Forside/menu * Bookingforespørgsel
Som en anmelder udtrykte det: "Prototypen på sang, guitar og harmonika kan de godt glemme alt om!" - Bente og Leif har spillet sammen siden 1985. Både spillesteder, festivals, kursuscentre, skolebørn og foreninger har gennem årene nydt godt af de to talentfulde musikeres alsidige optræden og repertoire. - De giver et show hvor vise ord og sprøde kommentarer blander sig med et repertoire, der udover en del egne sange og kompositioner f.eks. kan rumme Aakjær og Afzelius, Vreeswijk og Taube, Andersen, Rasmussen og Pedersen (Benny, Halfdan og Sigfred!) - Efter mere end 23 år og i en verden, hvor medierne får os til at tro at dommedag er nær står Bente og Leif stadig for et positivt livssyn uden at forfalde til hverken at blive lalleglade eller ligeglade. - Og mere professionelle end nogensinde leverer de den helt rigtige blanding af humor og alvor - nyt og velkendt. "...og det er ikke holdningsløse tidende!" - Udover turnéer i ind- og udland samt en del radio og TV-optrædender har Bente og Leif også fundet tid til at udgive 9 CD'er - og en LP! Alle med flotte anmelderroser til følge! - Når koncerten foregår i Norge kan introduktionerne også om nødvendigt være på klingende norsk! Det har vist sig at være en fordel ved nogle af de efterhånden mange koncerter Bente og Leif har givet i Norge i de sidste par år. Da Bente som 17-årig boede et år i Oslo blev det til et livslangt kærlighedsforhold mellem hende og Norge, og det skinner tydeligt igennem nu hvor den varme linie er genoprettet. På CD’erne skinner det også tydeligt igennem: "Mod den næste morgen" rummer flere af Jonas Fjeld's sange på dansk. Bl.a. "Engle i sneen", på "Ovenover Alting" har de haft gode musikalske venner som bl.a. Lillebjørn Nilsen, Thorild Ostad og Mikael Wiehe på besøg Og i Maj 2006 udkom "Den niende udsigt", som indeholder flere danske versioner af norske viser - bl.a. Lillebjørn's "Trold!" og Vidar Sandbeck's "Blådansen". Desuden er et fint samarbejde igang med den dansk-boende norske sangskriver Kalle Zwiglmeyer. Det er foreløbigt blevet til 3
Norges-turnéer hvor de bl.a. har besøgt
Koncert med Bente og Leif Og
anledningerne er ligeså mangfoldige. Her er et udsnit: Og en koncert med Bente og Leif er et forrygende vise-show - en spændende musikalsk rejse i tid, sted og stemninger. Det er underholdning med holdning. En koncert i Cabaret-form hvor sprøde kommentarer og vise ord blander sig med sange fra Aakjær til Kure henover Leifs harmonika gennem Højskolesangbogen, og meget andet godt. F.eks. smutter Björn Afzelius, Sigfred Pedersen, Halfdan Rasmussen og Benny Andersen også tit indenfor. Herudover tillige flotte instrumental-numre og harmonika-spil, som du ikke troede den kunne spilles. Det er et positivt livssyn (uden hverken at blive lalle- eller ligeglade!) midt i al verdens elendighed ud fra devisen om at det er bedre at tænde lys end at forbande mørket - humor og alvor hånd i hånd ... og det er ikke holdningsløse tidende!
-------------------------------------------------------------------------------- Jeppe Aakjær-koncerten ”Som dybest brønd”, der mest via sange, men også anekdoter og uddrag fra Aakjærs prosatekster, tegner et helhedsportræt af "Jens Vejmands" far. Kirkekoncerten ”Vise viser i kirken”, der forløber som en vise-koncert, men relateret til det kirkerum den foregår i. Julekoncerten ”Kom i julestemning før din nabo”, hvor Leif's harmonika faktisk kan lyde som selveste orglet i kirken juleaften! Og Bente har englerøst - og nissemanérer! Ældre-koncerterne - f.eks. ”Når forårssolen skinner” og ”Fra Jenle til Nyhavn - ad omveje!” hvor Bente og Leif nyder at få lov til at dele de gode gamle sange og melodier med en generation, der har lært at lytte. Skolekoncerterne ”Sangene fortæller historie” og ”Jeppe og Havren” med gamle folkeviser og Jeppe Aakjær-sange leveret på en måde så børnene elsker dem. H.h.v. 1.-4. og 3.-6. / 8.-10.klasse. ….og i samarbejde med andre … Koncerter med det lokale kor er seneste skud på stammen. Bente og Leif inddrager lokale kor i deres koncert – både så koret synger med på nogle af deres sange og tillige har en selvstændig optræden. Sammen med Jens 'Folkesanger' Christensen og de tre kan da slet ikke la' være med at hygge sig på scenen, og lade det mere end smitte af på både publikum! Det en skøn blanding af danske, skotske, irske og engelske sange og melodier godt krydret med guitarspil og harmonika i særklasse. Nu
går våren gennem Nyhavn...sange af Sigfred Pedersen. Koncert-anmeldelser: "Aftenens oplevelse var altså
veloplagte Bente Kure og Leif Ernstsen!" "Prototypen på sang, guitar og harmonika kan De godt glemme alt om!" Anmeldelse
af koncert d. 21/5 i Folkets Hus i Struer: Anmeldelse
af koncert d. 8/2-07: ...en fremragende akkompagnetør:
Leif Ernstsen på accordeon. Som alle virtuoser så lyder det enkelt og ser så
nemt ud, når han falder ind med sine støttende kommentarer til Bentes
sangstemme. Det er et meget charmerende par at være sammen med til en koncert
"Bente synger og spiller guitar
og Leif tryller med harmonikaen. De to er i høj grad eksponenter
for at bringe den nordiske visetradition i højsædet igen og genindføre det
respektable i at være visesanger. Så snart Bente Kure løftede
stemmen og slog guitaren an med Leif Ernstsens virtuose harmonikaspil som
akkompagnement fyldte de to kunstnere rummet med den dejligste musik, livlig,
livsbekræftende, inciterende og lige til at gå til!" Det er sjældent at møde så
positive mennesker som Bente og Leif. Men dem, der har mødt dem til en koncert,
har også mødt og grebet den energi, de udstråler. De har noget på hjerte og
sikrer dig, at der bliver fyldt op til bristepunktet inden de forlader dig
igen... |
Startsiden
Artister
Børneaktiviteter
Børneunderholdning
Country
Danseorkestre
Danseundervisning
Diskoteker
Duo musikere
Folkemusik og viser
Foredrag
Gospel
Jazz
Klassisk
musik
Komikere
Konferencier
Kopibands
Musikere søges
Partybands
Receptionsmusik
Rock og
Blues
Seniorunderholdning
Serveringsteater
Solister
Solo musikere
Street Parade
Tryllekunstnere