>Peter Olesen - journalist - forfatter - foredragsholder - booking<

Om arkitektur
Jeg har i mange år påtaget mig at anmelde danske byer for blandt andet skiltningskultur, god og dårlig skiltning. Stort set hver eneste købstad i Danmark har inviteret mig til gennemgang af deres by – med dias- eller anden fotoledsagelse. Det er lettere at få en mand udefra til at sige de slemme ting end at bede en lokal om det, og siden 1989 har jeg stort set ikke lavet andet end at forholde mig til byernes udseende. Ikke kun for det skiltningsmæssige – men også for at se, om man bygger ordentligt til, sætter rigtige vinduer i, renoverer respektfuldt og frem for alt fornyer på værdig vis. Over 10.000 dias fra danske byer er min dokumentationsbase, og jeg har efterhånden været inviteret til ikke så få af byerne for anden eller tredje gang – for at se og siden kommentere, om det så også har hjulpet, hvad det meget ofte har – med de første hak i tuden.

Jeg har altså et trænet øje, et meget stort og unikt sammenligningsgrundlag og modet til at sige selv de vanskeligste ting, nemlig at ganske meget stadig ser forfærdeligt ud – dog altid serveret med et glimt i øjet, så de angrebne også kan GÅ derfra – og ikke skal bæres ud.

Jeg påtager mig fortsat opgaver af denne slags.

En dag, jeg holdt foredrag i Næstved, spurgte en mand: Kan jeg ikke få adressen til din hjemmeside, så jeg kan gense eksempler på rædsler og forbedringer. Jeg havde ingen hjemmeside dengang, men fik foruden en hjemmeside også ideen til at skrive bogen “Pænere facader” – med eksempler fra hele landet, både hvor slemt det har set ud, og hvor godt det nu er blevet. Eksemplerne er fra en lang række byer: Køge, Helsingør, Ringkøbing, Nyborg, Kolding, Haderslev, Holbæk og mange andre …

Om haver
Min vilde eventyrhave skrev og udgav jeg i 2006 på Thaning & Appel. En helt og aldeles anderledes havebog, den første af sin art i Danmark – ikke om en pæn, friseret og typisk dansk have – men om en vild og eventyrlig have med gemmesteder, hemmelige stier, småsøer, oaser og blomstereng. Det er min egen have ved Vejby Strand i Nordsjælland, fra det område, hvor jeg i 2002 udgav succesbogen 25 huse i Vejby Strand, der har solgt i knap 4.000 eksemplarer. Bogen har været udsolgt i årevis, men genudkommer i foråret 2016 på Frydenlund. Hvilket jeg er meget glad for. For den efterspørges faktisk tit. Ikke mindst på grund af, at vilde haver er blevet mere trendy i mellemtiden.

Min have er meget blomsterrig, fyldt med roser, lige knap 150 rosenbuske i alt. Et sted at gå på opdagelse, et sted at finde ro, et sted at slappe af, et sted at finde uventede oplevelser med stor havudsigt og udsigt til et pragtfuldt landskab med marker – en fuldstændig anderledes have, som bestemt ikke passer sig selv men er ganske krævende, måske endda mere end en traditionel have. Her skal nemlig klippes og klippes og klippes for at holde vegetationen nede, så udsigten forbliver intakt.

Få en stor og glad haveoplevelse med et inspirerende foredrag om en bog spækket med smukke fotos taget af mig selv og billedkunstneren Hanne Skyum. Og en forhåbentlig fornøjelig foredragsaften om bogens idé og indhold.

Der er tale om min hidtil nok mest personlige bog, fuld af kærlighed og humor. En smittende bog, som læseren kun kan blive glad af og hente inspiration i. Læs evt. om den på www.peter-olesen.dk – under bøger og presse.

Jeg holder foredrag med powerpoint-præsentation af haven gennem bogens godt 200 fotos og forsøger på den måde at inspirere andre til evt. også selv at turde binde an med en naturhave – eller bare dele af haven som naturhave. I hvert fald gør jeg sit bedste for at inspirere andre med haveglæde og lyst til at forsøge sig med noget nyt

Om sorg og savn
Den meget omfattende bogserie om sorg og savn nåede op på i alt 14 bøger.

Serien startede med Min mor døde. Min far døde. Den bog fik jeg ideen til, fordi jeg så Claus Birchs smukke og gribende TV-udsendelse “En mur af tavshed” i marts 1999. Serien handlede om børn, hvis mor eller far var død. Min egen far døde i 1961, da jeg var 15 år. Jeg tænkte efter TV-udsendelsen: Andre end jeg må have erfaring, der kan bruges af mennesker i samme situation (hvert år mister 4.000 danske børn en mor eller en far, nogle begge). En erfaring om, at vi overlevede, kom videre og mange af os endda fik rigtig gode liv – også med en vis alvor i. Som jeg selv, der nu bruger min egen erfaring – forhåbentlig til gavn for mange andre.

Jeg blev i 2000 sendt ud på en større foredragsturné af Kræftens Bekæmpelse, og her mødte jeg i Roskilde Signe Rølmer, der 12 år gammel havde mistet sin mor. Hun var nu 14 år og efterlyste en tilsvarende bog kun skrevet af børn. Det blev til Børn om mors og fars død. De to bøger har solgt henholdsvis godt 11.000 eksemplarer og godt 7.000 eksemplarer.

Så kom der forespørgsel om at miste børn, søskende og ægtefæller, og alle ideer blev realiseret som bøger. Også om demens, om opvækst med alkoholiske forældre, om at have handicappede børn, om at overleve hjertesygdomme og kræftsygdomme, om at være ældre og ensom og om at være anbragt som barn og til sidst skilsmissebarn.

En serie, hvor læserne kan bruge bøgerne som et spejl, man holder op foran sig for at finde lighedspunkter – så her, så der.

Reaktionerne har været mange og yderst positive. Ligesom anmeldelserne.

Utallige kirker og menighedsråd og andre – som f.eks. biblioteker og faggrupper – har arrangeret foredrag med mig i den anledning.

Om livsglæde
Sorrig og glæde de vandre til hobe
Lykke, ulykke de gange på rad

Så smukt, klart og enkelt kunne Thomas Kingo formulere det i sin smukke salme i 1681. Livet er ikke kun idel lykke. Tilværelsen består også af det diamentralt modsatte.

Ofte har man hørt folk sige: Du kender ikke til ægte glæde, før du har mærket dyb smerte. Noget er der nok om det. Har man først haft det svært, evner man måske at skønne ekstra på livets gode sider.

Efter at have brugt 6-7 år af mit liv på at redigere 14 bøger i den bogserie, som vi på Kroghs Forlag/Thaning & Appel kalder ”sorg- og savn-serien”, har jeg følt trang til at slippe det sorgfulde og vanskelige for en stund og i stedet beskæftige mig med det stik modsatte: glæden. Og ud af det behov kom ideen til denne bog om livsglæde – 15 skriver om LIVSGLÆDE.

De 15 danskere: Kjeld Holm, Trine Sick, Helle Hellmann, Halfdan E, Tim Jensen, Ole Hartling, Peter Skov-Jakobsen, Anette Harboe Flensburg, Gurli Vibe Jensen, Annemarie Morris, Anne-Mette Gravgaard, Mogens Lykketoft, Tine Lindhardt, David Rehling og mig selv, Peter Olesen har beredvilligt givet hver deres bud på noget af det dyrebareste i livet, det vi bør skønne allermest på og uophørligt være åbne overfor, livsglæden.
Og man vil opleve, hvor forskelligt livsglæden kan tage sig ud.
Håbet er, at vi ved læsningen af bogen bliver bare lidt klogere, får nogle nyttige vitaminer til hjernen og tankevirksomheden og måske i højere grad evner at koncentrere os om det positive i livet – frem for det negative.

Jeg tager i foredraget udgangspunkt i de 15 tekster ud fra forskellige emneopdelinger:

PÅ TRODS AF…triste oplevelser forud
LIVSGLÆDEN, som den opleves af hver enkelt skribent
FRAVALG…hvad man ikke orker mere for at holde fokus på det positive
En forhåbentlig spændende aften og en forventeligt god debat.

Om høflighed
Høflighed – eller mangel på samme

Jeg skrev 23.2.09 en kronik om “Hvor blev høfligheden af” og var efterfølgende i P1 i en times debatprogram om samme emne. Og det affødte så bogen Høfligheden – hvad blev der af den? på Gyldendal i 2009. Siden har jeg holdt ganske mange foredrag om emnet. Jeg tager her forskellige temaer op i vores tid…manglende høflighed, manglende kontakt med de mennesker, vi handler med i supermarkedet, tiltaleformer, fuckfingeren, mobiltelefonen, holde døre, rejse sig op for ældre i busser og tog…hele paletten rundt.

Er vi bedre i provinsen end i storbyerne? Er København værst? Hvorfor er svenskerne, englænderne og franskmændene bedre end danskerne/københavnerne? Hvis de i øvrigt er det?

Interesserer vi os ikke for hinanden mere – eller kun for os selv?

Hvad er det for et kulturskifte, vi har oplevet de seneste år? Skal det fortsætte på samme måde? Kan det ændres igen? Hvem svigter i opdragelse og dannelse – familien – skolen – daginstitutionen? Er dannelse overhovedet et begreb i vores tid.

Jeg prøver at komme rundt om det hele og reflekterer over de enkelte temaer – og lægger til sidst op til debat med tilhørerne. Humøret er højt undervejs, for der er meget at smile og grine af.