>Peter Aalbæk - filmproducer - foredrag - booking<

Relaterede kunstnere:

Ankomst

Peter Aalbæk åbnede øjnene og gav sig. Det bankede i hans tindinger, og hans hoved føltes tomt. Han havde forstrakt venstre skul der, og han var desorienteret. Han havde siddet i en akavet stilling i sit sæde, og han følte sig stiv over hele kroppen.

Men den vedvarende brummen fra jetmotorerne fik virkeligheden til at vende tilbage, da han prøvede at finde en anden stilling.
»Har du sovet godt?« spurgte hun. Hun smilede til Peter Aalbæk. Hun havde taget frisk læbestift på, og han kunne lugte hendes parfume.
»Hvad skete der?« spurgte han grødet.

» Du fik dig en ordentlig skraber, « sagde hun med store øjne.
»Det havde du brug for. Du var godt nedkørt. « Peter Aalbæk satte sig op.
»I bedøvede mig. Hvorfor ?«

»De mente, at du var anspændt. De ville have, at du skulle slappe af. Det var bare en lille sovepille.«
»Jeg skal give dem en lille sovepille, « sagde Peter Aalbæk og tog sig til hovedet. »Hvad er det for en frihed? Hvorfor sagde du ikke ... «
» . . . så ville du ikke have taget den. «

»Det er rutinen, ikke?« spurgte Peter Aalbæk.
» Rutinen ?« Hun glippede med øjnene . »Hvilken rutine? «
»Hold op. Med afhoppere? På en lang rejse?«

Hun forsøgte at bagatellisere det. »Problemet med dig, det er, at du er så mistænksom. «
Han kastede et blik ud ad vinduet. Det var mørkt udenfor.
»Hvad i aller hede hule er klokken ?« sagde han.

»Vi lander om tyve minutter. «
Peter Aalbæk havde altså været væk i timevis . De havde krydset Atlanten , mens han havde været død for verden. Det var sådan, de havde ønsket det. At dysse ham ned. At give ham mindre tid.

 

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"