Julekoncert
med Maria Lucia
Den smukkeste power-vokal tager på
juleturné.
Efter mange års ønsker fra arrangører og kirker
landet over, er det nu endelig lykkedes os at kunne præsentere MARIA
LUCIA til julekoncerter i 2021.
Musicalstjernen som har de
største roller på alle landets teatre, tager som noget helt nyt på
juleturné i år. Hendes første solo juleturné.
Maria Lucia –
En gudsbenået stemme, store mørke øjne – og et smil der smitter og
smelter hjerter. Og hun har det hele, det er der ingen, der er i
tvivl om.
Hvem husker ikke hendes enestående vokal på den
danske version af “Let it go” (Lad det ske), som var titelsangen til
Disney’s succes tegnefilm “Frost/Frozen”.
Maria Lucia
performer alle steder med stor glæde, energi og kærlighed til sit
publikum. Alt sammen leveret med ægte engagement og kæmpe
udstråling.
I år har hun valgt alle sine yndlings julesange,
hvor hun vil synge julen ind i landets kirker. Med sig har hun sin
pianist Morten Vestergaard. (Kendt fra Hit Med Sangen).
Book
en af årets smukkeste julekoncerter allerede nu. En meget stor
stemme som bringer kærlighed og glæde langt ind i publikums hjerter.
Info om Maria Lucia I november 2003 vandt
hun TV2 talentkonkurrencen POPSTARS SHOWTIME og udgav derefter sit
første soloalbum “That’s just me”, EMI med hit-singlerne “Taking
Back My Heart” (2004) og “Something Worth Leaving Behind”. “Taking
Back My Heart” lå på førstepladsen af hitlisten i 8 uger i træk og
Albummet solgte over 22.000 eksemplarer og gik guld og platin.
Siden da har hun skabt sig en stor karriere som
Musicalsangerinde med mange store hovedroller på CV’et:
2018
/2019 / Ghost Musikalen – Molly Jensen – China Teatret STHLM
2Entertain & Vicky Nöjesproduktion 2017 / Annie Get Your Gun –
Annie Oakley – Det Ny Teater 2017 / Chicago the Musical – Roxie
Hart – Det Ny Teater 2016 / Jordens Søjler the Musical (Pillars
of the Earth) – Aliena – Østre Gasværk Teater 2015 / The Sound of
Music – Maria Reiner – det Ny Teater 2014 / Beauty And the Beast
– Belle – Det Ny Teater 2013 / Aladdin the musical genopført i
Operaen Kbh og Vild med Dans / Dancing with the Stars TV2 2012 /
Chess – Florence – Aarhus Teater 2012 / Aladdin the Musical –
Jasmin – Fredericia Teater 2011 / Wicked – Elphaba – Det Ny
Teater 2010 / Elsk mig i nat – Iben – Musikhuset Aarhus 2009 /
Les Miserables – Eponine – Det Ny Teater 2009 / Elsk Mig i Nat –
Iben – Østre Gasværk Teater & The One and Only Company 2008 / The
Wild Party – Kate – Gladsaxe Teater 2008 / Olsen Banden og den
Russiske Juvel – Den Russiske Juvel – TIVOLI & The One and Only
Company 2007 / Lyset over Skagen – Marie Krøyer – Nyt Dansk
Musikteater 2006 / West Side Story – Maria – Østre Gasværk Teater
2005 / Beauty And the Beast – Belle – Det Ny Teater
Maria
Lucia modtog i 2006 Reumert’s Talentpris for sine roller i “Beauty
and the Beast” og “West side Story” og i 2011 modtog hun Prisen for
at være Årets sanger for sin præstation i musicalen “Wicked” og er
derved den første musicalsangerinde som har modtaget den
prestigefulde pris. I 2015 modtog hun ydermere den meget omtalte og
blåstemplende “Teaterpokal” også som den første Musicalsangerinde i
Dk.
Maria Lucia har lagt stemme til et hav af tegnefilm og
titelsange hvor bla. Disney’s “Bambi 2”, Disney´s “Klokkeblomst”
(som lysfeen Iridessa), “Gnomeo & Julie”, “Apha og Omega”, “The
tales of LadyBug og Cat Noir”, “Lille Spejl på Væggen der” og “The
littlest Petshop” kan nævnes. I 2013 lagde hun stemme til
(snedronningen) Elsa i Disneys store succes tegnefilm “Frost” /
“Frozen”, og sang dermed også den danske version af den meget roste
og omtalte titelsang “Let it go” (“Lad det ske”), der endvidere
vandt en Oscar for bedste filmmusik 2014, originalt sunget af Idina
Menzel.
Hun har rejst land og rige rundt som solist ved mange
koncerter, bla. i 2011 og 2014 hvor DR Underholdningsorkestret og DR
vokalensemblet med stor succes afholdt en række koncerter hvor
kendte sange fra Disney Klassikere blev fremført. Eller på koncert
turneerne “I love Musicals” i 2014 og “I love Musicals 2” i 2016.
Maria Lucia har også optrådt i adskillige TV sammenhænge samt
medvirket i TV2 serien “Store Drømme” i 2009.
|