>Henrik Byager - virksomhedskultur - booking<

Henrik Byager - virksomhedskultur - bookingHenrik Byager fortæller i sine foredrag om sit syn på virksomhedskulturen i Danmark:

Pressefolder eller surfershorts?
Stemning, påklædning og omgangstone – kulturen på arbejdspladsen udtrykkes overalt og gør, at arbejdspladser kan være som nat og dag. I denne artikel præsenterer kommunikationsrådgiver Henrik Byager to vidt forskellige kulturer, som du kan løbe ind i på din kommende arbejdsplads.

Jeg kender en mand, der engang fik job i en meget stor amerikansk virksomheds danske hovedkontor. Virksomheden sælger ikke fine eller dyre produkter, men noget der henvender sig til hele familien Danmark. De ansatte lignede bare slet ikke familien Danmark, men gik særdeles formelt klædt på, mændene i ulastelige jakkesæt med slips, kvinderne i tækkelige kjoler og sæt.

Min bekendte spurgte en af sine nye kollegaer, om de altid gik så pænt klædt. ”Nej, nej”, sagde kollegaen, ”om fredagen har vi casual day”. Det lød dejligt, syntes han, så om fredagen mødte han på arbejde i sejlersko, cowboybukser og polotrøje, rigtig casual efter sin egen mening. Men her tog han grueligt fejl: Alle hans kollegaer troppede op i nøjagtig de samme jakkesæt, dog uden slips – det var nemlig deres definition af at være casual, fortæller Henrik Byager.

Kend din virksomheds kultur
Sådan skal man lige lære sin virksomhedskultur at kende, især når man er ny på arbejdsmarkedet, siger Henrik Byager. Vi skal måske starte med at definere virksomhedskultur, hvad skal man egentlig lægge i det begreb? Helt afgørende er det naturligvis, hvad virksomheden laver. Der er f.eks. en grundlæggende anden virksomhedskultur i et kontrollaboratorium på en flyfabrik end i et modefirmas udviklingsafdeling. De laver noget væsensforskelligt: Det ene sted handler det om at have total kontrol, det andet om at kunne slippe alting fri. Det tiltrækker selvfølgelig vidt forskellige mennesker og kompetencer. De færreste vil nok søge job begge steder.

Stor forskel
Mere interessant er det, at der er enorm forskel på virksomhedskulturerne blandt virksomheder, der er i samme branche og næsten laver det samme produkt eller den samme ydelse. Blandt finansvirksomheder, medicinal­virksomheder, samt produktionsvirksomheder konkurrerer de med hinanden om de samme kunder, men måden de arbejder på, er sammen på, træffer beslutninger og bliver ledet på, ser ud på osv. kan være forbløffende forskellig rundt omkring, beretter Henrik Byager.

Henrik Byager: Fokus på virksomhedskultur

I de senere år har alle grene af erhvervslivet haft stor fokus på at styrke og udvikle deres virksomhedskultur, af to hovedårsager:
1. Der er i dag en hård konkurrence om de bedst kvalificerede medarbejdere. I den sammenhæng er kulturen og dermed det arbejdsliv, man kan tilbyde sine ansatte, et klart konkurrenceparameter.

2. Virksomhedskulturen er en del af virksomhedens brand, fortæller Henrik Byager. I dag kan man ikke bare adskille produkt, samt virksomhed:
Virksomhedens rolle i samfundet, dens ageren over for sine omgivelser og medarbejdere er i lige så høj grad med til at skabe opfattelser og dermed forme virksomhedens brand, som produktet er. Konsekvensen er, at alle virksomheder af en vis størrelse bruger mange kræfter på at pleje og udvikle sine relationer til omverden og medarbejder. Internt er virksomhedskulturer, samt værdier et klart fokusområde, typisk i Human Ressource- eller personaleafdelinger med tætte relationer til topledelsen.

Passer jeg ind?
Som ny på arbejdsmarkedet er det fornuftigt at orientere sig om disse ting, hvis man søger et job eller bliver tilbudt et:
Passer jeg ind? spørger Henrik Byager. Lyder det til at være et sted, hvor jeg kan bruge mine kvalifikationer, og hvor jeg passer som menneske?
Begge dele er i dag lige afgørende.
Der sker meget rundt omkring, også med det formål at skabe unikke virksomhedskulturer: Virksomheder har noget helt særligt at tilbyde. Det medfører en mangfoldighed af virksomhedskulturer, som er ganske imponerende, samt svære at fange ind i en artikel.

Guide til virksomhedskultur
Man kan dog beskrive nogle hovedtendenser, som kan være en lille guide at pejle efter, når man bevæger sig ud i jobjunglen, siger Henrik Byager.
Guiden kan først og fremmest bruges til at stille sig selv spørgsmålet: Passer jeg ind med min arbejdspladskultur? For man skal nok ikke tage det for givet, at man kan komme ind fra gaden og ændre en virksomhedskultur. Hvis den derfor ikke lyder tiltalende, må man hellere finde et andet sted.

Her får du nogle typiske kendemærker, selvfølgelig skrevet med forståelighedsfremmende overdrivelse, så du måske bedre kan finde dig til rette.

Pressefolderne: Den hierarkiske kultur
Den hierarkiske kultur er præget af klare regler, faste strukturer, samt entydige kommandoveje. Man kender sin plads, ved hvad man skal lave, og hvordan man bliver forfremmet. Der er høj arbejdsdisciplin, orden i tingene, samt og ro i geledderne, for alle kender kulturen og deres plads i den, hævder Henrik Byager. Den dygtige, pligtopfyldende og tålmodige medarbejder belønnes med tryghed og gode avancementsmuligheder med tiden. Nul fejl belønnes oftest bedre end stort tænkte fejlsatsninger. Den sprælske, anarkistiske og utålmodige type lever ikke længe her.

Denne hierarkiske virksomhedskultur findes typisk i ældre virksomheder med produkter eller ydelser, der har været på markedet i lang tid, f.eks. banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber, shippingvirksomheder, sværindustri, fødevareindustri, internationale koncerner, oplyser Henrik Byager. Menige medarbejdere kan diskret udsmykke deres egen arbejdsplads med passende ting som f.eks. familiefotos, diplomer eller kunst. Men ikke platte vittighedstegninger, heavy-metal plakater eller alt for opsigtsvækkende kunstværker.

Sådan bor ”Pressefolderne”
Virksomhederne, som Henrik Byager kalder for ”Pressefolderne”, har store hovedsæder på pæne adresser med flotte og tyste receptioner, udstyret med ufejlbarlige, samt korrekte receptionister, der er imødekommende, men også beskyttende og kontrollerende, klar til at stritte uvedkommende ud uden at blinke. Man arbejder i kontorer, måske to og to, og kan tydeligt aflæse magthierarkiet i kontorers størrelse, placering og udsmykning. Jo højere på strå, jo flere mørke, klassiske Børge Mogensen ædeltræsmøbler, læderstole og ægte malerier omgiver man sig med.

Kommer man højt nok op, får man sin egen sekretær, der hurtigt bliver en uundværlig gatekeeper, som dermed bliver en reel magtfaktor i virksomheden, selvom den formelle placering i hierarkiet er lav. Derfor er det afgørende at holde sig på god fod med hende – og det er altid en hun, siger en smilende Henrik Byager.

Sådan går de klædt
”Pressefolderne” går klædt med det formål at ligne de andre og ikke at vække unødig opsigt, fortæller Henrik Byager. Mørke jakkesæt, diskrete slips, skjorter og sko i solide mærker til mændene, der heller ikke har vilde frisurer, ørenringe eller tatoveringer, synlige i hvert fald. Kvinderne i velsiddende makeup, diskret parfume, skarpe business-sæt, pæne negle, gode frisurer og lækre, men underspillede sko. Aldrig udfordrende, vovede eller provokerende kreationer, kun til firmafesten, samt hvis det er karneval.

Sådan taler ”Pressefolderne”
Omgangstonen i ”Pressefoldernes” virksomhedskultur er behagelig, høflig og en smule formel i større fora, hvor arbejde og privatliv er skarpt adskilt, oplyser Henrik Byager. Mere uformel og lige ud af posen i små grupper, hvor man virkelig kender og stoler på hinanden – nok til at tale frit og privat, hvilket kan være livsfarligt ved større møder. Man siger pænt goddag og farvel, holder døren for damerne. Kun overordnede kan tillade sig at miste besindelsen, og det sker, men bliver ikke kommenteret. Meget faste roller kollegaerne imellem: Den sjove (men kun når det er passende!), den hurtige, den hårde, den flittige osv.

”Pressefoldernes” faglige dialog
Hårdt arbejde og orden i tingene er kodeord. Der er styr på mødeindkaldelser, referater, feedback på opgaver etc. Input er velkomne, bare man holder sig til sagen, ikke afsporer målet. Fokusering er en kerneegenskab. Projekter styres efter gennemprøvede modeller, der ikke kan brydes – fordi man ved, de giver gode resultater.

OBS!
Som nyuddannet/nyansat medarbejder skal du i denne virksomhedskultur være meget opmærksom: Lær spillets regler og hierarkiets nøglepersoner at kende, før du folder dig ud – de værdsætter ikke ukvalificerede input fra uerfarne folk, påstår Henrik Byager. Vejen til succes er at vise, at du kender virksomheden og dens produkter og er loyal, før du begynder at udfordre systemerne. Det tager et stykke tid at få taleret i sådan en virksomhed. Vær ydmyg, flittig og tålmodig, det belønnes! Tro ikke at du kan lave det hele om; mange har prøvet før dig, de har alle tabt. Sørg for at pressefolderne er i orden, og gør dit arbejde, så vil du med tiden få en god karriere.

Surfershortsene: Den uformelle kultur
Den uformelle virksomhedskultur findes typisk i nye og kreative brancher, som f.eks. tele- og elektronikbranchen, kommunikationsbranchen, webfirmaer, biotekvirksomheder etc.

Sådan bor ”Surfershortsene”
Virksomhederne, som Henrik Byager kalder for ”Surfershortsene”, bor typisk i nye og spændende byggerier, gerne i opblomstrende kvarterer med rå baggrund. Der er ofte lyst og luftigt, arbejdes i storrum, og lederne er ikke til at kende fra de mere menige medarbejdere. Der serveres lækker, etnisk mad i gode kantinerum, der også har forlystelseselementer som f.eks. bordfodbold, pin ball-maskiner, jukebokse eller playstation, fortæller Henrik Byager.

Sådan går de klædt
”Surfershortsene” går personligt og gerne unikt klædt, for det er en dyd at skille sig ud og vise ens personlighed frem. Det anonyme jakkesæt er ikke udbredt, nærmest en joke, for det fortæller jo ingenting om personen. Livsstilselementer fra fritidslivet kommer tit ind i påklædningen: Løbesko, vandrestøvler, zip-off pants, fleece jakker, surfershorts, fodboldtrøjer osv. Kvinderne kan både være drengede i jeans og donna-agtige i flotte skrud, bare de er det med stil. Det er vigtigt at fortælle historier med sin påklædning: Hvad laver man i sin fritid? Hvor rejser man hen, hvilken musik kan man lide etc.
Skæve frisurer og diverse kropsudsmykninger er velkomne hos både kvinder og mænd, bare de ikke har aggressiv Marilyn Manson-karakter. De uformelle virksomheder har derfor mennesker i meget forskelligt tøj, både blandt kvinder og mænd. Kom som du er – men vær nogen!

Henrik Byager: Sådan taler ”Surfershortsene”
Blandt ”Surfershortsene” er dialogen meget venskabelig og lige ud af posen. Konflikter tages lige på, og man skal ikke være for sart, for der er ofte en hektisk atmosfære, hvor der ryger finker af panden. Kollegialt kræves det nærmest, at man giver noget af sig selv – at man ikke bare er på arbejde, så derfor flettes arbejde og privatliv tit sammen, f.eks. også ved at arbejde sammen hjemme hos nogen på utraditionelle tidspunkter.

”Surfershortsenes” faglige dialog
”Surfershortsene” brænder for tingene, og det medfører glødende og indimellem højrøstede diskussioner, hvor ledere og medarbejdere råber i munden på hinanden, uden hensyntagen til placering i hierarkiet. Dette sker f.eks. i brainstormsessions, hvor princippet ofte er, at den bedste idé og det bedste argument skal vinde. Kampen går så ud på at overbevise andre om, at man har begge dele. Derfor kan unge og nye folk med raketfart få deres idéer igennem eller få ansvaret for meget store projekter – og stige i graderne, hvis de kan klare det. Eller ryge ud med et brag, hvis de fejler. Udskiftningen er stor i medarbejderstaben, og de færreste bliver siddende længe i samme stilling.

OBS!
I ”Surfershortsvirkomheden” skal du ikke være bænkevarmer og gå og gemme dig. Så vil ingen opdage dig, du vil derfor ikke komme med ind, hvor tingene sker. Vis dig frem, også hvad du står for uden for arbejdet og vær ikke bange for at komme med forslag, siger Henrik Byager.
Men pas på med at påtage dig store opgaver for tidligt, så kan du knække halsen, og din karriere kan hurtigt være slut. Find nogle gode kollegaer du kan danne team med, og spørg dem når du er i tvivl. Giv den så gas, og du vil kunne udvikle dig hurtigt og få ansvar og opgaver, som ville tage dig årevis at få i andre virksomhedskulturer. På med surfershortsene og rid på bølgen, men tjek lige at du ikke rammer klipperne!

Henrik Byager kontaktes ofte af journalister, som gerne vil have et Ekspertsvar på et givet aktuelt emne.





Foredragsholderen Henrik Byager har siden 1998 løst kommunikationsopgaver for bl.a.: DR (strategisk rådgivning og tekstarbejde i forbindelse med bl.a. licensforlig, Public Serviceundersøgelse, DRs 75 års jubilæum, digitalisering mv.), Dansk Flygtningehjælp (Strategi og PR for Flygtning 99-kampagnen), Telia (diverse PR- og strategiopgaver), Energistyrelsen (strategi), NESA, HT/HUR, Framfab, Deloitte & Touche, IT-Optima, Københavns Kommune, Verdensnaturfonden WWF, Gentofte Kommune, Kulturministeriet, UNICEF Danmark, TV2, 6-om-dagen, FOA, Safri Duo, Det Radikale Venstre (Rådgivning/sparring), samt opgaver i samarbejde med reklamebureauerne Umwelt , Comers og Kunde & Co.

Henrik Byager har holdt foredrag og kurser om kommunikation og medier i 8 år, 15-20 stk. om året, i de seneste par år for bl.a.: Forvaltningshøjskolen, DJØF, Tobaksskaderådet, Den Journalistiske Efteruddannelse, HK, Ribe Amt, FOA, Sundhedsstyrelsen, Energistyrelsen, DR, TV3, Berlingske Tidende, Dansk Industri, Landbrugsrådet, Levnedsmiddelselskabet, EMI Medley, HT, Danmarks Turistråd, Kommunernes Landsforening og Kulturministeriet.

Henrik Byager er kommentator omkring politisk kommunikation, samfunds- og medieudvikling i lang række medier, herunder DR, TV2, dagblade og magasiner. Livsstilsekspert i TV2-programmet ”Den 6. sans”.

I Dommerkommiteen for Berlingske Tidendes Corporate Imagepris år 2000.

Foredragsemner:

* Verdens bedste Mig - stressdramaet om danskernes nye arbejdsliv
Henrik Byager fortæller om et liv fyldt til bristepunktet og styret af en længselsfuld søgen efter fællesskab, identitet og udvikling. Det er en emotionel rutsjebanetur i turbofart, med masser af oplevelser, krav, kærlighed, svigt, drømme og frustrationer undervejs - og ikke et minuts spildtid! Alt sammen i jagten på at skabe verdens bedste mig - og det stiller nye krav til alle arbejdspladser.

* Hulebyggeri og Mavesug: Navigation i Danmarks nye holdningsunivers
De traditionelle ideologier og holdningsmønstre er i opløsning, fortæller Henrik Byager, og informationssamfundet er ved at tage form med så mange kanaler, at de tilsammen danner en flodbølge, der skyller henover danskerne. Disse udviklinger forstærker hinanden og skaber et helt nyt holdnings univers, der repræsenterer en voldsom udfordring for enhver virksomhed, organisation eller forvaltning, der er afhængig af at skabe mere end flygtig opmærksomhed i forhold til sin målgruppe. Vejen frem hedder hulebyggeri og mavesug: Etableringen af veldefinerede, afgrænsede universer, der har en klar følelsesmæssig tiltrækningskraft på den ønskede målgruppe. Det er et univers, hvor hårde segmenter afløses af bløde celler: Med de rette budskaber kan de vokse sig større end nogensinde før, fordi folk er fordomsfri og modtagelige ”historieshoppere” – og ved fejltrin kan målgruppen være væk på et øjeblik, fordi de færreste dogmatisk holder fast i noget som helst.
Målgruppe: Ledelser i virksomheder, foreninger, forvaltninger og organisationer

* Den emotionelle kontrakt – branding i en flodbølge.
At skabe et slagkraftigt brand svarer til at etablere en emotionel kontrakt – først med medarbejdere internt i organisationen, siden i forholdet til hver enkelt kunde. Den emotionelle kontrakt er det følelsesmæssige fællesskab virksomhedens brand skaber imellem alle virksomhedens interessenter, fortæller Henrik Byager – et energifelt som sikrer gennemslagskraft og loyalitet i den flodbølge af påvirkninger, der overskyller kunderne i et bølgende informationssamfund. Et samfund hvor kampen om opmærksomhed er hårdere end nogensinde, og hvor kunderne langsomt men sikkert bliver mindre og mindre påvirkelige overfor traditionelle reklamebudskaber.
Målgruppe: Virksomhedsledelser, kommunikations-, informations- og marketingafdelinger.

* Kom og se mit Gode liv – om Danskernes nye livsstil.

Før kunne vi se på hinanden hvem vi var – og der var en klar sammenhæng i vores livsstilsvalg. Sådan er det ikke længere, især ikke blandt unge mennesker. De hopper rundt i forskellige livsstils universer for at skabe deres egen, helt unikke tilværelse: Det gode liv, man kan vise frem: ”Se, jeg får det hele med” - men hvor det er svært at finde hoved og hale i valgene. Gamle værdier forsvinder, nye vokser frem og vores fællesdagsorden er under hastig forandring. For hvad binder os efterhånden sammen mere? Og hvad kommer til det? - spørger Henrik Byager.
Målgruppe: Foreninger, erfagrupper, ledelser.

* Danish Lifestyle – an introduction (På engelsk)

En gennemgang af det danske land og folk i et forsøg på at indkredse lige dét, der gør os danskerne til noget helt særligt i hele verden– ikke mindst i vore egne øjne. Om bl.a. hygge, foreninger, ligestilling, mindreværdskomplekser og storhedsvanvid.
Målgruppe: Udenlandske delegationer af erhvervsfolk, politikere, organisationsfolk mm i Danmark – eller for danske delegationer i udlandet.

* Bush, Beckham og Big Brother
Henrik Byager gennemgår det nye mediebillede”. Informationssamfundets mange teknologiske muligheder og den globale landsby åbner en verden af viden og indsigt. Men det er kun de færreste, en lille elite, der formår at navigere i denne meteorstorm af input – for de fleste skaber de mange informationer ingen eller i bedste fald en tilfældig klarhed. De afdækker i stedet en uoverskuelighed: En stadig mere kompleks verden, fyldt med grumsede, uløselige konflikter og problemer, med få klare udveje og en mængde frustrationer – og hvor de mange underholdningstilbud fremstår mere og mere fristende. Det nye mediebillede skaber nye opdelinger af befolkningen, nye dagsordener og kræver nye værktøjer for enhver, der skal ud med et budskab.

Henrik Byager er også ordstyrer, moderator, udspørger på konferencer, seminarer, workshops mm.

Henrik Byager er også konsulent med fokus på koncept, strategi, PR, tekst, foredrag, mediekurser og diverse kommentatorarbejde.

I dag er der næsten lighedstegn mellem dårlig bolig og dårligt liv, mener Henrik Byager.

DET GODE LIV: Kendt kommunikationsmand tegner i sine foredrag et billede af forvirrede danskere.

Danskerne er i opbrud. Det gamle Danmark er på vej til at undergå en voldsom transformation. Det holdningsmæssige fundament,
som vi stod på, hvor vores holdninger, handlinger og livsstil hang sammen, er ved at fordufte. Hvor man tidligere kunne sige
meget om en person, blot man kendte personens beskæftigelse, er det ikke længere muligt. Og på det politiske plan er dét,
partier siger i dag, stort set det samme. Vi har fået helt nye brudflader mellem os, og derfor kan man konstatere, at den
facitliste, vi alle førhen levede efter, er væk. Den er forsvundet.

Henrik Byager har i 15 år beskæftiget sig med at analysere danskerne på alle leder og kanter, så han ved, hvad han taler om.

Familien er gud
Ifølge Henrik Byager tager det gode liv udgangspunkt i en typisk kernefamilie. Familien har aldrig stået stærkere end i dag.

- Det er paradoksalt, for vi har aldrig haft så mange singler som nu. Men den moderne familie er ikke en gammeldags ”Far til
fire familie”. Den er derimod et kollektiv af individualister, hvor alle både udfolder sig individuelt og laver ting sammen,
og børn er blevet beslutningstagere, der har afgørende indflydelse på, hvor vi bor, hvilken bil vi anskaffer, køb af møbler
osv. Vi kan med andre ord ikke længere opdele befolkningen efter de traditionelle metoder. De 50-årige lever som 35-årige, og
de er endog mere intense i deres livsappetit. Helt almindelig mennesker kaster sig lejlighedsvist ud i et fuldstændig
ekstraordinært forbrug. De køber ikke statussymboler, men et livsstilsindhold, mener Henrik Byager.

Følelserne i centrum
I dag handler folk meget følelsesladet i deres jagt på meningen med livet. Det er maven, der styrer os, snarere end hovedet.

- Det er følelserne, der afgør vores boligkøb. Vi definerer vores liv mellem alle de valg, vi foretager - herunder hvor vi
bor. Vi jager livskvalitet i form af udvikling, oplevelse og selvrealisering. Enten det sker gennem vores arbejde, vores
familie, vores fritid eller vores bolig. Lykken består i at få en familie med de bedste rammer, men der er ingen facitliste
til det gode liv. Mit gode liv skal dog helst være forskelligt fra dit gode liv, siger Byager.

Fokus via tv
Når vi lever i en meget søgende tid, hvor mange er i tvivl om, hvem de er, så er boligen et fuldstændig centralt fokuspunkt.
De mange TV-programmer vidner om det.

- Boligen er væsentlig, fordi den giver identitet. Den fortæller historien om mig. Derfor skal boligen være autentisk som et
udtryk for mine valg. Vi har forskellige personligheder afhængig af omstændighederne, og vi vil gerne have, at alle
muligheder er åbne, så vi kan iscenesætte os selv. Boligen er et ekstremt vigtigt element i denne jagt. Den fortæller, hvilke
rammer jeg valgt for at vise, hvem jeg er her i livet, hvad jeg prioriterer, og hvad jeg synes er vigtigt.

- Det er en fantastisk spændende tid, vi lever i. Mange flere mennesker end tidligere oplever flere muligheder. De har flere
penge, flere jobmuligheder, fritidsmuligheder, de rejser mere og oplever mere. Det er en åben verden med mange muligheder.
Eneste fare er, at man stiller for mange krav til sig selv, så det hele kan ende med at brænde sammen, advarer Henrik Byager.

Henrik Byager: Kommunikationsrådgiver kan bookes med disse foredrag:

OPGØR MED BORGERNES VANER
DET GODE, GAMLE DANMARK
Faste grundholdninger – os mod dem
Holdninger & livsstil hang sammen
Sammenhængende målgrupper
Overskuelig verden
Overskueligt mediebillede
Danskerne var forudsigelige vanedyr

”BOGEN OM MIT GODE LIV”
Alle valg er kapitler, der skal indeholde livskvalitet
Det gode liv har ingen facitliste
At spilde tiden er den største synd
Livet er en opdagelsesrejse
Målet er mening og identitet
Lykkepres: Jeg SKAL være lykkelig!

DE NYE VÆRDIER
Anti-materialisme: Lykken er livsindhold, ikke gods og guld!
Søgen efter indre, sande værdier: Get a Life!
Alle dele af livet er lige vigtige: Familie, kærlighed, arbejde, fritid…
Vaner vurderes: Hvad er bedst for mig? Hvad giver mig et unikt liv?

DET NYE SPLIT
De begejstrede: Navigatører, selvkørende, mulighedsorienterede.
”Jeg ved alt og klarer selv alt”
De bekymrede: Utryghed, usikkerhed, fremmedgørelse.
”Det går for stærkt – og hvad med mig?”
De søgende: Sammensatte, emotionelle, modsætningsfyldte lykkejægere.
”Jeg er på, hvis du kan overbevise mig”

DET SØGENDE MENNESKE
Er ikke entydigt og rationelt - Men emotionelt og inkonsekvent
Forskellige livsstile i: Far/mor, businessman, mesterkok, vin-expert, mountainbiker, fitness-dronning, casanova, helsefreak…
Kan derfor nås ad flere veje og i flere skikkelser

HVAD KAN ÆNDRE VANER?
Bedre livskvalitet – for mig!
To hovedårsager: Frigørelse af ressourcer: Tid og penge, der giver mig nye muligheder
Ændring af adfærd, der i sig selv giver bedre livskvalitet: Bolig, fritid, arbejde, mad, underholdning osv.

OG VI GØR DET HELE TIDEN
10 år med dramatiske livsstilsforandringer
Teknologierne buldrer frem: Computer, Mobiltelefoni, Internet ændrer markant de grundlæggende livsstilsmønstre
Alle vaner kan ændres: Bolig, mad, arbejde, fritid, hvis... Vi kan se vi får et bedre liv ud af det!

Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music