>Naser Khader - politiker - foredragsholder - booking<

 

Naser Khader - politiker - foredragsholder - bookingFOREDRAG | WORKSHOPS
Naser Khader elsker at holde foredrag, møde nye mennesker, dele ud af min viden og blive inspireret. Derfor har han i mange år holdt forskellige foredrag blandt andet om sit møde med Danmark og den danske stamme, udfordringerne i det multikulturelle samfund, den islamiske og arabiske verden samt værdi og religiøse temaer i hverdagen. Han har desuden undervist om f.eks. forskelle i børneopdragelse og sygdomsopfattelse.

Islamisk Stat
Uheldigvis er Islamisk Stat en af de hurtigst voksende terrorgrupper i nyere tid. Fra at være en lille ubetydelig fraktion i al-Qaeda er de på under ét år blevet en væsentlig og meget seriøs magtfaktor i Mellemøsten, der udgør en sikkerhedstrussel for hele verden.

Naser Khader forklarer i foredraget, hvilken størrelse Islamisk Stat er, hvordan de opstod, og hvilke faktorer der gjorde dem så magtfulde på så kort tid? Hvad er deres mål, og hvor kommer det stærke had til jøder og Vesten fra?

Foredraget giver et kendskab til, hvilken ideologi der dominerer Islamisk Stat, og tilhørerne bliver klogere på, hvad islamisme, jihardisme og Broderskabet er.

Mange unge, og også unge danskere, bliver tiltrukket af Islamisk Stat. Et stort samfundsproblem, som Naser også tager udgangspunkt i. Hvorfor bliver de unge radikaliseret? Og hvordan rekrutterer terrorgruppen nye medlemmer?

Talkshow med Naser Khader
Talkshowet med Naser Khader og Claus Letort er en øjenåbner for de fleste. Vi føres ind i den islamiske verden med al dens skønhed, forunderlighed og grusomhed. Med en sjælden indsigt i Islam tager Naser Khader os tilbage til Islams storhedstid og skønhed i 700-tallet. Khader fortæller os om regnskabets engel, paradis, martyrer, dommedag, flere hundrede år gamle muslimske tanker om seksualitet og begær – og om hvad nutidens terrorister er lavet af og hvad der får dem til at begå deres grusomheder.

Talkshowet krydres med anekdoter fra Naser Khaders personlige liv. Som 11-årig kom han til Danmark direkte fra Syrien med koranskole og strenge imamer og landede på Istedgade midt mellem narkomaner og pornobutikker. Khader fortæller om sin egen rejse som intolerant muslim, der mente at homoseksuelle skulle korsfæstes, vi hører om Khaders møde med den vestlige kultur, som åbnede hans øjne for en ny verden og vi får at vide hvorfor Naser Khader i dag er en af de største kritikere af Islam.

Naser Khader løfter desuden sløret for hvad der skal til for at stoppe den verdensomspændende terrorisme og radikalisering af unge europæere. Det handler om mod, dialog og om at turde udfordre de muslimer som sætter religion højere end demokrati. Til sidst i Talkshowet er der mulighed for at stille spørgsmål.

Naser Khader bliver interviewet af journalisten, Claus Letort, tidligere TVA-reporter og redaktionschef på DRs Aftenshowet, i dag selvstændig tv-producent.

Bekendelser fra en kulturkristen muslim
Dette foredrag tager udgangspunkt i Naser Khaders nyeste bog, Bekendelser fra en kulturkristen muslim, som udkommer sidst på året. Indtil han var 17-18 år var han praktiserende muslim, men i dag er hans forhold til islam præget af tvivl og kritik. Han har med årene fået større og større sympati for den kristne Gud, og selvom jeg ikke er ved at konvertere, betegner jeg mig i dag som en ærlig tvivler.

I dette foredrag fortæller han om sit møde med kristendommen, og om hvordan hans opfattelse af tro og religion har ændret sig, efterhånden som han har fået større indsigt i den. Samtidig vil han sætte spørgsmålstegn ved den muslimske gudsforståelse, hvor alle handlinger foretages med henblik på at komme i Guds rige. Kristendommen har nogle virkelig smukke budskaber, hvor tanken om næstekærlighed, menneskets myndiggørelse og den kristne gudsforståelse, bidrager til at styrke såvel den enkeltes liv som samfundets indretning.

I dag anser han sig selv for at være kulturkristen. Det danske samfund bygger på værdier som ytringsfrihed, religionsfrihed og respekten for individet. Værdier, som er opstået i en smeltedigel af kristne og græsk-romerske tanker, og som han sætter meget højt. Vi kommer nærmere ind på, hvorfor han så personligt forsvarer demokratiet med næb og kløer, og hvorfor hans forhold til islam er blevet så anstrengt.

Men der er, efter hans mening, mange gode ting i islam og frem for at forlade min barnetro, ønsker jeg at ændre den. Jeg vil i foredraget vise, hvordan jeg mener, islam kan blive bedre, og hvad islam kan lære af kristendommen.

Det (u)lykkelig Arabien - og Nasers mange rejser i Mellemøsten
I løbet af årene har Naser Khader været i Mellemøsten i mange forskellige sammenhænge. Han har besøgt ca. 20 af de i alt 23 arabiske lande. I Danmark er der en tendens til at skære alle med arabisk baggrund over en kam, men i virkeligheden er der markante forskelle. Foredraget tager derfor udgangspunkt i de forskellige befolkninger og kulturer og det meget aktuelle Det Arabiske Forår, men han kommer også omkring personlige oplevelser med magthavere og den frygt de ofte regerer ved hjælp af, sit møde med Assad og sine rejser for at hente bortførte børn hjem.

Danskerne er så sjove - syns vi selv
Om dansk humor og ironi. Noget af det allersværeste, når man kommer til Danmark udefra, er – udover at lære sproget – at lære den danske humor, ironi og slang. Khader lærte lærte selv i sin tid udtryk som bred ymer og knæhøj karse uden helt at vide, hvad det betød, og den danske ironi var også svær at fatte: mente de det alvorligt, eller hvad?

Til gengæld oplevede Naser Khader, at når man kan det dér med humoren, så bliver man hurtigt ’en af vor egne’ uanset hudfarve eller baggrund. Han har i flere årtier interesseret sig for dansk humor og det danske sprog, og har siden modtagelsen af Modersmålsprisen i 2000 arbejdet med idéen om kortlægning af danskernes humor.

Den tvivlende muslim
Fra 17-18 års alderen var Naser Khader en praktiserende muslim, men delvist skiftede han islams hårde regler og fremgangsmåder ud med demokratiet og humanismen. Naser ændrede sit ældre livssyn med et nyt og mere moderat, og i dag indeholder hans nye liv grundlæggende frihedsværdier, demokrati og den individuelle frihed til at bestemme over eget liv, krop og seksualitet.

I dette foredrag forklarer Naser Khader sin kritik af en barndomstro og sympati for Luthers tanker, og forsøger at ændre vores stereotype billede af troende muslimer. På samme tid vil Naser dog også stille kritiske spørgsmål til den muslimske gudsforståelse, hvor alle handlinger foretages med håbet om at komme i Guds rige. Naser Khader forklarer, hvorfor han er så stærk en forsvarer og fortaler for demokratiet, på nærmest fundamentalistisk vis, og hvordan hans bevægelse væk fra islam stadig præger hans bevidsthed.

Borgen bag facaden
Dette humoristiske foredrag er perfekt til jer, der bare gerne vil vide lidt mere om de ting, der foregår bag kulisserne i dansk politik. Foredraget er spækket med personlige anekdoter, skæve historier og giver et godt indblik i politikerlivets stress, jag og til tider forunderlige og absurde episoder – virkeligheden overgår ofte fantasien.

Naser Khaders tre krisne yndlingsteologer
Paulus
: Naser Khaders far blev født tæt på det sted, hvor Jesus blev født. Hans mor blev født i Damaskus, tæt på det sted, hvor Paulus blev omvendt. I islam er Paulus skurken, der forfalskede Jesu budskab. Naser Khader har længe været meget optaget af apostlen Paulus, hvis indflydelse på kristendommen og vestlig kultur ikke kan overdrives; man kan argumentere for, at ingen har haft større indflydelse end Paulus. Han er den største bidragsyder til Det Nye Testamente, og det var ham, der gjorde kristendommen universel. Uden Paulus ville kristendommen næppe være blevet en verdensreligion, og verden ville have set helt anderledes ud. I Danmark er han paradoksalt nok en overset teolog.

Luther: Med Martin Luther kom individualismen. Han tog et opgør med den katolske kirke, oversatte bibelen til tysk og skrev Den Lille Katekismus, hvormed han gjorde kristendommen tilgængelig for helt almindelige mennesker. Da reformationen kom til Danmark, fik vi vores egen danske kirke, biblen blev oversat til dansk, præsten prædikede på dansk og vi fik en overdådig salmeskat. Det, vi i dag opfatter som danskhed, har kirken i høj grad været med til at udforme, og det får den slet ikke credit nok for. Kirken har bidraget til vores samfund og været en central del af vores hverdag og kultur op gennem historien; hele vores velfærdsstat bygger på den kristne tanke om lighed og næstekærlighed. Jo mere, Naser Khader har fordybet sig i kristendommen og Luther, jo mere er han kommet til at se, hvad der er i vejen med hans egen religion. Når Naser i dag taler om behovet for en reformation af islam, så er han i høj grad inspireret af Luthers reformation af kristendommen.

Bonhoeffer: Naser Khader stiftede bekendtskab med Dietrich Bonhoeffer, da han læste teologi, og han blev hurtigt et personligt forbillede. Præsten Bonhoeffer gik fra at være pacifist til at blive aktiv i modstandsbevægelsen. En kamp, der kostede hans eget liv, men det var en pris, han var villig til at betale. Det er noget, Naser savner i nutiden; hjerteblod. Bonhoeffer var en mand, der levede, som han talte, og han sagde blandt andet de vise ord: “Ikke at handle er også en handling”. Ord, Naser ofte har tænkt på, mens vi har set Syrien falde helt fra hinanden; et skrækeksempel på, hvad der kan ske, når man ikke handler i tide. Bonhoeffer sagde også, at det engang imellem kan være nødvendigt at slå det onde ihjel for at undgå mere ondt. I Danmark havde vi modstandspræsten Kaj Munk – Tyskland havde Dietrich Bonhoeffer. Men den store tyske teolog har inspireret teologer over hele verden. I islam slynger man om sig med ærestitlen martyr, men det samme ser man ikke i kristendommen; der er dog stor enighed om, at Dietrich Bonhoeffer døde som martyr.





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music