>Martin Østergaard - journalist - psykoterapeut - foredrag<

 

Martin Østergaard  -  journalist - psykoterapeut - foredragMartin Østergaard rådgiver enkeltpersoner og par i spørgsmål om samliv, familieliv og arbejdsliv.
Han er uddannet journalist (DJ) og psykoterapeut med speciale i parterapi, coaching og familieterapi. Har praktiseret i flere år og skrevet seks bøger - bl.a. bestselleren "Vejen til mandens hjerte".
Samboende og far til tre børn på 13, 7 og 4 år.

Foredrag af Martin Østergaard:

Klogere på mænd - på en aften
Kvinder aner stort set intet om mænd, fordi de fleste mænd trækker sig efter 30 sekunders samtale, og fordi mænd sjældent siger noget om sig selv.
Hvorfor glemmer mænd det, man lige har aftalt?
Hvorfor er mænd sure, men påstår, at der ikke er noget galt?
Hvorfor har mænd svært ved at sige "Jeg elsker dig"?
Hvorfor har mænd altid problemer med nærhed?
Hvorfor siger mænd aldrig, hvad de gerne vil have af kvinder?
Hvorfor foretrækker mænd at ignorere problemer?

Vejen til din elskedes hjerte
I forelskelsen forsvinder alle problemer i skønne kysselyde og bløde, lyserøde skyer. Men når hverdagen vender tilbage, kan kærligheden føles mere kompliceret end atomfysik. Hvert eneste kærestepar er helt og aldeles unikt, men nogle problemer går alligevel igen.
- Vejen til mandens hjerte går ikke gennem mad og sex, men kvindens gode opførsel.
- Vejen til kvindens hjerte går ikke gennem løfter, men handling og mandens evne til at lytte.
- I hvert fjerde forhold, står de traditionelle kønsroller noget af tiden på hovedet.
- Mange giver kæresten det, de selv savner - ikke det kæresten savner.
- Man skal gætte mindre og spørge mere for at finde vejen til kærestens hjerte.
- Mænd og kvinder begår lige mange fejl.
- Kvinden er stærkere end manden, men ofte er hun parforholdets taber.
- Manden bliver hurtigere mæt af samvær.
- Kvinden savner at høre ordene „Jeg elsker dig“.
- Manden savner sex og beundring.
- Kvinden vil gerne forstå mandens verden, men har meget svært ved at acceptere den.
- Manden vil gøre kvinden lykkelig, men glemmer at spørge, hvordan hun har det.
- Kvinden har flere våben end manden verbalt og følelsesmæssigt.
- Manden har det mest ødelæggende våben af alle - tavshed.

Den lille forskel
Et foredrag om de underholdende forskelle på mænd og kvinder
- Hvordan kan det f.eks. være, at kvinder svarer på deres egne spørgsmål?
- Og hvorfor bliver mænd ved at kigge i kortet, selv om det er lettere at spørge om vej?
- Og hvorfor har mænd lettere ved at tale, efter de har haft sex?
- Mens kvinder ofte har brug for at få talt, inden de får lyst til sex?
- Hvorfor er manden bedre end kvinden til længe at lukke sig inde og alt andet ude?
- Og hvorfor er kvinden langt bedre til at være til stede i en samtale?
- Hvordan kan det være, at manden ved så meget om kvinden, men ikke bruger sin viden?
- Og hvordan kan det være, at kvinden ved så lidt om manden, selv om hun arbejder virkelig hårdt på at få mere at vide om ham?

Elsk vildt og inderligt
- Forelskelse er et fantastisk og vanvittigt trip
- Man bliver sex-narkomaner i en periode
- Mange flytter sammen, køber hus og får børn uden at kende hinanden
- De fleste forhold slutter, når forelskelsen er forbi
- At finde den rette er livet største og sværeste udfordring
- Det nemmeste er at vælge den forkerte – dem er der mange af
- Jo mere travlt en kæreste har med at starte forhold – jo mere desperat
- Du bliver en bedre kæreste af at kende dine fejl
- Kærligheden forbliver varm, når du fortæller konkret om dine behov
- Hverdag og børn gør samlivet til et hårdprøvet arbejdsfællesskab
- Vild og inderlig kærlighed kommer i glimt
- Hed sex og dybe samtaler går hånd i hånd med planlægning og hårdt arbejde
- Manden kan ikke tilfredsstille kvindens behov
- Kvinden har svært ved at acceptere mandens verden.

Hjælp! Jeg er far - om livet i en småbørnsfamilie
I kølvandet på kvindefrigørelsen og kvindens indtræden på arbejdsmarkedet, er vi mænd blevet tvunget til at begynde at se på os selv på en ny måde. Og gudskelov. Vi skal f.eks. være aktive fædre og gøre mange af de ting, som kvinder ellers har klaret i generationer. Det er både dejligt og grænseoverskridende at vænne sig til at rollen som familiefar. Og barnesæde på cyklen er cool!
- Er der et samliv efter børnefødslerne?
- Hvorfor er der ikke flere mænd, der tager orlov?
- Hvad gør man, når begge er ved at brække sig over, at blive vækket 27 gange hver nat?
- Hvorfor er mange mænd ikke så gode til at gøre ting på de helt små børns præmisser?
- Hvorfor er nogle mænd vilde med at sørge for babyer, mens andre lader kvinden om det?
- Hvorfor blander kvinder sig i mænds måde at være sammen med små børn på?
- Hvad sker der med forholdet, når man får det første barn?
- Hvad sker der, når der kommer flere?
- Hvorfor ender nogle med at føle sig som venner og ikke kærester?
- Hvad gør man for at undgå at blive uvenner?

Bliv en bedre kollega
Mennesket er et flokdyr og har derfor brug for samvær og samtaler med andre mennesker. Arbejde giver dig livsenergi, glæde og mulighed for en stor kontaktflade med mange forskellige slags mennesker. Og dermed mange forskellige former for energi, input og oplevelser. Og det er ikke noget tilfælde, at vi ofte finder både vores bedste venner og vores partner, mens vi er på arbejde.
- Din væremåde er afgørende for din kontakt til kolleger og dit udbytte af arbejdet.
- Konflikter på jobbet kan løses gennem åben dialog – men det er svært.
- Problemer med jobbet eller kolleger smitter af på dit privatliv.
- Problemer i dit privatliv påvirker din arbejdsevne på jobbet.
- Hvordan håndterer du sladder på arbejdspladsen?
- Hvordan håndterer du følelsesmæssig stress?
- I enhver gruppe på ti er der en besværlig kollega.

Hvad kan jeg gøre hjemme, så jeg er bedst gearet til arbejdet?
Der findes ingen faste regler for, hvordan man får et godt familieliv og arbejdsliv. At se over hækken ind til de andre kan være til inspiration, men hvert eneste par har deres helt egen og unikke mulighed for at skabe et godt liv igennem løbende samtaler og aftaler. Og løbende dialog er der brug for, fordi begge parter i løbet af et samliv får nye behov, mens gamle udgår.
- Selv små problemer i privatlivet nedsætter arbejdsevnen
- Samlivet er mere krævende end arbejdslivet
- Håndtering af følelsesmæssig stress, så det ikke kommer med på jobbet
- Sådan taler man ud, så begge kan gå på arbejde med lettet hjerte.





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning
Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music