Claus
Buhr holder foredrag om:
Foredrag 1. Amagermanden
Selv
efter at den såkaldte Amagermand Marcel Lychau Hansen blev idømt
livsvarigt fængsel, er det stadig en gåde for de fleste, hvordan det
kunne lykkes ham at begå sine serieforbrydelser i over 23 år.
Claus Buhr dækkede Amagermand-sagen, fra da det
gik op for politiet, at de stod over for en serieforbryder i
efteråret 2010 og frem til dommen i december 2011, og han var
journalisten, der kunne afdække, at Amagermanden have smuglet sin
DNA ud af fængslet for at plante falske spor. På baggrund af sin
dækning af sagen og researchen i forbindelse med sin næste bog
”Sagen om Amagermanden” giver DR’s retsredaktør i foredraget her, et
fyldigt indblik i en af de værste sager om serieforbrydelser i nye
dansk retshistorie og forklaringer på, hvordan det kunne lykkedes
Amagermanden at undgå politiet i flere årtier.
Foredrag 2. Terrorangrebet på Utøya
Fredag den 22. juli
2011 begik nordmanden Anders Behring Breivik den værste
terrorhandling i Norden i fredstid. Da Breivik begyndte at skyde de
unge mennesker ned på øen Utøya sad Claus Buhr allerede i DR’s
studie på grund af Breiviks bombe i Oslo. Buhr blev efterfølgende
sendt til Norge, og han har som en af de få danske journalister
været på Utøya og har oplevet Anders Breivik i retten. Men hvad lå
bag Breiviks angreb, hvordan har det påvirket Norge, og hvordan er
det som journalist at stå midt i så voldsom en sorg og komme tæt på
de overlevende? I dette foredrag vil Claus Buhr give et usædvanligt
indblik i terrorhandlingen i Norge, og hans oplevelse som journalist
i Norge efter angrebet.
Foredrag 3. Terror i Danmark
Hvor stor er risikoen for, at Danmark bliver udsat for et
terrorangreb, hvorfra kommer terror truslen og hvad er Danmarks
modsvar? Claus Buhr har fulgt efterforskningen i terrorsagerne fra
Glostrup, Vollsmose og Glasvej fra anholdelse til dom. Han var i
London i forbindelse med selvmordsangrebene juli 2005 og den
efterfølgende jagt på bagmændene i Leeds. Senest har Claus Buhr
dækket enkeltmandsterroristerne Lors Doukaiev, den somalier der
angreb Muhammed-tegneren Kurt Westergaard med en økse samt
terrorangrebet i Norge i juli 2011. Dette foredrag giver et indblik
i den øjeblikkelige terrortrussel mod Danmark, og en forklaring på
hvorfor Danmark står så højt på al-Qaedas målliste.
Foredrag 4. Bandekonflikt
Hvor står bandekonflikten lige
nu, hvorfor slås de (stadig), og hvad kan politiet og samfundet
gøre? Retsredaktør Claus Buhr og tidligere operativ chef hos
Politiets Efterretningstjeneste Hans Jørgen Bonnichsen giver i dette
fælles foredrag et enestående indblik i konflikten, dens parter og
samfundets modsvar.
Foredragsholderne:
Claus Buhr, DR’s retsredaktør: Har arbejdet som kriminalreporter i
over 15 år og har derigennem en sjælden indsigt i bandernes og
rockerne kriminalitet, metoder og persongalleri. Få i denne del af
foredraget baggrunden for konflikten, og hvad der får den til at
forsætte nu på 4. år.
Hans Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef hos PET og med
over 40 års arbejde ved politiet, blandt andet i Rejseholdet.
Bonnichsen fortæller om politiets indsats fra det proave og
efterretningsbaserede til den avancerede intensive og målrettede
efterforskning i kampen mod rockere og bander, og om den præventive
indsats, som vi alle kan deltage i.
Foredraget er gentagende
gang blev afholdt med succes i Boligforeningen Vibo.
Forerdag 5. Københavns Politigård
Claus Buhr og den
prisbelønnede fotograf Bjarke Ørsted har som de første pressefolk
nogensinde fået uhindret og uledsaget adgang til København
Politigård. Det er der kommet bogen “Gården” ud af. Hør i dette
foredrag om bygningen, der aldrig sover og som rummer
radiocentralen, hvorfra alt politi i København styres, og
drabsafdelingen, der har verdensrekord i opklaring af drab. Men
Københavns Politigård er meget mere: Grufulde historier fra krigens
tid, mens HIPO huserede derinde og underfundige fortællinger fra
Politigårdens kælder. Hør DR’s retsredaktør for første gang løfte
sløret for, hvad der i virkeligheden gik for sig, før politiet
ryddede Ungdomshuset, og om det er rigtigt, at der findes et James
Bond værksted et sted dybt inde i bygningskomplekset Københavns
Politigård.
Foredrag 6. Æresdrab
“Bror,
hvad er det du gør?” var det sidste den kun 18 årige pakistanske
pige Ghazala Khan sagde, inden hendes storebror skød hende ned på
klods hold på banegårdspladsen i Slagelse. Og spørgsmålet kan rettes
til alle brødre, fætre og fædre, der vælger at tage livet af
familiens piger i ærens navn. Formentlig en af de få journalister,
der kan besvare dette spørgsmålet, er DR’s retsredaktør Claus Buhr,
som har fulgt efterforskningen, har interviewet op mod 100 personer
i sagen, og har rejst i det område af Pakistan, hvor Ghazala Khan
kom fra. I dette foredrag giver han et sjældent indblik i æresdrab,
og hvad der typisk ligger bag.