>The Jitterboys - pigtrådsmusik -booking<

 

The Jitterboys spiller Pigtråd, Beat, Rock ’n’ Roll, Rock, Rock ‘a’ Billy og Country fra 50’erne og 60’erne på den helt rigtige måde og med den helt rigtige lyd.

Efter såvel dødsfald som almindeligt frafald i besætningen har guitaristen, sangeren, komponisten og kapelmesteren Erik Bjerre retableret sit orkester med respekt for orkestrets oprindelige udgangspunkt i musikken fra 50’erne og 60’erne. The Jitterboys lægger afgørende vægt på den autentiske lyd, og repertoiret består af såvel velkendte som mindre kendte vokalhits og udødelige instrumentalhits fra navne som Gene Vincent, Eddie Cochran, Buddy Holly, Carl Perkins, Chuck Berry, Hank Williams, Elvis Presley, Neil Sedaka, Cliff Richard og The Shadows, The Spotnicks, The Beatles, The Rolling Stones, The Seachers, The Swinging Blue Jeans, The Animals, Hermans Hermits, Spencer Davis Group - og alle de andre som gjorde 50´erne og 60´erne til fantastisk spændende og uforglemmelige perioder i musikhistorien.

The Jitterboys ledes af en topklasse guitarist, idet Erik Bjerre fra 89 til 99 var leadguitarist, korsanger og arrangør i det gamle 60´er band The Rocking Ghosts, og siden 2001 har han været leadguitarist og sanger hos Sir Henry & His Butlers. Erik spiller og synger ligeledes med orkestret Step By Step. Erik har i 60´erne styret både leadguitar og leadvokal i orkestre som The Differents, Coke og Vannis Aften fra Københavns vestegn, og med sin powerfulde rock ’n’ roll stemme tager han sig af hovedparten af vokalarbejdet i The Jitterboys.

Pianisten og sangeren Andrew ’Andy’ Singer spiller det onde rock´n’ roll klaver. Trommeslageren Peter Udsen Wittorff udgør sammen med bassisten Søren Engel en bundsolid rytmegruppe, og Percussionisten Kasper Bregenborg binder det hele sammen med en omfattende samling af congas, koklokker, tambouriner, tingeltangel og rasle-rasle, som ellers kun høres på studieindspilninger.

Andy, der også har fast plads hos Sir Henry & His Butlers, er oprindeligt fra New York, hvilket tydeligt høres på hans leadvokal. Her turnerede han bl. a. med sangerinden Carolyne Mas og guitaristen David Tronzo. I Danmark har Andy spillet med Billy Cross, Tamra Rosannes, Mia Lyhne og rock ’n’ roll bandet The Scooters.

Peter spiller også med Rubber Band og har lige som Andy spillet med rock ’n’ roll bandet The Scooters. Peter har i en periode været med hos Sir Henry & His Butlers og i en del år var han fast mand i husorkestret i TV 2 Charlie-programmerne Twist & Shout og Top Charlie.

Søren spiller også med James Rasmussen Trio, og var i ’68 med til at starte Delta Blues Band, som senere blev til Delta Cross Band. Mit i 60’erne var Søren med i pigtrådsorkestret Voces og i de senere år med Chimbo’s Revival.

Kasper var med i starten hos Dodo & the Dodos, og har efterfølgende spillet med bl. a. Big Apple Big Band, Morten Rolskov, Stig Skovlind & Kaffeorkestret, Frederikke Bohr, Christa Wolf og Grandmaster Dee Pee & Soul Investors, hvor der spilles alt fra rock til jazz, salsa og afdæmpet singer/songwriter materiale.

Man hører tydeligt de mange års musikalske erfaringer, når The Jitterboys "trykker den af".

The Jitterboys formår med en smittende spilleglæde og musikalsk entusiasme, at formidle den velklingende og iørefaldende musik. Når showet kører, er det fuldstændigt som "at være der selv", og man føler sig hensat til 50´ernes amerikanske Dance Halls, 60´ernes Swinging London, og de københavnske klubber Hit-House, Jomfruburet, Karussellen og Place Pigalle i de glade dage i 60´erne.

Glæd dig til at høre et 50´er og 60´er band med internationalt format og højt humør, The Jitterboys!
format og højt humør, The Jitterboys!





Relaterede kunstnere:

Per Vers - 1 Funky "konklusions-rap"

Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Diskoteker
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Opera
Partybands

Pensionistunderholding - kreativ ældreunderholdning

Receptionsmusik
Rock og Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Street Parade
Tryllekunstnere
Nils Villemoes - forandringsforedrag - humor - ledelse

Kim Sjøgren - Professor of violin and chamber music