Jørgen Leth holder foredrag om film, sport og lyrik. Jørgen Leth (f. 1937) er digter, forfatter, filmmand og ikke mindst cykelsportsfanatiker, landskendt for sit sprogblomstrende kommentatorparløb med Jørn Mader under de årlige transmissioner fra Tour de France. Som filminstruktør er han internationalt anerkendt blandt andet for sine to klassikere om samme emne, Stjernerne og vandbærerne (1974) og En forårsdag i Helvede (76), og desuden er han kendt for sine meget personlige og poetiske dokumentarfilm, blandt andet Det legende menneske (86) og Notater om kærlighed (89), samt for en række portrætfilm om kolleger og ikoner, Klaus Rifbjerg (74), Michael Laudrup (93) og Søren Ulrik Thomsen (99). Digteren Jørgen Leth er en af den sene modernismes mest markante stemmer herhjemme, senest fornemt dokumenteret i hans Samlede digte (2002). Jørgen Leth og Morten Sabroe har skrevet bogen Det er derfor de knepper så meget i dette land. FOREDRAG MED JØRGEN LETH OG DENNIS RITTER Jørgen Leth er kunstneren, æstetikeren og romantikeren, der køligt betragter cykelsporten og fortæller den, iscenesætter den: ”Cykling er til for at blive fortalt”. Jørgen Leth og Dennis Ritter mødes i samtale omkring deres fælles passion: Cykelsport. De fortæller om deres personlige oplevelser med cykling, udveksler gamle anekdoter og debatterer forskellige temaer inden for cykelsportens verden. MINE HELTE ”Jeg synes, helte er godt. En helt, det er en, der står og lyser i nattemørket. En, der kan noget særligt, og som gør indtryk på mig. Som får mig til at forstå noget, der forekom kompliceret. En helt kan også være en skurk, en særlig slem person, som spreder ondskab om sig. Han lyser op på en mere dæmonisk måde.” Jørgen Leth har altid haft et bredt felt af helte. Den første var hans far. Senere cykelryttere som Reg Harris, Joseph Scherens, Børge Gissel. Så jazzmusikere som Duke Ellington, Monk, Bud Powell. Også en ældre mand som Ove Brusendorff og en ældre kvinde som Katherine Dunham. Og mange flere. TOUR DE FRANCE Drama og kriser. Glæde og gråd. Tour de France er ikke bare verdens største cykelløb og sommerens store TV-begivenhed over hele verden. Det er et stykke kultur og folkesjæl. Med sit eget hjerte, liv og åndedræt. Kom tættere på – og ind bag kulisserne i - verdens største cykelløb med TV2 Sportens udsendte kommentatorer. Hør Jørgens historie om de mange år, han har siddet som kommentator på Tour De France. |
Relaterede kunstnere:
Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands
Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse
Kim Sjøgren -
Professor of violin and chamber music