Om Henrik Thomassen: Henrik er tidligere pilot bla. i SAS. Han nødlandede i 1989 et mindre fly, da han fløj i et lille selskab med base i København, Mukair. Flyet blev total skadet, men ingen passagerer kom noget til. Henrik fandt sit livs kærlighed i stewardessen,
Zita, og de fik deres datter Kim, som i dag er 27 år. Zita fik i 1998 konstateret brystkræft. Denne sygdom blev fuldstændig styrende for deres liv de næste 14,5 år. De søgte hjælp hos mange forskellige ”kloge hoveder”, som Henrik kalder det igennem hele sygdomsforløbet. Zita blev i 2010 lam fra brystet og ned pga. metastaser og skulle derfor have hjælp til alt, hvilket Henrik gjorde. I 2012 døde Zita og efterlod sig et hjem slidt ned til sokkeholderne. Kim fik en temmelig svær depression og måtte have professionel hjælp, men er i dag kommet helt ovenpå efter et bemærkelsesværdigt personligt arbejde. Henrik har undervejs haft mange forskellige jobs, men beskæftiger sig i dag med lederudvikling. Et koncept han selv har udviklet, hvor han øser af sin erfaring og bruger sin baggrund, som pilot. Deltagerne bliver testet i en flyvesimulator og får undervisning i seneste ledelsestermer samt værktøjer til personlig udvikling. Det siger de, der har oplevet Henriks
foredrag: Henrik fortæller i detaljer og på en levende måde om hele flyveturen. Minut for minut bliver situationen værre og værre og flere og flere problemer vælter ned over dem. Det er kun Henrik, der kan flyve flyet, da alle instrumenterne på kaptajnens side ikke virker og der er helt mørkt hos ham. Det var en flyvning, som på mirakuløs vis, endte med at alle passagerer og besætning, selv kunne gå fra flyet. Henrik landede flyet ca. 20 meter ved siden af landingsbanen i sneen. Hør hvorfor dette var den eneste og mest sikre beslutning, der kunne tages og som formentlig var medvirkende til at alle overlevede. Flyet blev totalskadet.
Hør dette foredrag, hvor pilot Henrik Thomassen fortæller sin meget personlige historie om hans livs kærlighed, Zitas, sygdomsforløb. Et meget langstrakt forløb, som endte med, at Zita blev lam og skulle passes på alle måder, 24 timer i døgnet, hvilket Henrik påtog sig og på trods af at de besøgte rigtig mange ”kloge Hoveder” rundt om i verden, så endte det alligevel med at Zita døde i 2012. Henrik fortæller om alle de mange alternative behandlere oa., som de søgte hjælp hos gennem de 14,5 år, der gik fra Zita fik diagnosen i 1998 og til hendes død i 2012. Han betegner disse som forskellige perioder, da de har haft nær kontakt til flere forskellige trossamfund, som en del af jagten på helbredelse. Zita var meget alternativt orienteret, men der var også en grund til at hun valgte at gå den vej. Hør baggrunden for dette. Dette er en meget rørende fortælling, som mange desværre kan relatere sig til, men er bestemt ikke for sarte sjæle. Henrik siger selv, at han ikke har den holdning, at alle, der bliver diagnosticeret med kræft, har fået en dødsdom. Der er heldigvis rigtig mange, som bliver hjulpet og bliver raske eller i hvert fald sygdomsfri. Dette foredrag er bare deres helt private historie om en lang og opslidende kamp for helbredelse, som desværre ikke havde en lykkelig slutning. Det siger de, der har oplevet Henrik
holde foredrag: |
Relaterede kunstnere:
Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands
Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street
Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse
Kim Sjøgren -
Professor of violin and chamber music