hænge
sammen. Men det er af og til svært: Arbejdslivet kommer tit til at
definere, hvad man kan gøre i privatlivet. Samtidig kan det være
svært at finde ud af, hvordan man som forældre skal handle i
opdragelsen af og omsorgen for børnene. Og man kan ikke altid bruge
sin egen barndom som model. Hvad betyder det for børnene og for
livet i børnefamilien, at vi i Danmark har verdensrekord mht.
forældres udearbejde? Dagtilbud og skole skal ikke længere blot give
et mindre supplement til hjemmets omsorg og opdragelse. Disse
institutioner har en central funktion i så henseende. Det er et
forhold, der forudsætter samarbejde, gensidig respekt og dialog.
Noget tyder dog på, at det kan være svært at få en konstruktiv
dialog – i det mindste med alle forældrene. Nogle forældre står ikke
ved deres ansvar, og andre er yderst kritiske og krævende overfor
medarbejderne i dagtilbud og skole. Og hvilke muligheder har
familien nu og fremover? Kán det lade sig gøre at have en
velfungerende familie samtidig med, at begge forældre arbejde på
næsten fuld tid?
Foredraget der blandt andet tager
udgangspunkt i John Aasted Halses bog: ”Dilemmaer i den moderne
familie – familien som stifindere”, sætter fokus på ét af tidens
mest aktuelle emner set i relation til børns og børnefamiliens
forhold.
Foredrag 7: “NÅR JEG LØBER LÆRER JEG”
– læringsstile, forskellige måder at lære på
I de seneste år har der været megen fokus på børns læring. Især har
mange været bekymrede for om børn lærer nok. I skolen er der indført
tests og faglige mål, men der i dagtilbuddet nu er læreplaner for,
hvad børn skal lære, mens de er i fx børnehaven. Men spørgsmålet er
ikke blot om børn lærer nok, men nok så meget om hvad de skal lære
på forskellige udviklingstrin samt ikke mindst: HVORDAN DE LÆRER.
Nyere forskning og ny praksis viser, at der kan være store
forskellige på børn med hensyn til, hvordan de lærer og dermed
hvordan indlæringen foregår. Nogle skal høre før de lærer, andre
skal så at sige snakke sig igennem, mens andre igen lærer bedst ved
at se det de skal lære. For nogle børn `hænger` det lærte bedst
fast, hvis de får lov til at bevæge sig.
Foredraget giver
klar besked om, hvor vigtigt det er at være sig bevidst om, hvordan
børn lærer. Hvis man ikke tager de forskellige `læringsstile` med i
såvel det pædagogiske arbejde, som hvordan man støtter sine børn i
hjemmet gør mn megen indlæring for børn vanskeligere end denne kunne
være. Samtidig kan foredraget gøre forældre opmærksomme på deres
egen læringsstil.
Foredrag 8: COMPUTER, SPIL, MOBILEN – en tidsrøver, eller
udvikler?? Forbudt for voksne?
Hvor lang tid skal børn have lov
at bruge foran computeren og TV? Det er et spørgsmål som det ikke er
muligt at give præcise anvisninger på. Undersøgelser viser at nogle
børn – især drenge bruger mere end 20 timer ugentligt foran skærmen.
Om PC ́en eller TV/DVD/VIDEO er et positive elementer i børns
hverdag eller det modsatte er der ikke fuld enighed om. Nogle
anfører, f.eks. at computeren er et nyt og positivt element i børns
legekultur og der er ingen dokumentation for, at det er skadeligt
for børnene! Andre mener det modsatte. De hævder, at især de
voldelige computerspil kan være problematiske for børn. Budskabet
er, at der er en klar sammenhæng mellem vold og sex på skærmen og
børns adfærd. Men en ting kan PC ́en og TV apparatet ikke – de kan
ikke give motion. Og i en tid, hvor man taler så meget over
overvægtige børn, er det måske vigtigt at overveje om for lang tid
ved skærmen kan være én af årsagerne.
Foredraget sætter fokus
på de nye elementer i børns legekultur: PC ́en og TV ́et. Det
understreges i foredraget, at det er centralt, at forældrene har
indsigt i, hvad børnene foretager sig når de er `på`. At de
elektroniske medier i sig selv ikke er skadelig for børn og unge.
Men ved overdreven brug????
Foredrag 9: BOLLER FAR OG MOR? – om børn og
seksualitet i en seksualiseret tidsalder
Om børns seksualitet.
Hvad er det de er interesserede i? Hvilke svar skal de have når de
spørger? Hvordan kan vi sætte grænser for børns seksualitet – og ér
der grænser? Børn er grundlæggende og naturligt interesserede i,
hvor de kommer fra. Når de bliver lidt ældre fanges de af
iagttagelsen af, at der er forskel på de to køn. I institutionen
begynder de at lege frække lege, men skal de have lov til det.
Hvordan tackler man børns ret til at være alene sammen om dette
`meget interessante og frække ́? Kan vi se på børn, hvis de har
været udsat for en form for overgreb mht. det seksuelle?
Foredrag 10: OM BØRN MED SYGDOMME DER BEGRÆNSER DEM
I vort samfund er der en lille gruppe af børn, der har en
så alvorlig sygdom, at det på en række områder begrænser dem i deres
livsudfoldelse, Deres sygdom er en belastning for børnene selv, men
der kan også være belastninger af den øvrige familie: Forældre og de
andre søskende. Samtidig ser det ud til, at det syge barn ofte
overbeskyttes og derved yderligere begrænses. Hvad kan forældrene
gøre for at støtte deres barn – hvordan kan man sikre, at det syge
barn mødes med passende udfordringer? Hvilke krav stiller det syge
barn – den syge unge til vi andre?
Foredrag 11: DET
ER BØRNENE, DER BLIVER SKILT!
Familiemønstrene har i de
sidste 20 år forandret sig med en hidtil uset hast. I samme takt som
vi har udviklet det åbne og dynamiske samfund, hvor begge forældre
arbejder udenfor eget hjem, har familien fået en anden funktion end
tidligere. Dette betyder at flere og flere børn oplever, at
forældrene bliver skilt – faktisk ca. 40 procent af alle børn og
unge har oplevet, at deres forældre går fra hinanden. Det stiller
forældrene – og børnene overfor nye udfordringer.
I
foredraget understreges vigtigheden af, at forældrene finder
samværsordninger som børnene kan `finde rundt i`. Og at det er
vigtigt, at børnene bevarer relationen til begge deres forældre
efter skilsmissen. Men at der også er undtagelser, hvor barnet har
bedst af ikke at pleje samvær med den ene forælder. Vi skal ikke
undgå skilsmisser, men vi skal sørge for at blive skilt på en måde,
så børn ikke lider under skilsmissen!
Foredrag 12:
VILDE DRENGE – SEJE PIGER - om drenge og piger i en
feminiseret verden!
Børn er i et hidtil uset omfang i dagpleje og
daginstitution. Dette giver vore børn mange og positive
udviklingsmuligheder. MEN flertallet – det store flertal af
medarbejderne dér er kvinder. Så hvad betyder det for såvel drenge
som piger, at der i dagtilbuddene er så stort et fravær af mænd?
Kommer børnene til at mangle noget, eller kan der kompenseres for
fraværet af mænd? Foredraget lægger vægt på, at børn ikke mistrives
i dagtilbuddene – snarere tvært i mod. Men det problematiseres, at
de maskuline mangler. F.eks. belyses det, at langt flere drenge end
piger udvikler sig til `problembørn`. Men kan vi få flere mænd i
institutionerne? Eller er `løsningen` at manden i hjemmet – faderen
kommer mere `på banen`?
Foredrag 13: GRÆNSER FOR
INKLUSION – om anerkendelse, inklusion og selvværd
Et af
tidens mest debatterede emner i skole – og dagtilbud er `inklusion`.
Men hvad mener man, når man siger `inklusion`? Skal institution og
skole kunne inkludere alle børn – og alle forældre, eller er der
grænser? Er baggrunden for ønsket om mere inklusion en ægte
interesse for børn liv i deres institutioner eller er der tale om
økonomiske incitamenter, hvor man ved at inkludere kan spare penge
på specialforanstaltninger? Hvordan kan man indrette skole og
institution så der bliver tale om reel inklusion og ikke kun
`skininklusion`? En ting er sikkert: At trives betyder for børn, at
de har lov til at være til stede også på deres egen måde. Derfor
skal vi være anerkendende og inkluderende overfor børn. Det vil
sige, at voksne skal møde børn, der hvor de er – respektere dem og
så at sige tale ’ordentligt’ til dem, lytte til meningen bag det de
siger og gør. Samtidig skal børn lære at tage hensyn til hinanden og
kunne rumme hinanden som også de voksne skal. Roser man børn får de
selvtillid, men anerkender man dem får de selvværd! At være
anerkendende er således ikke blot et spørgsmål om kommunikation, det
er en måde at være sammen på – at leve sammen på, i hjemmet,
dagtilbud og skole.
Foredrag 14: BØRN ER SOCIALE
VÆSENER – ér børn sociale? Hvorfor mobber de???
Om børns
liv i grupper. Hvad betyder gruppen for børn? Vi har `Nordisk`
rekord mht. mobning mellem børn. Hvorfor og hvad kan man gøre ved
det? Om gruppepres, mobning, drillerier, børnefødselsdagen mv. De
mange timer i dagpasning og skole, – betyder det, at børn udvikler
sig til sociale gruppeindivider eller bliver de mindre sociale af
det- eller bliver de direkte afhængig af gruppen? Vi har `Nordisk`
rekord mht. mobning mellem børn. Hvorfor og hvad kan man gøre ved
det? Om gruppepres, mobning, drillerier, børnefødselsdagen mv. Om
udviklingen af en `mobbepolitik` på institutionen eller skolen.
Mobningstendenser udvikler sig ofte allerede i børnehaven, hvorfor
det er vigtigt allerede dér at have opmærksomheden henledt på
børnegruppens funktion. For skolens vedkommende er denne
opmærksomhed naturligvis ikke mindre væsentlig. Under alle
omstændigheder må man være klar over, hvilken afgørende betydning
gruppen af jævnaldrende har for børn af i dag. Men hvis der er
mobning, der hvor børnene færdes skal der gribes ind.
Foredraget lægger således også vægt på at anvise hvad man kan gøre
ved fænomenet. Men det understreges også at sådanne handlinger er et
fælles ansvar for forældre og skolen/institutionens medarbejdere.
|
